Daguerres anvisninger oversat til dansk 1839 - af Georg Frederik Ursin

i "Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere" oktober - november - 1839.

Først sidst i oktober fik Ursin fat på Daguerres vejledning og han bragte første del af oversættelsen (s. 126), 31. oktober 1839 i hans "Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere". Sidste del kom i et dobbeltnummer 7. november 1839.
(Også gengivet i Objektiv nr. 23, 1982, v. Flemming Berendt.)

O.J. Rawert der udgav "Handels og Industritidende" blev dog den første i Danmark, der bragte en oversættelse af Daguerres vejledning:
8. september kommer første del, resten 15. og 22. oktober. (Endnu ikke digitaliseret her).
Min fantastiske kilde til dette materiale er bl.a.. Marie Louise Berner: Lysavlede Fuldtegninger, Fund og Forskning 36, 1997, s. 133-192.

---

Georg Frederik Ursin (ved dåben: Georg Friderich Krüger, født 22. juni 1797 i København, død 4. december 1849 sammesteds) var dansk matematiker og astronom.
Ursin udgav det første polytekniske tidsskrift i Danmark, Magazin for Kunstnere og Haandværkere. Det første nummer udkom i 1826, og derefter udkom det i 16 år, dog afbrudt af en 2-årig pause. I dette tidsskrift udkom den første komplette oversættelse af Daguerres vejledning fra 1839.
Se siderne i tidsskriftet herunder, s. 126-148.

Læs meget mere om Ursins næsten eventyrlige karriere på wikipedia HER.
Han døde som blot 52-årig.

C.W. Eckersberg, portræt af G.F. Ursin, 1836. Knap 40 år gammel. Maleri i familiens eje. Kilde: wikimedia.
Ursin må også være blevet daguerreotyperet - håber hans portræt dukker op. Det gjorde i hvert fald hans bror, som døde i 1855, jvnf. længere nede på siden.

---

Professor Ursins oversættelse af Daguerres vejledning 1839.

Ursins oversættelse af Daguerres Manual 1839. I oktober og november 1839 i Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere. KB.
Oktober 1839 s. 126-148)

Practisk Beskrivelse af Fremgangsmaaden med
Daguerreotypen og Dioramaet af Daguerre *).

Fremgangsmaaden med Daguerreotypen bestaar i Selvfrembringelsen
af de i Camera obskura optagne Billeder,
ikke med Farver;
men med den største Fiinhed i Tonegradationerne.

Daguerreotypen.

Copierne tages paa Sølvblade, loddede paa Kobber, (ellerr Sølv=
plæt). Ihvorvel Kobberet især tiener til at styrke Sølvbla=
det, bidrager Foreningen af disse to Metaller til en fuldkomnere
Virkning. SøIvet bør være saa reent, som muligt. Hvad angaaer
Kobberet, bør det være tilstrækkeligt tykt for at vedligeholde Pla=
dens plane Figur, saa at Billederne ikke blive vanskabte; men man
bør undgaaa at give Pladerne større Tykkelse, end behøves, for at
opnaae dette, eftersom de ellers blive for vægtige. Tykkelsen af disse
to forenede Metaller maa ikke overskride et tykt Kortpapir.

Fremgangsmaaden deler sig i 5 Operationer:

_____________________
*) Ihvorvel Handels= og Industri=Tidende har i et Udtog meddelt
Hovedafdelingen til ovenstaaende Skrift, antage, vi dog, at samme fuld=
stændigen oversat, ikke vil være uden Interesse for Magazinets Læsere.
Vi give allerede i dette Nummer en Deel af samme, ihvorvel vi først med
det i næste Uge udkommende Nummer kunne give Tegningerne, hvortil det
her Leverede henvise; det er nemlig først i denne Uge at vi have modtaget
gjennem Boghandlen Daguerres Skrift.

den første bestaar i at polere og rense Pladen for at gjøre
den skikket til at modtage det følgende Overtræk;
den anden i at anbringe dette Overtræk;
den tredie i at udsætte i Camera obscura den præparede
Plade for Sollyset , for der at optage Billedet efter Naturen;
den fjerde at lade dette Billede komme til Syne, hvilket ikke
kan sees, i det Pladen udtages af Camera obscura;
endeligen har den femte det Formaal at borttage det følsom=
me Overtræk, som vilde vedblive at forandres ved Lyset og vilde
aldeles tilintetgjørre Copien.

Første Operation.
Man maa have til denne Operation:
en liden Flaske med Bomolie; meget fiint kardet Bomuld;
meget fiint revet Pimpsteen, indesluttet i en liden Pose,
sammenbunden af en Klud fin Musselin, der er saa klar, at Pimp=
stenspulveret gaaer let igjennem, naar man ryster Posen;
en Flaske Salpetersyre (Skedevand), fortyndet med Vand,
i Forholdet een Deel Syre (efter Maal) mod 16 Dele destilleret
Vand (ligeledes efter Maal);
en Ramme af Jerntraad, hvorpaa man læggerPladerne
for at varme dem, ved Hjælp af en Spirituslampe;
endelig en liden Spirituslampe.
Som vi forhen have sagt, Copierne tages paa Sølvplæt. Pla=
dens Størrelse er begrændset af Apparaternes Dimensioner. Man
maa begynde med vel at polere den. For denne Sags Skyld, over=
drysser man den med Pimpsten (i det man ryster Posen uden at
røre Pladen); og med Bomuld, gjnnemtrukket af nogen Bomolie,
gnider man den let, bestandigen i Rundkredse, som Fig. 2. Tab.
6 *) viser. Man maa, for denne Sags Skyld, lægge Pladerne
paa et Blad Papir, som man sørger for ombyttes fra Tid til anden.
Man maa flere Gange drysse Pimpsteen paa Pladen og
oftere ombytte Bomulden med ny. (Morteren som man bruger til
at pulverisere Pimpstenen maa hverken være af støbt Jern eller af
Malm, men af Porphyr; man gnider den tilsidst paa et matslebet
_________________________
*) Denne Tavle følger med næste Nummer.

Glas med en Glasløber, i aldeles rent Vand. Man bør ikke an=
vende Pimpstenen, førend den er aldeles tør). Man indseer, hvor
vigtigt det er at Pimpstenen er aldeles fiin, for ikke at ridse, efterdi
Copiens Skjønhed for en stor Deel afhænger af Pladens fuld=
komne Politur. Naar Pladen er vel poleret, maa man bortskaffe
Fedtet, hvilket skeer, i det man overdrysser den med Pimpsteen og
gnider den tørt med Bomuld, medens man stedse gaaer rundt. (Det
er umuligt, ved at gnide paa anden Maade, at faae et godt Re=
sultat). Man gjør derpaa en liden Visker af Bomuld, som man
maa væde med nogle Draaber Syre, fortyndet med Vand (i det
Forhold, som ovenfor er omtalt); til den Ende holder man Bom=
uldsviskeren mod Halsen af Flasken; man vender denne op og ned. i det
man holder svagt imod, saa at Syren væder blot det Midterste af
Viskeren, uden at trænge dybt ind i samme; man behøver kun saare
lidet Syre og maa undgaae, at noget kommer paa Fingrene. Nu
gnider man Pladen med Viskeren, i det man sørger for at ud=
brede Syren over hele Pladen. Man bytter Bomulden og gnider
bestandigen i Kredse, for ret at udbrede Syrelaget, som dog, saa
at sige, ikke bør mere, end just røre ved Pladen. Det kan ind=
træffe, at Syren, cler anbringes paa Pladen, deler sig i Perler,
som man ikke kan bortskaffe uden ved at tage frisk Bomuld og
gnide paa en saadan Maade, at man udbreder Syren saare ligeligen;
thi de Steder, hvor den ikke kommer, ville give Pletter. Man
skjønner, at Syren er ligeligen udbredt, naar Pladen bedækkes med
en eensformig Taage i hele dens Udstrækning. Tilsidst overdrys=
ser man Pladen med Pimpsteen og gnider den meget let med Bom=
uld, som ikke tilforn er brugt.                     (Fortsættes)

I næste Uge sluttes Daguerre's Afhandling i det da udkommende
Dobbeltnummer, hvortil endvidere leveres, om Behøves, et Tillægsnummer.

1839 No. 16 og 17. Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere.
Torsdag 7. November, udgivet af G.F. Ursin.

Practisk Beskrivelse af Fremgangsmaaden med
Daguerreotypen og Dioramaet af Daguerre.
Fremgangsmaaden med Daguerreotypien bestaaer i Selvfrembringelsen
af de i Camera obskura optagne Billeder,
ikke med Farver;
men med den største Fiinhed i Tonegradationerne.
Daguerreotypen.
Hermed Tab. 6.
(Fortsættelse.)

Derpaa maa Pladen udsættes for en stærk Hede. Til den
Ende lægger man den paa en Rist af Jerntraad, Fig. 1, med
Sølvet opad, og fører Spirituslampen hen under Pladen paa
saadan Maade, at Luen støder an derimod. Naar man har ladet
Lampen gaae overalt hen under Pladen, i det Mindste i en Tid
af 5 Minuter, danner der sig paa Overfladen af Sølvet et tyndt
hvidagtigt Dække; man maa da ophøre med at lade Ilden virke.
Man kan i Stedet for Heden fra Lampen bruge Heden fra Kul=
ild, hvilket endogsaa er bedre, fordi Operationen snarere da er til
Ende. Da er Rammen af Jerntraad ikke til nogen Nytte; thi
man fatter Pladen med en Tang, med Sølvet opad, og man fører
den frem og tilbage over Kulbækkenet, til den bliver ligeligen op=
hedet, og indtil Sølvet dækkes med et let hvidagtigt Overtræk, som
man forhen har sagt. Man lader den derpaa pludseligen afkøles,
i det man lægger den paa et koldt Legeme, saasom en Marmorflise.
Naar den er afkølet, maa man polere den paany, hvilket skeer
hurtigt, efterdi Talen er kun om at bortskaffe det fine hvidagtige
Overtræk, som har dannet sig paa Sølvet. Til den Ende over=

drysser man Pladen med Pimpsteen, og man gnider den tørt med
en Bomuldsvisker; endeligen giver man gjentagne Gange Pimpsteen,
i det man sørger for oftere at tage frisk Bomuld. Naar Sølvet er
vel poleret, gnider man det, som man forhen har omtalt, med
Syre, fortyndet med Vand, og man overdrysser den med lidet
Pimpsteen, idet man gnider saare let med en Bomuldsvisker. Man
maa tre Gange efter hinanden komme Syre paa, medens man sørger
for hver Gang at overdrysse Pladen med Pimpsteen og gnide den
saare let med aldeles reent Bomuld, dog saaledes, at man und=
gaaer, at de Dele af Bomulden, som ere berørte med Fingrene,
gnide mod Pladen; thi Uddunstningen eller Sveden vilde frembringe
Ppletter i Afbildningen. Man bør ogsaa undgaa Dampen af den
fugtige Aande, ligesom Pletter af Spyt.
Naar man ikke vil straks tage Pladen i Brug, fører man, efter
at Ilden har virket, kun to Gange Syre paa Pladen, hvorved
man kan forberede Arbeidet; men man maa, og dette er uund=
gaaeligt, i det Øieblik, man vil tage en Afbildning, komme i det Mindste
een Gang Syre derpaa og give den en fiin Overdryssen med
Pimpsteen. Tilsidst borttager man med reen Bomuld alt Støv,
som er enten paa Overfladen af Pladen eller paa Kanterne.

Anden Operation.
Til denne Operation behøver man:
Kassen, der er viist i Fig. 7 og 8; Brædtet, viist i Fig. 3;
fire smaa Metalstrimler af samme Art som Pladerne;
en liden Hammer og en Kasse med smaa Søm; en Flaske med Jod.
Efter at have heftet Pladen paa Brædtet med Metalstrim=
lerne og de smaae Søm, som man slaaer ind med den dertil be=
stemte Hammer, som det er viist i Fig. 3, maa man komme Jod
i Skaalen, som er paa Bunden af Kassen. Det er nødvendigt at
udbrede Jodet i Skaalen, for at Udstraalingen kan skee fra en stor
Flade, da der ellers ville danne sig midt paa Pladen en Plet, der vilde
være til Hinder for at faa et aldeles jævnt Lag. Man lægger
da Brædtet, med Metalpladen nedad, paa de fire smaa Knager,
der ere anbragte i Kassens fire Hjørner. Man ma da lade den
blive i denne Stilling, indtil Sølvets Overflade er bedækket med et
smukt gyldengult Overtræk. Lod man den forblive altfor længe

i Kassen, vilde dette gyldengule Overtræk gaae over til en violet
Farve, hvilket maa undgaaes; thi Overtrækker vilde da ikke være modtageligt for Lyset. Hvis derimod dette Overtræk ikke var til=
strækkeligt guult, vilde Billedet efter Naturen ikke frembringes uclen Besvær. Saaledes har det gyldengule Overtræk sin aldeles bestemte
Tone, som er den, der ene er tjenlig til at frembringe Virkningen.
Tiden, der er nødvendig hertil, kan ikke bestemmes nøje, da den afhænger af flere Omstændigkreder. Først af Temperaturen af det
Værelse; hvori man befinder sig; thi denne Operation bør stedse
overlades til sig selv; det vil sige, at den bør finde Sted uden at
tilføie nogen anden Varme, end den, man kunde give Tempera=
turen af dette Værelse, hvori man foretager Operationen, hvis det
var altfor koldt. Hvad, der er meget vigtigt ved denne Operation,
er, at den invendige Temperaturen er liig den omgivne Lufts;
hvis det forholdt sig anderledes, vilde Pladen, ved at føres fra
Kulden i Varmen, bedækkes med et ringe Lag Fugtighed, hvilket
vilde være skadeligt for Virkningen. For det Andet, at jo mere
man bruger Kassen, desto mindre Tid behøves der, fordi Træet
er i det Indvendige gennemdraget af Joddamp, og denne Damp
stræber stedse at frigjøre sig; og fordi, naar den saaledes frigjør
sig fra alle Dele i det Indre, vil den hurtigere udbredes over
Pladens Overflade, hvilket er meget vigtigt. Det er herfor, at
det er godt stedse at lade noget Jod være i Skaalen, der er paa
Bunden af Kassen, og da bevare denne mod Virkningen af Fug=
tighed. Det er saaledes indlysende, at den Kasse, der har været
brugt nogen tid, stedse bør foretrækkes, fordi Operationen saa=
ledes skeer hurtigere.
Fordi paa Grund af de ovenfor nævnte Aarsager man ikke
med Bestemthed kan angive den Tid, som behøves for at faae et
gyldenguult Overtræk (Tiden kan næmlig variere fra 5 til 30 Mi=
nuter, men sjeldent mere, hvis det ikke er særdeles koldt) indseer
man, at det er uundgaaeligt jævnligen at eftersee, hvorvidt den
har opnaaet den rette Grad af det nævnte Gule; men det er
vigtigt, at Lyset ikke kastes lige derpaa. Det kan indtræffe, at
Ppladen mod.tager mere Farve paa den ene Side, end paa den an=
den; i dette Tilfælde sørger man for, paa det at Overtrækket kan
blive jævnt, at vende Pladen om, ikke op og ned, men endevende
den, i det rnan lægger den atter i Kassen. Man maa saaledes
sætte Kassen i et skummelt Værelse, hvori Dagslyset kun svagt

trænger ind ad Døren, som man lader stå på klem; og, naar
man vil betragte Pladen, efter at man har taget Laaget af Kas=
sen, tager man Brædtet ved dets Kanter og vender det hurtigt om;
det er da nok, at Pladen ene vender imod et lidet oplyst Sted og
saa langt derfra, som muligt, for at man blot kan see, om Farven
er dyb nok. Man maa meget hurtigt atter bringe Pladen paa sit
Sted, dersom Overtrækket ikke endnu har den gyldengule Farve;
dersom derimod denne Tone allerede er forbi, kan Overtrækket ikke
være tjenligt, og man maa begynde den første Operation aldeles forfra.
I Følge Beskrivelsen vil denne Operation synes at være
vanskelig; men ved nogen Øvelse kommer man tll omtrent at
vide, hvilken Tid der behøves for at opnaa den gule Farve, lige=
som at borttage Placlen med en Hurtlghed, saa at man ikke giver
Llyset tid ti1 at virke.
Naar Pladen har faaet den rigtige gule Farve, lægger man
den i Rammen Flg. 13, der passer til camera obscura'et. Man
bør ungaae, at Lyset falder ind paa Pladen; til den Ende kan
man oplyse med et Voxlys, der virker langt mindre; dog bør selv
dette Lys ikke for længe falde paa Pladen; thi det vilde efterlade der Spor. Man gaar endeligen over til den tredie Operation, som er
den, der sker i camera obscura. Man bør, saavidt muligen
gaae fra den anden Operatlon umiddelbart over tlil den tredie,
eller lade være mellem samme højst een Time; efter denne Tid
har Forbindelsen mellem Jod og Sølv ikke længere samme Beskaffenhed. Bemærkninger.
Førend man betjener sig af Kassen, maa man først vel af=
tørre det Indvendige af samme og vende den om, for at lade alle
de Jodpartlkler, som muligen kunne være kommet op fra Skaalen,
falde ud, dog saaledes, at man undgaaer at røre ved Jodet, da
dette vilde tilsøle Fingrene. Skaalen bør bedækkes med et Gaze=
flor, spændt op paa en Ring; dette Gazeflor har til Formaal at
gjøre Jodens Fordampning mere llgelig og samtidigen forebygge,
at, naar man lukker Kassens Laag, den derved foraarsagede Sam=
mentrykning af Luften ikke skal bringe enkelte Jodpartikler til
at flyve om, hvilke kunde naa Pladen, og som der vilde frembringe

stærke Pletter. Det er af denne Grund, at man stedse maa saare
let lukke Kassen i, for at Støvet, som kunde føre med sig Jod=
dampe, ikke skal flyve om indvendigen.

Tredie Operatlon.
Det hertil fornødne Apparat indskrænker sig ti1 det mørke
Kammer eller camera obscura (dette er afbildet i Fig. 14 og 15).
Den tredie Operation er den, som flnder Sted, i Følge Na=
turen af camera obscura. Man bør, saa vidt muligen, vælge Gjen=
stande, belyste af Solen; thi da skeer Virkningen hurtigere. Man
begriber næmlig let at, da denne Operation ikke fremkommer uden
ved Lysets Virkning, er Virkningen desto hurtigere, jo stærkere be=
lyste Gjenstande ere, og jo hvidere de, i Følge deres Natur, ere.
Efter at have stillet camera obscura ligefor den Udsigt
eller hvilkesomhelst Gjenstand, hvls Billede man ønsker at fixere
eller fastholde, er det væsentligt vel at stille dets Focus; d. e. saa=
ledes, at Gjenstandene vise sig med høj Grad af Bestemthed,
hvilket man let opnaaer ved at forskyde den Deel, hvori det mat=
slebne Glas, som modtager Billedet fra Naturen, befinder sig.
Naar man har opnaaet en høj Grad af Bestemthed, gjør man
camera obscura'ets bevægellge Deel fast ved en Knap med Skrue,
bestemt hertll; dernæst tager man Rammen med Glasset ud, i det
man sørger for ikke at bringe camera obscura'et af Lave, og man
sætter, i Stedet for samme, Apparatet, som indeholder Pladen, og
som just indtager Rammens Plads. Naar dette Apparat er vel
stillet ved de smaae Messing=Forvridere, lukker man for Aabnln=
gen af camera obscura'et, derpaa aabnes de indvendige Døre af
Apparatet ved Hjælp af to Halvcirkler. Da er Pladen færdig
til at modtage Indtrykket af den Prospect eller af de Gjenstande,
man har valgt. Man har nu ikke andet at gjøre end aabne
Laaget for Glasset i camera obscura og see efter paa et Uhr,
for at tælle Minutterne.
Denne Operatlon er meget delicat, efterdi man ikke seer
Noget, og d€t er aldeles umuligt at bestemme den Tid, der rned=
gaaer tiI at frembringe Billedet, efterdi det afhænger af Lysstyrken
af de Gjenstande. som man vll gjenglve i Billedet. Tiden dertil
kan i Paris variere fra 3 til 30 Minutter i det Høieste.
Man bør ogsaa bemærke, at Aarstiderne, ligesorn hvad

 Time det er paa Dagen, indvirker meget paa Hurtlgheden af Ope=
rationen. De gunstigste Klokkeslet ere fra Kl. 7 om Morgenen
til Kl . 3 om Eftermiddagen; og det Billede man faar i Paris
i 3-4 Minuter i Juni e1ler Julimaaned, vil kræve 5 til 6 Minuter
i Mai og August, 7 til 8 i April og September, og saaledes
videre i samme Forhold efter Aarstlden. Dette guiælder kun i Al=
mindelighed om meget belyste Gjenstande; thi stundom indtræffer
det, at man behøver 20 Minuter i den gunstigste Tid, naar Gjen=
standene ere ikkun i halvlys.
Man seer i FøIge hvad der er sagt, at det er umuligt at
angive med Nøjagtighed den Tid, man behøver, for at faa Af=
bildningerne; men ved nogen Øvelse vi1 man let kunne skjønne,
hvormegen Tid, der behøves. Man indseer, at i det sydlige Frank=
rig og i Almindelighed i alle de Lande, hvor Lyset har megen
Styrke, som i Spanien, Italien o.s.v., ville Afbildningerne
fremkomme hurtigt. Det er ogsaa meget vigtigt ikke at overskride
den fornødne Tid for at frembringe samme, efterdi de lyse Partier
i Billedet da ei længere vilde være hvide, men blive sværtede ved
en altfor lang Paavirkning af Lyset. Hvis derimod Tiden ikke
var tilstrækkelig, vilde Afbildningen blive ubestemt og uden nogen=
somhelst Detaljer.
Naar man antager, at man har feilet ved et Forsøg, i det
mnan enten har taget Pladen for tidligt ud, eller har ladet den
ligge for længe, begynder man straks paa en anden , og man er
da sikrere paa at naae sit Maal; det er endog godt, for at faae
nogen Øvelse, at tage nogle Afbildninger ti1 Prøve.
Det gaar hermed, ligesorn med Overtrækket; man bør ile
med at underkaste det den fjerde Operation, saasnart det udtages
af camera obscura'et. Man bør ikke lade være mere end en
Time; men man er langt visere paa, at Afbildningen lykkes, naar
man straks kan foretage den føgende Operation.

Fjerde Operation.
Man behøver ti1 denne Operation:
en Flaske med Qviksølv, indeholdende i det Mindste et
Kilogram, eller 2 Pund.
En Spirituslampe;
Apparatet, som er afbildet i Fig. 16, 17, og 18;
en Glastragt med en lang Hals.

Man hælder, ved Hjæ1p af Glastragten, Qviksølvet i Skaa=
len, som er paa Bunden af Apparatet, i tilstrækkelig Mængde, for
at Thermometerkuglen kan bedækkes dermed. Dertil behøver man
omtrnt et Kilogram (2 Pund); endeligen bør man, ligefra dette
Øieblik ikke bruge andet Lys end af et Voxlys.
Man udtager Brædtet, hvorpaa Pladen af Apparatet er fast=
gjort (Fig. 13), som bevarer den for Lysets Paavirkning, og man
skyder dette Brædt ind i Renderne paa den sorte Tavle R, Fig.
16; man skyder den sorte Plade ind paa Lister, som holde den
under en Vinkel af 45 Gr., med Metallet nedad; paa saadan
Maade, at man kan see den igjennem Glasset; derpaa lukker man
Laaget af Apparatet saare langsomt, for at den indepressede Luft
ikke skal bringe Qviksølvpartikler til at flyve om.
Naar Alt er ordnet saaledes, antænder man Spirituslampen,
som man stiller under Skaalen, der indeholder Qviksølvet, og man
lader den blive der, indtil Thermometeret, hvis Kugle gaar ned i
Qkviksølvet, medens Røret stikker ud af Kassen, viser en Varme af
60 Grader Hundrededeels (40 Gr Reaum.), da iler man med at 
tage Lampen bort; er Thermometeret steget hurtigt, vedbliver det
at stlge uden Lampens Hjælp; dog bør man bemærke, at Heden
ikke overstlger 75 Gr. (60 Gr. Reaum.).
Indtrykket af Bllledet efter Naturen er tllstede paa Pladen;
men det e! ikke synligt; det er først efter nogle Mlnuter, at det
begynder at vise sig, hvorom man kan overbevise sig ved at see
igjennem Ruden og ved at belyse med et Voxlys, hvilket man dog
ikke lader skinne for længe paa Pladen, da det saa vilde efterlade
Spor. Man maa lade Billedet forbllve der, indtll Thermometret
er dalet til 45 Grader (36 Gr. Reaum.). Da tager man det
bort, og Operationen er ti1 Ende.
Naar Gjenstandene have været stærkt belyste, og man har
ladet Lyset virke lidet for længe i camera obscura, indtræffer det,
at denne Operation er ti1 Ende, førend Thermometret er dalet til
55 Gr. (44 Gr. Reaum.), hvorom man kan overbevise slg, ved at
see igjennem Glasset.
Det er fornødent, efter enhver Operatlon, vel at aftørre Ap=
paratet indvendigen, for at borttage det lille Overtræk af Qviksølv,
sorn almindeligen udbreder sig der. Man bør ogsaa sørge for at
aftørre den sorte Plade, saa at der ikke er noget Spor af Qvik=

sølv. Naar man er nødsaget til at indpakke Apparatet for at
transporterer det, maa man komme Qviksølvet, som er i Skaalen,
i Flasken, hvilket skeer, i det man hælder Kassen, saa  løber igjen=
nem den lille Hane, som dertil er anbragt.
Man kan betragte Bllledet ved et svagt Dagslys, for at see,
hvorvidt det er llykket. Man borttager det fra Brædtet, i det man
aftager de fire Metalstrimler, som man maa sørge for at reengiøre
med Pimpsteen og en liden Deel Vand, hver Gang et Billede er
taget. Man lndseer, at denne Rensning er fornøden, efterdi diase
smaae Strimler ikke alene ere bedækkede med et Lag Jod, rnen og=
saa have optaget en Deel af Billedet. Pladen bringer man i en
Kasse med Render, Fig. 9, hvori den indskydes, indtil man kan
underkaste samme den 5te og sidste Operation; thi Bllledet kan
kun bevares i denne Tilstand i flere Maaneder, uden at lide nogen
Forandring, forudsat at man undlader at betragte det for ofte og
ved højlys Dag.

Femte Operation.
Formaalet med den femte Operation er at borttage fra Pla=
den Jodet, som matr ellers, naar Afbildningen i for lang Tid skulde
være udsat for Lyset, vilde vedblive at decomponere sig vilde
tilintetgøre Bil1edet.
Til denne Operatlon behøves:
Vand mættet med Søsalt, eller en svag Opløsning af under=
svovlsuurt Natron (hyposulfite de souda);
det Apparat, som er afblldet i Fig. 22 og 22 b;
To skaale af fortinnet Kobber, Fig. 20 og 20 b;
En Kande med destilleret Vand, Flg. 23.
For at borttage overtrækket af Jod, maa man tage alminde=
ligt Salt, som man kommer i et Glas eller en Flaske med viid
Aabning; man kommer samme deri, indtil en Fjerdepart af Flas=
kens Høide, hvilken man fylder aldeles med reent Vand. Naar
Vandet er aldeles mættet, d.e. naar det lkke kan opløse mere
Salt, maa man filtrerer det igjennem graat Papiir, for at der ikke
skal blive noget Smuds tiJbage, og at det kan være aldeles klart.
Man bereder i Forveien dette Vand,r mættet med Salt, i tllstrækkelig
Mængde, og man bevarer det i proppede Flasker; man undgaar
paa saadan rMaade at berede det for hver Afbildning.

Man gyder i en af Skaalene Lagen, saa at den komrner til
at staae orntrent 3 Centlmetres (2½ Tom.) høit; den anden fylder
man med almnindeligt Vand. Begge disse Vædsker bør være
varme, dog ikke kogende.
I Stedet for Opløsningen af Søsaltet kan man tage en
Opløsning af reent undersvovlsuurt Natron; denne sidste bør endog
foretrækkes, fordl den borttager aldeles Jodet, hvilket ikke stedse
finder Sted med Søsaltet, lisær naar Afbildnlngerne ere noget
gamle. Iøvrigt er Behandlingen den samme med begge Opløsnln=
gerne. Opløgningen af det undersvovlsure Natron (hyposulfite)
behøver ikke at opvarmes, og man behøver deraf ikke en saa stor
Mmængde, efterdi det er nok, naar Pladen paa Bunden af Skaalen
er bedækket dermed.
Man væder først Pladen med det rene Vand, som er i
Skaalen. Man maa blot dyppe den ned, uden at forlade den, og
straks tage den op; thi det er nok, naar Pladen blot har været be=
dækket med Vand; derpaa, uden at lade den tørres, dypper man
den straks ned i Lagen. Dersom man ikke først vædede Pladen i
reent Vand, førend man neddyppede den i Lagen eller i Opløs=
ningen af Hyposulfitet, ville disse frembringe paa samme uudslette=
lige Pletter. For at befordre Virkningen af Lagen eller af hy=
posulfite=Opløsningen, som bemægtiger sig Joden, bevæger man
Pladen i Vædsken, dog uden at udtage den af samme, ved Hjælp
af en liden fortinnet Krog, Fig. 21, som man hager ind under
Pladen, hvorved man gjentagne Gange løfter den op og atter lader
den gaae ned. Naar den gule Farve er forsvundet aldeles, bort=
tager man Pladen og tager den ved dens to Kanter, idet man
trykker Hænderne mod samme, saa at Fingrene dog aldeles ikke
berøre Billedet, og man neddypper den straks i det første rene Vand.
Man tager da Apparatet Fig. 22 og 22 b og Kanden Fig.
23, som man holder meget reen, og hvori man har ladet koge de=
stilleret Vand. Man tager Pladen ud af Vandskaalen og anbrin=
ger den straks midt paa Skraaplanen, Fig. 22; derpaa, uden at
man giver den Tid til at tørres, gyder man heelt over Pladen,
fra det Øverste af samme, meget hedt destilleret Vand, der dog
ikke maa være kogende, saaledes, at, naar dette Vand flyder ned,
det danner et heelt Dække over Billedet og fører med sig al Op=

løsningen af Søsaltet, eller Hyposulfitet, som allerede er bleven me=
get svagere ved at Pladen nedsænkedes i den første Skaal *).
Man maa ikke have mindre end en Litre (2 Pund, lidet over
en Pot) destilleret Vand til en Plade af den her angivne Størrelse.
Det er sjældent, at der ikke, efter at man har gydet denne Mængde
reent Vand over Afbildningen, bliver nogle Draaber tilbage paa Pladen.
I saadant Tilfælde bør man stræbe at bortskaffe disse Draaber,
førend de faae tid til at tørres; thi de kunde indeholde nogle
Partlkler af Søsalt eller endog af Jod; rnan bortskaffer dem ved
med Munden at blæse stærkt paa Pladen.
Man indseer, hvor vigtigt det er, at det Vand, hvoraf man
betjener slg til denne Vaskning, er aldelea reent; thi da det
indtørres paa Overfladen af Pladen, hvor hurtigt det end er aflø=
bet, vilde der danne sig mange og uudslettelige Pletter paa Bille=
det, hvis Vandet indeholdt nogensomhelst Materle i Opløsning.
For at forvisse sig om, hvorvidt Vandet er sklkket tll denne
Afvaskning, hælder man en Draabe paa en poleret Plade; hvis
den, i det man lader den bortdunste ved Heden, ikke efterlader
noget Spor, kan man ubekymret anvende samme. Destilleret Vand efterlader ikke nogetsomhelst Spor.
Efter denne Vaskning, er Afbildningen færdig; der er lntet
tilbage, uden at beskytte den mod Støv og Dunster, som kunde
bringe Sølvet til at løbe an. Qviksølvet, som tegner Billederne,
er for en Deel traadt i Forbindelse med Sølvet, hvortil det fæster
sig; det modstaaer Vandet, man gyder over samme, men det kan
ikke staae sig mod nogensomhelst Gnidning.
For at bevare Afbildningerne, maa man bringe dem under
Glas og tilklistre dette. De lide da ingen forandrlng, ei engang i Solen.
Da det er muligt, at man paa en Rejse ikke kan befatte sig
med at sætte Afbildningerne i Ramme, kan man ligesaa godt be=
vare dem, ved at indeslutte dem i en Kasse, som den er viist
i Fig. 9. Man kan, for større Sikkerheds Skyld, klistre Papirs=
strimler over Samllngerne af Laaget **).
_________________________
*) Naar man bruger Hyposulfitet, bør det destillerede Vand være saa
hedt, naar det overgydes, som hvis man bruger Søsaltet.
**) Forfatteren har forsøgt at bevare Copierne ved Hjælp af forskjellige Fer=
nisser, tilberedede af Bernsteen, Copal, Kautschuk, Vox og flere Harpixer;

Fra Ursins oversættelse af Daguerres manual - Ursin fik samlet Daguerres illustrationer i én tavle.

Det er ufornødent at omtale, at Sølvpladerne kunne bruges
flere Gange, naar man blot ikke sliber af, til man naaer Kobbe=
ret. Men det er saare vigtigt, hver Gang at borttage Qviksølvet,
saaledes som det er omtalt, ved at bruge Pimpsteen med Olie og
ofte ombytte Bomulden; thi ellers vilde Qviksølvet omsider hænge
ved Sølvet, og Afbildningerne, som man vilde faae paa dette Amal=
gam, ere stedse ufuldkomne, fordi de mangle Kraft og estemthed.

Forklaring af Tab. 6 med Figurerne, henhørende til Daguerreotypen.
Fig. 1 er en Ramme af Jerntraad, som man seer ovenfra;
ogsaa er samme Ramme viist i Opstalt; denne Ramme tjener til
derpaa at henstille de Plader, som skulle opvarmes med Spiritus=
lampen. B. Fig. 6.
A Fig. 6. Prop, for at forhindre Spiritussen fra at for=
dampe, naar man ikke bruger Lampen.
Fig. 2. En Plade af Sølvplet, hvorpaa Afbildningen tages:
dens Størrelse er 216 Millimetres (8 1/4 Tomme) paa den ene
Kant, 164 Millimetres (6 1/4 Tomme); for at tage større Billeder,
maatte ei blot gives Objectivet i camera obscura større Brænd0
vidde; men tillige Størrelsen af alle Apparater forøges.
Fig. 2 viser tillige Tykkelsen af Pladen; samme kan være
meget tyn;, vigtigt er det dog, at den er aldeles Plan.
Fig. 3. Brædt, hvorpaa man fastgjør Pladen, i det man
hæfter den med fire smaa Strimler B af Sølvplæt, af samme
Tykkelse som Pladen; man fastgjør disse Strimler med smaa Søm,
som man slaar ned i Hullerne D med en Art Hammer. Fig. 5.
Strimlerne, der staae lige med Pladen, holde den kun ved
smalle Lister, loddede paa samme; disse smaa Metalstrimler have,
_________________________
men han har bemærket, at ved en hvilkensomhelst Fernis, blive Lyspartierne
i Afbildninerne betydeligen mattere, og de kraftigere Dele ligeledes svæk=
kede. Til denne Ubekvemmelighed som endnu Qviksølvets Opløsning ved
dets Forbindelse med de Fernisser, man prøvede; denne Virkning; som ikke
begynder at udvikle sig, førend efter to eller tre Maaneders Forløb, til=
intetgjorde tilsidst aldeles Billedet. Iøvrigt var det for Forfatteren nok,
til at han aldeles forkastede Bruget af Fernisserne, at han, ved at anvende
disse, svækkede Styrken af Lyspartierne, efterdi hvad man endnu kan ønske
for at opnaae en høiere Fuldkommenhed, er tværtimod at faae Midler til
at forøge denne Styrke.

især til Formaal at bevirke, at Jodlaget udbreder sig saa ligeligt,
som muligt; thi, hvis disse ikke vare der, vilde det blive stærkere
mod Kanterne af Pladen, end i Midten.
Fig. 3. viser tillige samme Brædt, efter Tykkelsen.
Fig. 4. Pose af Musselin, der indeholder Pimpsteen.
Fig. 7 viser Kassen, som tjener ti1 at frembringe Jodover=
trækket paa Pladerne af Sølvplæt, i Gjennemsnit efter Linien A B.
Fig. 8 viser samme Kasse set ovenfra.
C. Et lille Laag, som lukker aldeles den nederste Deel af
Kassen; det tjener til, naar man ikke opererer, at concentrere
Joddampen, som trænger ind i Træet i denne Deel af Kassen, og
som stedse stræber at frigøre sig.
D. Skaalm, hvori man kommer Jodet.
E. Brædt, hvorpaa Pladen er anbragt, saaledes som det er
viist i Fig. 3; naar den modtager Overtrækket, hviler den paa de
fire Lister F, som ere i de fire Hjørner af Kassen; da bliver Laa=
get C alene borttaget.
G. Laag paa Kassen, som man stedse maa holde lukket
H. Smaa Lister i de fire Kroge af den indvendige Tragtdan=
nede Kasse, for at holde Laaget C.
I. En Ring med Gaze, som man lægger over Skaalen, for
at gjøre Joddampen saa lige, som muligt; Floret tjener ogsaa til at
forebygge, at, hvis man lukker Kassen for hurtigt, den sammen=
trykkede Luft bringer Jodpartiklerne til at flyve om, udenfor Skaa=
len, hvilke kundn komme paa Pladen og frembringe Pletter paa
Afbildningen.
K. Trækapsel, dannende indvendlgen endnu en Kasse, som
en Tragt.
Fig. 9 viser en Kasse og dens Laag, i hvilken man gjemmer
laderne af Sølvplæt, baade før og efter de erwe brugte til Af=
bildninger; de gaae ind i smaa False, anbragte i begge Siderne
saa at den ene ikke kan gnide mod den anden, og at de tillige ere
beskyttede mod Støv. Naar man klistrer Papiirstrimler, hvor Laa=
get slutter mod Kassen, beskytter man Afbildningen for alle Slags
Dunster; men dette er ikkun af Vigtighed for de Plader, som ere
færdige, og blot i det Tilfælde, at Kassen ikke skulde slutte alde=
les tæt.
Fig. 10 til 13 vise 4 Stillinger af Rammen, som tjener til

at indeslutte Brædtet med Pladen, for at beskytte den mod Lyset,
saasnart den har faaet Jodovertrækket i Kassen fig. 7.
A. Halvcirkelbuer, som tjene til at aabne Dørene B
C. Brædt, hvorpaa Pladen er anbragt.
D. Forvridere for at fastholde Brædtet og Dørene.
E. Rammen, efter Tykkelsen.
F. Pladen hvorpaa, Afbildninqen tages.
Fig. 12 viser Ramrnen med aabne Døre, saa1edes som de
ere, naar man rager en Afbildning i camera obscura.
Fig. 14. viser et lodret Gjennemsnit af camera obscura efter
dets Længde, med Rammen, hvori findes det matslebne Glas G,
hvls Afstand fra Objektivet er aldeles den samme, som Pladen til Afbildningen rnaa indtage i Rammen med Døre, saaledes som
man seer det i C Fig. 13.
B. Er et Spej1, som tjener til at forandre Retningen af Bil=
ledet. For at vælge et Prospect, hælder man det under 45 Gr.
ved Krogen L; men, for nøiagtigt at stille camera obscura efter
Brændviden, maa man aldeles aabne Speilet og saaledes betragte
Gjenstanden paa det matslebne Glas. Man stiller det let efter
Brændviden, i det man skyder Kassen D frem eller tilbage, me=
dens man fatter den forneden i de to Fremspring E. Fig. 15, med
begge Hænder. Naar Instrumentet er stillet nøiagtigt efter Brænd=
viden, omdreier man Knappen H for at fastgjøre det; men lukker
Spejlet med de to smaa Hager F, som gaae ind i de to smaa
gjennemborede Plader G, og man tager hele Rammen ud, for at
sætte i dens Sted i camera obscura, den Ramme, hvorpaa den
præparede Plade er, det er viist i Fig. 12, med Dørene aabne.
Dørene bør være indvendigen forsynede med sort Fløil, ligesom
Kassen D, for at undgaae alt tilbagekastet Lys eller alle Lys=
reflekser.
Objektivet er achromatisk og periskopisk (dets concave Deel
bør vende udad fra camera obscura); dets Diameter er 81 Mil=
limetres (lidet over 3 Tommer) og dets Brændvide 38 Centime=
tres (11½ Tommer). En Blænding staaer foran Objektlvet i 68
Millimetres (2,6 Tommer) Afstand, og dets Aabning, som lukkes
med en Plade paa Tap, holder 27 Millimetres (1 Tomme*)
Dette camera obscura har den Uleilighed, at det viser Bil=
_________________________
*) Dette sidste Maal synes at være urigtigt.

lederne forkert, gjør Høire til Venstre, hvilket er aldeles ligegyldigt
for flere Gjenstande; men, holder man paa at have en Prospect i
sin naturlige Stilling, rnaa man tilføie et Spejl foran Aabnin=
gen af Blændingen; man stiller det som J Fig. 15 og sætter det
fast ved Hjælp af Skruen K. Men, da denne Tilbagekasten for=
aarsager et Tab af Lys, maa man regne en Trediedeel mere Tld
for at faae Afbildninger.
Fig. 16 til 18  vise det Apparat, der tjener til Qviksølvdamp=
ningen, i tre forskjellige Stillinger.
Fig. 16. Apparatet i Gjennemsnit
Fig. 17. Samme, seet forfra.
Ftg. 18. Samme, seet fra høire Side, hvor Thermome=
teret er.
A. Apparatets Laag.
B. Sort Plade med Render, for at modtage Brædtet H,
Hvorpaa Pladen er anbragt.
C. Skaal , indeholdende Qviksølvet.
D. Spirituslampe.
E. Liden Hane, anbragt i en Krog, hvor igjennem man ud=
tapper Qviksølvet, i det man hælder Apparatet.
F. Thermometer.
G. Rude, hvor igennem man kan se afbildningen.
H. Brædt forsynet med Pladen til Afbildningen.
I. Fod, hvorpaa rnan stiller Lampen med Viinaand, som
man stikker op i Ringen K, for at den kan være midt under Skaalen.
Hele det Indvendige af Apparatet maa være ferniseret sort.
Fig. 19 viser en Tragt med graat Trækpapiir, for at filtrere
Vandet, der er mættet med Søsalt eller Opløsningen af hyposul=
fitet af Natron.
Fig. 20. Skaa1 af fortinnet Kobber, paa hvis Bund Pladen
med Afbildningen viser sig ved B. Man maa have to eens
Skaaler, een til Lagen, en anden til det rene Vand.
Fig. 21. Lidene Krog af fortinnet Kobber, som tjener til at
løfte Pladerne op i Skaalen, for at bevæge dem og tage dem ud
med større Lethed.
Fig. 22 viser et Apparat af ferniseret Blik, for at vaske
Pladerne. som man lægger paa Vinkel=Liften D.
E. Skaalen for at optage Vandet, der løber bort gjennem Røret C.

Beskrivelse
over Fremgangsmaaderne at male og belyse, opfundne af Daguerre og anvendte
af ham selv paa
Diorama=Malerierne *).

Fig. 23. Kande med stor Tud, der tjener til at varme
et destillerede Vand og at hælde det ud over Afbildningen, naar
den er stillet, som man ser det ved B, Fig. 22.
_________________________

Martin Reinhard Krüger Ursin (1795-1855) præst, og hans kone Hansine Kirstine Ursin f. Ingstrup (1811-1880). Fra Det Kongelige Bibliotek.

Han var bror til Georg Frederik Ursin. Jeg har taget han med, fordi han i hvert fald som man ser, blev daguerreotyperet. Og mon ikke også Georg Frederik Ursin er blevet daguerreotyperet? Han døde i 1849 - altså der var små ti år, til at det kunnew være sket. 

---

Tegning af Daguerres figurer, gengivet i Ursins oversættelse. (Her fra Objektiv nr. 23, 1982).

---

C.F. Ursins to forhåndsomtaler af Talbots og Daguerres fotografiske opfindelser

Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere, Udgivet af C.F. Ursin, 1839, nr. 1. 15. august og nr. 4. 29. august 1839.

Teksten herunder, 15. august (Daguerres offentliggørelse af sine eksperimenter kom 19. august) er en bearbejdning af englænderen Fox Talbots omtale fra 31. januar 1839 i det engelske blad Atenæum. Omtalen 29. august 1839 (også gengivet herunder) er en bearbejdning af en artikel i den franske avis Le Constitutionnel fra januar 1839.

---