Ludvig Ferdinand Sick, 1829-1902, Middelfart, fotograf 1858 ff.

NAVN: Niels Ludvig Ferdinand  Sick
DATA: 1.2.1829-3.7.1902, f. i Helsingør, d. i Middelfart.
AKTIV: 1858-ca. 1890.
ADRESSER: 1858ff Søndergade 327, Hjørnet af Søndergade og Blindebomsvejen senere Søndergade matr. nr. 333a, i Middelfart,
UDDANNELSE: I lære som maler. Fotograf og kæmner.
STEREOBILLEDER: -
POSTKORT: -
NOTER: Dannebrogsmand 1872.
Gift med Elvin Brodersen. 1890 udstillet i Middelfart. (KB har visitkortfoto fra 1864 af Albert Næser. Visitkortfoto, 1880erne, på Fredericia mus.)
Portræt af hustruen med kamera herunder.
ARKIV: Fine topografiske billeder af Middelfart by på Middelfart Museum og Byarkiv. Middelfart Byarkiv har desværre ikke kundeprotokoller.
EFTERFØLGER: -
KOMMENTARER: -
Berlingske 7. juli 1902. Sick
Middelfart Avis 4. juli 1902. Sick.
Ludvig Sick med hustruen Elvine og seks af deres i alt syv børn. Børn er gode til at datere billeder. Emma, den yngste, blev født i maj 1869. Hun blev en kendt lærerinde. Vilhelmine yderst til venstre blev leder af Højskolehjemmet (Holms) og var den, der førte huset tilbage til den gamle stil. Middelfart Museum.
Middelfart Avis 14. juli 1866. Sick. Annoncen gentages de følgende år.
Middelfart Avis 14. december 1883. Sick
Middelfart Avis 6. november 1884.
Middelfart Avis, 8. december 1886. Sick. Den sidste annonce jeg har kuinnet finde i Middelfart Avis (2020).
Ane Julie Elvine Sick født Brodersen, f. 1834. Elvine var gift med fotograf Sick, Middelfarts første fotograf, hvor man som hustru må have været medhjælper eller med som selvstændig fotograf. Billedet findes på Danmarks Fotomuseum i Herning.
Photograph Niels Ludvig Ferdinand Sick, 1829-1902

Fotografiens fremmarch i 1800-tallet betyder en revolution for alle os, der interesserer os for livet i gamle dage: Fra ca. 1860 kan vi få billeder af dem, hvis liv vi kender fra de skriftlige kilder. Vist eksisterer der malerier og tegninger, der er ældre, men det er alligevel et fåtal af personer, der blev malet, og endnu færre malerier, der er bevarede. Alt dette ændredes med fotografiet. Alle tog det til sig. Vi har fotografier af byfogeder, læger og andre fine personer, men også af helt almindelige folk. Og med fotografiet får vi billeder af vores by og egn, der bedre end mange ord kan vise os, hvordan det hele så ud tilbage i tiden.

Fotografen starter
Den første fastboende fotograf, der virkede i Middelfart, var Ludvig Sick (1829-1902). Egentlig var han oprindelig malermester, men i 1863 åbnede han sit fotografiske atelier. Det skete med følgende annonce i Middelfart Avis:

"Photografi. Portraiter - saavelsom andre photografiske Arbeider - udføres daglig i min Bolig paa hjørnet af Søndergade og Blindebomsveien. For Liiigheden saavelsom for en proper Udførelse indestaas, og for intet Billede erlægges Betaling uden det er vellykket og til den paagældendes fuldkomne Tilfredshed . Af Rammer og Indfatninger haves et godt Udvalg.
Arbødigst, L. Sick, Maler og Photograph"

Og så gik Ludvig Sick i gang. Portrætter, familiebilleder, forlovelsesbilleder, børnebilleder. Umiddelbart ser det ud til, at de fleste af de tidlige billeder er taget hjemme i hans atelier, men senest i 1870 begynder han også at tage billeder af Middelfart by og omegn. De er blot ikke så lette at datere.

Iscenesættelse var vigtig
I atelieret havde fotografen forskellige remedier til at lave den iscenesættelse, folk ønskede. Tæpper på gulvet, møbler og bagtæpper med malede motiver var med til at give en stemning. Selve fotograferingen tog ret lang tid, og da skulle folk stå helt stille. Stole, borde, piedestaler mv. kunne hjælpe folk med at lade være med at røre på sig. Den lange eksponeringstid er også grunden til, at folk ikke smilte på de gamle billeder. Det kan være svært at holde et levende smil i halve minutter. Vi kan følge udskiftningen af inventar i atelieret - for det skulle jo følge med moden. Og dette sammen med tryk og udformning af fotografiet og det pap, det sidder på, kan faktisk bruges til at datere motiverne inden for et 10 år.

Ludvig Sick havde mange jern i ilden ud over fotografiet. Han var leder af Teknisk Skole i 40 år, han sad i skolekommissionen. Han var sekretær i Håndværkerforeningen og i Industriforeningen, han var byens kæmner. Hans betydning som fotograf aftog i 1890erne (vi har i hvert fald ikke så mange billeder), men da var han også blevet ældre, og der var kommet flere fotografer, blandt andet Carl Liisberg. Ved folketællingen i 1901 kaldes han forhenværende fotograf og pensioneret kæmner. I juli 1902 døde ”Gamle Sick”.

I Middelfarts historie vil Ludvig Sick altid have sin plads. I 25 år var han så at sige at sige eneste lokale fotograf, og vi kan takke ham for de første billeder af Middelfart by og havn og ikke mindst af gamle middelfartere. Middelfart Byarkiv indsamler alle fotografier af Sick, som vi møder - uanset motiv. Det er en vigtig brik i vores fælles historie.

Af Harriet M. Hansen, Middelfart Museum tekst o. 2000. 
Middelfart kirke omkring 1890, før den store renovering af kirken.
De ældre interiørbilleder af kirken skylder vi Ludvig Sick.
Bemærk gravstenene i gulvet og den lukkede kirkestol i baggrunden. Kabinetfoto. Middelfart Museum.
Tekst fra Middelfart Museum: Sådan så den driftige forstad ud i de år, hvor Hess' Jernstøberi voksede op. Her boede billedskærer Schrøder, skrædder Schmidt (med datteren Emilie) og adskillige andre kendte familier. Yderst til højre ses skomager Jens Hansen foran sin ejendom. Middelfart Museum.

Jagt på marsvin

Marsvinjægere ved Teglgård med et stort øresvin og et marsvin i forgrunden. Foto af Ludvig Sick 1870. Middelfart Museum. (Historien er uddybet på Middelfart Museums hjemmeside.)
I Wisbechs illustrerede Almanak 1878 skriver redaktør af Middelfart Avis, Claudius Madsen følgende om, hvordan marsvinjagten foregik. Claudius Madsen havde på det tidspunkt virket en del år i Middelfart og havde derigennem ikke kunnet undgå at lære marsvinjægerne nærmere at kende.
Jagten foregår i Gamborg Fjord fra 11. november til 1. februar eller lidt længere, når vejrforholdene tillader det.

Hele året, men dog især om for- og efterår trække marsvin i større og mindre flokke fra Østersøen til Kattegattet og Vesterhavet (og omvendt), dels gennem Øresund, dels gennem Storebælt og Lillebælt. De tumle sig på ejendommelig måde, ofte helt i overfladen af vandet og kaldes derfor hyppigt ”tumlere” (I Norge ”Esser”, fordi deres krop under bevægelsen antager form af et liggende S). 

Når de, som gå gennem Lillebælt enten syd- eller nordefter, komme ind mellem Stenderup og Fønsskov eller mellem Stebderup og Fænø, blive de opdagede af besætningerne på bådene Hvidsten eller Midtholdt (se kortet). En mand af disse bådes besætninger giver da tegn ved at stå op på agterpligten, og kort efter begynder jagte. Med gunstig vind (vestlig) sættes sejl til, ellers bruges årerne; under denne første forfølgelse gælder det om at drive flokken ind i gabet mellem Fænø og Fønsskov, – dette sker ved at en mand af hver båds besætning stiller sig i agterstavnen og står i vandet med en lang ung risbøg (”Smække”); herved lader det overordentlig lydhøre dyr (dets øreåbning er ikke meget større end et nåleøje) sig ”drive” af sine forfølgere.
Besætningerne på bådene Tyver og Bækken blive snart deltagere i jagten ved ligeledes at forfølge og smække i vandet indtil hele ”driften” er kommen ind i Gamborg Ford, hvor den ”afleveres” til og modtages af Sønderkøje, som ved tegn (raske slag agter ud) melder, hvor mange svin, der antages at være. Når flokken er kommen ind i Gamborg Fjord, gå de forannævnte både tilbage til deres poster. På billedet vises dette øjeblik; flokken er kommen ind i fjorden og er ”afleveret” til den første af fjordbådene under Fønsskov. – Vil flokken ikke lystre eller gør den det kun nødig ved at vise mere tilbøjelighed til at fortsætte vandringen gennem det dybe Fænøsund, så er der sørget for at stoppe den i farten ved at smækken sættes i bevægelse fra Oddens båd.

Som det vil ses af kortet, er der i alt 12 både, som alle undtagen Odden og Tyver have en besætning af 3 mand alle ihærdige fiskere, der drive jagten på samme måde og til de samme årstider som i ældgamle dage.

Når flokken er kommen ind i fjorden, blive efterhånden de øvrige fjordbåde (se kortet) deltagere i jagten; de løbe en for en ud fra deres stationer og sejle så rask som mulig, under stadig smækken, og denne klapjagt på havet vedbliver, indtil det ved alle fjordbådenes forenede anstrengelser er lykkedes at få hele driften ind i den samlle snævring (Ellebæk) mellem Svinø og Gamborg land, som på kortet er betegnet ”fangststed”.

(Kortet må man se i Almanakken).

Portrætterne

Et søskendepar, desværre ukendt, pigen med sin fine porcellænsdukke. ES.
Foto Ludvig Sick, Middelfart: Kvinden må være udvandret til Australien (Tasmanien) Barry Farrow, Burnie Tasmania Australia: my great grandfather Robert Doran and his mother. Billedet er fra 1880'erne, Sick sluttede sin karriere som fotograf omkring 1890. OBS. Jeg har tilsendt denne digitale kopi af billeder fra Barry Farrow, Burnie, Tasmania. Han skriver: think it is my great grandfather Robert Doran and his mother.
Lorentz Schmidts børn 1864. Bagerst fra venstre: Frida, Adelaide, Peter, Beate g. Schultz, Ludvig, Viktoria g. Kølle. Forrest fra venstre: Eugenia, Elisabeth, Sofus (liggende). Yngste barn, Lorentz, blev født 2.5.1864 en måned efter billedoptagelsen. Foto på Middelfart Museum og Middelfart Byarkiv.
Ludvig Sick, Middelfart. Johanne Kirstine Christiansen, samt mor, far og søskende, Mosegård, ca. år 1868-1869, Balslev sogn.
Fra venstre: 1 Johanne Kirstine Christiansen (datter). 2 Maren Jørgensdatter (mor). 3 Christian Jørgen Christiansen (søn). 4 Hans Christiansen, (far). 5 Kathrine Christiansen, (datter). Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Kilde Arkiv.dk.

Bemærk at kvinder fra bondemiljøet benyttede kyser bundet med silkesløjfer, når de skulle fotograferes. Det gjorde borgerskabets kvinder ikke.
Niels Hansen, Elleruplund, Skovstrupvej 58, matr.nr. 5g mfl. Skovstrup, født 1798, og hans hustru, Kirsten Didriksdatter. Niels Hansen var født 1798, gift 1822 med Kirsten, død 1888. Kirsten Dideriksdatter var datter af Diderik Andersen på Helnæs, født 29.8.1791, død 11. juni 1868.
Om det eneste billede, der eksisterer af Niels og Kirsten Hansen, har sønnen Morten Nielsen skrevet i sin dagbog 10. aug. 1861:
"... mine forældre og jeg har været i præstegården, nærmest for at blive fotograferet... Kandidat Thurah har lært den kunst at "tage folk af" og havde sin maskine med herind. ... Fader og moder er taget af på et billede... Især er det os en stor glæde, at der blev en sådan lejlighed for mine kære forældre at blive "taget af". Hvor vil det dog blive mine søstre og mig dyrebart, så længe vi lever".

Fotografnavn bag på foto er Ludvig Sick i Middelfart, hvor kandidat Thurah må have fået lavet kopier af sit negativ. Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup. Kilde arkiv.dk.