1861
1861. Foto G.E. Hansen, Bredgade 22, Kjøbhn. Afsløring af Oehlenschlägers statue på Sct. Annæ Plads 21/10. 1861. (Statuen er senere flyttet til Det Kongelige Teater). Muligvis er det blot et visitkortfotografi. På Kgl. Bibl.
1863
1863. Tre fotografier (visitkortstørrelse) af Studenterforeningens indvielse omkring 1. april 1863. Billedet til højre er genudgivet af E. Harnisch, forlægger sidst i 1800-tallet. På resterne af én af Flådens magasinbygninger, opførte J. D. Herholdt i 1863 denne bygning for Studenterforeningen, som var et mødested for de københavnske studenter. I 1910 flyttede foreningen ind i en helt nybygget ejendom ved Vestre Boulevard, (H. C. Andersens Boulevard), tegnet af arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933). Alle tre fotos på Det Kongelige Bibliotek.
1865

1865. Christiansborg Slot o. 1865. Det er C.F. Hansens Christiansborg der brændte i oktober 1884, kun slotskirken til højre blev skånet. Foto Georg E. Hansen, 1833-1891, fotograf fra 1856 til 1891 i København. Kgl. hoffotograf fra 1864. Bornholms Ø-arkiv. Müller-samlingen.
1869
Foto Georg Emil Hansen: "Kronprinsen og Kronprinsessens ankomst til København 10. 8.1869.
Kronprins Frederik (VIII) og Prinsesse Lovisa af Sverige blev gift i kapellet på Stockholms Slott den 28. juli 1869."
Fra "Den Kongelige Fotografisamling, H. M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling".
Det er et fantastisk foto og en præstation af fotografen. Desværre er det lagt ud i meget beskedent format, så man kan ikke rigtigt gå ind og se detaljer i det.
Kronprins Frederik (VIII) og Prinsesse Lovisa af Sverige blev gift i kapellet på Stockholms Slott den 28. juli 1869."
Fra "Den Kongelige Fotografisamling, H. M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling".
Det er et fantastisk foto og en præstation af fotografen. Desværre er det lagt ud i meget beskedent format, så man kan ikke rigtigt gå ind og se detaljer i det.
1869. Deres Kongelige Høiheder Kronprindsen og Kronprindsessens Ankomst til Kjøbenhavn den 10. August 1869 Foto: Hansen, Georg E. (1833-1891). Kilde Kongelige Bibliotek.
1860-1870'erne
Børsen set tværs over kanalen mod Christiansborg Slot tegnet af C. F. Hansen. Foto Georg E. Hansen. KB.
Foto Georg E. Hansen, Kbh. Portalen på Vor Frue Kirke i København. Kongelige Bibliotek.
|
1870 ca. Holmens Kirke. Georg E. Hansen & Comp. (Foto mellem 1867-1871), visitkortfoto, 6x10 cm., dvs. selve fotografiet blot 5,5x8,8 cm. Holmens Kirkes indre. Det er fotograferet i vådpladeteknik, besværlig var den, men havde den fordel, at skarpheden var i top, de korn, der kunne være på tørplader, var nærmest fraværende på vådpladerne. Samling avk.
|
Dette er et meget fornemt fotografi fra København. Teksten til billedet:
SIGNE af København bygget til marinen på Orlogsværftet som orlogsfrgat NAJADEN (II). I 1865 blev skibet købt af det nystartede firma "Det Kjøbenhavnske Skibsrederi" ved H. Puggaard & Co. og ombygget til handelsskib. Skibet blev omdøbt til SIGNE efter navnet på H. Puggaards hustru. Skibet bl.a. i fart på Australien og Kinakysten. Omtaklet til bark i 1882 og solgt til P.P. Schmidt, Dragør. Navneændring til DANMARK. Omtaklet til barkentine 1894.. Ophugget 1895. Foto kgl. hoffotograf Georg Emil Hansen, København, mellem 1865-1882, formentlig i 1860'erne. Kilde og tekst Museet for Søfart, København som, har to versioner af billedet. |