Heinrich Tönnies, Tønnies, 1825-1903, fotograf i Aalborg
|
DU ER HER: > Jylland > S-T Jylland > Tönnies, H., Aalborg.
|
Har du portrætter af H. Tönnies med numre bag på, kan du søge efter flere oplysninger (navn og årstal) HER
Emma Tønnies, ældst kendte interiør-optagelse foretaget af H. Tønnies o. 1860. Den viser hans unge hustru Emma Tønnies, født Müller, siddende ved vuggen, hvori sønnen Emil ligger, ved den anden side ses datteren Ida. Fotograferet Vesterbro 48, Aalborg, H. Tønnies første bopæl i Aalborg. Fotografiet tilhører Emil Tønnies´s ældste datter frk. Lili Tønnies, Hasseris, Aalborg. Reproduktion efter originalen. Aalborg Stadsarkiv.
|
|
Glassliber ved Conradsminde Glasværk fra 1848 til 1855, fotograf i Aalborg Johan Georg Heinrich Ludwig Tönnies og hustru Johanne Frederike Caroline Emma Müller. 1868, portræt malet af portrætmaler og fotograf Leopold Hartmann, Kbh. Fotos fra Ravnkildearkivet.
|
Johan Georg Heinrich Ludwig Tønnies, født Tönnies (f. 10. maj 1825 i Grünenplan, Braunschweig, Tyskland – d. 11. december 1903 i Aalborg) var tyskfødt, dansk fotograf. Tønnies var uddannet som glassliber og glasmaler og var fra 1847 bosat i Danmark.
Han lærte daguerreotypi af C. Fritsche i Aalborg og Wilhelm Schrøder i København og etablerede sig i 1856 som portrætfotograf i Aalborg. Tönnies købte fotograf C. Fritsches Atelier i februar 1856. Han reklamerede i Aalborg Stiftstidende på plader af papir og plas (vitrotypi). I 1861 tilbød han "panotypie, Litho-Photographie, Stereoskop, Visitkort og Medaillons". Han afveg i sin produktion fra tidens klassiske visitkortfotografi, idet hans portrætter var mere uformelle og viste folk i arbejdstøj. Han fotograferede også soldater, bl.a. på vej til den anden slesvigske krig i 1864. Derudover frembragte han også mange topografiske fotografier fra området, bl.a. opførelsen af den første jernbanebro over Limfjorden i 1874. Han efterlod 170.000 plader ved sin død. Firmaet Atelier H. Tønnies eksisterede helt til 1974. Der findes et par malede portrætter af Tønnies og hans hustru, som er i privateje, udført af Leopold Hartmann 1868 og 1869. Portrætterne blev – uidentificerede – solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner 9. november 2009 som lot nr. 619. (Ses herover). Tönnies er begravet på Almen Kirkegård i Aalborg. 
Aalborg Stiftstidende 23. november 1869. Tönnies.
Til venstre portræt af fotograf H. Tönnies ca. 1900. Aalborg Stadsarkiv. |
H. Tönnies, Photographisk Atelier Aalborg. Vitrotypi (ambrotypi), lille dreng ()desværre ikke i god stand). Mellem 1856 og 1860. ES.
Butiksfacader på Nytorv i Aalborg. Til venstre W. Øhlenschlæger Wiener & Dampbageri og yderst til højre, Tønnies Fotografiske Atelier. 1870'erne. Aalborg Stadsarkiv.
|
|
|
H. Tönnies ejendom, Nytorv 8, Aalborg. 1880'erne (?). Aalborg Stadsarkiv.
|
H. Tönnies Atelier, Nytorv 8, Aalborg. O. 1900. Aalborg Stadsarkiv. Det nye atelier, der var færdigt i 1882 og er sikkert fotograferet umiddelbart efter.
|
Aalborg Stiftstidende 17. marts 1881.
H. Tönnies fotografiske atelier, familie og medarbejdere, Nytorv 8, Aalborg. Ca. 1885, 24x30 cm. Bemærk det store kamera, "I 1865 købte Tønnies et kæmpekamera fra Voigtländer-fabrikken i Braunschweig med et objektiv på 16 cm, der kunne rumme negativer på 50 x 60 cm. Ellers arbejdede han som oftest med formaterne 11x16 eller 18x24." (Bender). Aalborg Stadsarkiv.
H. Tönnies arbejder med retouchering af store forstørrelser i sit atelier. O. 1900. Aalborg Stadsarkiv.
|
Glassliberen Heinrich Tønnies fra Tyskland blev i 1847 hentet til det nyetablerede Conradsminde Glasværk i Rold Skov, men efter nogle år opstod der økonomiske problemer. Tønnies måtte finde på noget nyt, og han valgte at købe Aalborgs eneste fotoatelier.
Den 9. december 1856 købte den dengang 31-årige glasekspert så stedet for 2.000 rigsdaler. Atelieret fik navnet 'Heinrich Tønnies', og selv om Heinrich Tønnies døde i 1903, eksisterede firmaet frem til 1975. Både Heinrich Tønnies og hans efterfølgere var sirlige mennesker. Derfor er mange fotobestillinger, glasplader, negativer, arbejdsbøger og regnskaber bevaret, foruden mange breve. Men også kameraer og mørkekammerudstyr tilbage fra 1860erne er bevaret. I dag har Aalborg Stadsarkiv overtaget samlingen, der består af 200.000 optagelser, hvoraf kun de 30.000 ikke er registreret. Det formodes at Heinrich Tønnies og hans efterfølgere lavede i alt 260.000 optagelser og 2.500.000 kopier. Heinrich Tønnies noterede selv i sine papirer, at han den 13. august 1892 foretog sin optagelse nummer 100.000. Ud over Tønnies' er der kun to enkeltvirksomheder i verden, hvis fotosamlinger dækker et spænd på mere end 100 år, og de går alle tre tilbage til 1856. Freeman i Australien eksisterer den dag i dag, men begyndte først at føre protokoller i 1909, og samlingen består 'kun' af 100.000 negativer. Den tredje har hjemme på Madeira. I 1857 begyndte Heinrich Tønnies at lave de små 10x6 centimeters visitkort-portrætter. Formatet blev første gang benyttet i Marseille i 1851 af den ret ukendte fotograf Dodéro, men det er Disdéri, der får anerkendelse for at præsentere det i Paris i 1854. Det slår dog først igennem i 1859-60, da henholdsvis Napoléon III og Dronning Victoria blev visitkortportrætteret. Mange tror, at det først herefter kom til Danmark, hvor det kendes i København fra 1860, men Tønnies var altså i fuld gang i Aalborg allerede i 1857, hvor visitkort-portrættet blev lanceret som årets julegaveidé. Visitkort-fotografiet gjorde portrættet til allemandseje, hvilket også betød, at det kommercielle portrætfoto lidt nedsættende blev regnet for populærkunst. |
Ophavsret på fotos blev indført i 1865, men kun fordi de var blevet en handelsvare - ikke fordi de blev regnet for kunst.
I 1881 åbnede Heinrich Tønnies en af de flotteste atelierbygninger i Skandinavien - inspireret af det kejserlige hofatelier på Unter den Linden i Berlins centrum. Han tjente godt og hørte i slutningen af 1800-tallet blandt de ti borgere i Aalborg, der betalte mest i skat. Det nye atelier med glasfacade og ovenlys var så stort, at der kunne foregå flere optagelser ad gangen. Heinrich Tønnies havde da også op mod 15 mennesker ansat. Kulissen bestod oftest af gulvtæppet og et baggrundslærred eller gardin. Slagtersvenden, stuepigen og brudeparret kunne på den måde blive fotograferet i de samme fashionable omgivelser med års mellemrum. Undertiden kan arkivfolkene dog datere billederne ud fra, hvordan gulvet ser ud, idet det også fremgår af regnskabsbøgerne, hvornår der er købt nye tæpper. Eksponeringstiden var op mod et minut, men Tønnies retoucherede øjnene, så de ikke var slørede af at blinke. Og ikke nok med det: Han glattede rynker ud, gjorde kvinderne slankere og lavede snevejr, hvis det var nødvendigt. Var en af personerne til et gruppeportræt forhindret i at møde op, gjorde Tønnies bare plads til vedkommende og indkopierede personen senere. Nogle gange blev det færdige sort/hvide papirtryk også peppet op med for eksempel lidt farve på læberne. Det er de lange eksponeringstider, der gør, at folk ofte sidder og står, så de har noget at støtte sig til. Det vigtigste er dog nakkestativet, der holder hovedet stille - ofte kan man se foden stikke frem bag den portrætterede. Foto-negativerne var relativt store. Man kunne ikke lave forstørrelser, derfor skulle negativerne have samme størrelse som de ønskede papirbilleder. I 1865 købte Tønnies et kæmpekamera fra Voigtländer-fabrikken i Braunschweig med et objektiv på 16 cm, der kunne rumme negativer på 50 x 60 cm. Ellers arbejdede han som oftest med formaterne 11x16 eller 18x24. Op gennem 1860erne og 1870erne gennemfotograferede han Aalborg, som derfor er en af de bedst fotodokumenterede byer i Danmark. Kilde Henning Bender og Aalborg Stadsarkiv.
|
Fotograf H. Tønnies' atelier ved Kong Chr. X's kongejubilæum 1937. Aalborg Stadsmuseum.
Tönnies var en formidabel portrætfotograf, se mere HER.
|
|
|
En haandværker, Aalborg Stadsarkiv.
|
Madam Steffensen Hjørring m. jysk kappe. 17/6-1874 Fotograf H. Tönnies, Aalborg, nr. 26.665 Størrelse 16,9 x 11,8 cm. Materiale S/h positiv: Arkiv Historisk Arkiv Hjørring.
|