Vesterbros Passage - Vesterbrogade

"Vesterbros Passage", mellem Halmtorvet (fra 1893 Rådhuspladsen) og Frihedsstøtten, o. 1895. Har været heldig at finde dette foto hos en marskandiser. En kontaktkopi i albuminteknik af en 18x24 cm glasplade, så detaljerne er meget fine. Hvem fotografen er, melder fotografiet desværre ikke noget om. Billedet findes både på Kongelige Bibliotek og Stadsarkivet, men der har man gjort billedet ældre end jeg tror det er. For går man i detaljer mener jeg billedet kan dateres til lige efter 1895.

Billedet er gengivet i Før & Nu 1917 s. 335 og her angivet som værende fra slutningen af 1870erne, hvilket ikke kan være korrekt.
Heri kan man læse, det store bygningskompleks til højre Vesterbrogade 2, blev opført 1873-1874 af tømmermester, senere etatsråd C.F. Bock. Det er fotograferet fra daværende Halmtorv , måske fra en nyopført ejendom, Hotel Metropole, på hjørnet af Rådhuspladsen og Frederiksberggade.

Vesterbros Passage set mod Frihedsstøtten og Vesterbrogade. Til venstre kuplen på Panoptikonbygningen, midt for Sct. Mathæus Kirken fra o. 1880 (i Matthæusgade) til højre Jesu Hjerte Kirken i Stenosgade opført 1893-1895.

Frihedsstøtten på en travl Vesterbrogade. I baggrunden Sct. Mathæus Kirke (Matthæusgade) fra o. 1880.

Forrest: Industribygningen fra 1872 opført efter tegninger af arkitekt Vilhelm Klein til den store industriudstilling i 1872. Bygningen med kuppelspiret er som man ser "Panoptikon" med vokskabinet i stueetagen, og Dansk Folkemuseum på første salen indtil 1926. Opført 1883-1884 efter tegninger af arkitekt Henrik Hagemann. (Brændte 1950 og blev erstattet af Arbejdernes Landsbank. Indgangen til Tivoli er altså midt melle de to bygninger.

Central Hotel ved senere H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen.  Bag det ses (med flaget) "National" det store forlystelsesforetagende som åbnede i 1882 og havde facade ud mod Københavns anden jernbane. Kirken i baggrunden er vist Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade, en katolsk kirke, indviet 1895.

Detalje med hestesporvogne, nr. 6 og nr. 7, et almindeligt hestekøretøj og en trækvogn. Og nyplantede allétræer. (Kommentar: Bo Jørgen Nielsen: Det er ikke linjenumre, men vognnumre. Linjeskilte indførtes først 22. november 1902).

Jens Peter Lieberkind (Kommentar fra foråret 2016, redigeret oktober 2016): Bygningen til venstre i udsnittet er Vilhelm Pachts Panorama og Kinoptikon, hvor den første danske filmforevisning fandt sted 7. juni 1896. Træpavillonen var tegnet af Thorvald Bindesbøll og blev oprindeligt opført for Den Frie Udstilling i 1893. I 1898 blev Pacht sagt op fordi pavillonen skulle nedrives, den overlevede dog ind i 1899. Pacht flyttede Kinoptikon til Panoptikon, hvor han var blevet direktør i 1898. (Underligt nok omtaler avisen Social-Demokraten "Panorama og Kinoptikon ved det nye Raadhus" jævnligt i "Ugens Erindringsliste" (arrangementskalender) indtil slutningen af 1900.) (Kommentar marts 2017: Faktisk overlevede pavillonen helt frem til begyndelsen af juli 1900. Se mere HER.

En københavnerhistorie, som kun få københavnerbesøgende har kunnet undgå at lægge mærke til o. 1900: Vi ser forlystelsesetablissementet National på hjørnet af Axeltorv og Vesterbrogade o. 1890. Byggematadoren Hans Hansen, „Hellig-Hansen“, åbnede stedet i 1882 med koncertsal, varieté og danselokale. Folk strømmede til etablissementet, der fra 1898 hed Scala, for at se og høre Dagmar Hansen synge og opleve den amerikanske udbryderkonge Houdini.

I 1912 ændredes navnet til Scala-Teatret, og Liva Weel blev senere et af hovednavnene. National Scala, der frem til 1950'erne underholdt københavnerne, blev revet ned i 1957 og andelsvarehuset Anva opført.
Varehuset lukkede i 1987, bygningen gennemgik en renovering og i 1989 genopstod Scala med restauranter og butikker, fitnesscenter, biograf og diskotek. Men – i 2012 blev bygningen revet ned, ejendomsselskabet Norden har købt grunden og Lundgaard & Tranberg arkitekter har tegnet en bygning, der skal indvies i 2016 og forhåbentlig skabe nyt liv på Axeltorv. Herman Bang udødeliggjorde stedet i sin roman "Stuk". Originalfoto i Objektiv nr. 42, ukendt fotograf. ES.

Københavns tredje hovedbanegård - den nuværende!

Københavns tredje Hovedbanegård, arkitekt Heinrich Wenck.  Det er, som man ser, et postkort af den vel næsten helt nyindviede hovedbanegård i 1911. Nyplantede træer, ser det ud til. Jeg kan med lidt god vilje få øje på to biler, to cykler og to hestekøretøjer, så man må sige, at tiderne har ændret sig.
Arkitekturen, ja, tænk at man syntes det var smukt engang. Måske kommer man til det igen. (Se foto af Københavns første banegård under fotografen Tillge.) ES.

---