Marinus Vrinders, 1887-1963 - måske sidste kanonfotograf i Danmark
Marinus Vrinders fotograferer ved Ansgar kirken i Aalborg 3. september 1950
Kanonfotograf på Dyrskuepladsen i Aalborg 25.7.1937.
Marinus Vrinders. Aalborg Tidende 18. februar 1945.
Kanonfotograf Marinus Vrinders' (Sørensens) portræt af en ung dame i 1940'erne. Hun hed Irene Thodberg, f. 1927, fotograferet på Vesterbro i Aalborg. Hun var Per Thomsens moster - søster til hans mor.
Kilde: Hals Arkiv. 
Marinus Vrinders. Aalborg Tidende 8. maj 1952
Marinus Vrinders. Aalborg Tidende uden dato.
Vrinders, registerblad 1914. Kbh. I 1914 var Marinus Sørensen, senere Vrinders, mejerist, da nævnes han også kontrolassistent, altså en der rejste rundt og tog mælkeprøver. Den selvstændige, uafhængige tilværelse har vel altid tiltrukket Marinius Vinders.
|
Marinus Sørensen - Tog navneforandring 1922 til Vrinders
Per Thomsen fra Nørresundby - medlem af Nørresundby/Sundby-Hvorup lokalhistoriske Forening fortæller: Min farfar var Aalborgs - måske Danmarks - sidste Kanonfotograf. Han var fotograf ved Ansgarkirken fra 1919 til 1963. Aalborg Stiftstidende, søndag den 3. september 1950: (Unavngiven journalist) Kanonfotografen fik drengeårenes ønske opfyldt. Landets ældste kanonfotograf har stade i Aalborg – Fremkaldte som otteårig selv sine billeder – ikke usædvanligt, at folk, der skilles, lader sig fotografere forinden. Fjantende og fnisende betragter to unge piger billederne på kanonfotografens sorte kasse. De krummer ryggen for bedre at se, men de har stadig hinanden i hånden. Et par smalle fingre med Laknegl kører hen over billederne ….Selvfølgelig er det hende, men hun har altid været så skinhellig. Og ham hun er sammen med, der er da ikke noget kønt ved ham…. Fotografen nærmer sig. Han knapper den øverste knap i den hvide kittel og ta´r nærsynbrillerne på. Skal der være et portræt, mine damer? Svaret er kun et fnis, men når en mand i bogstaveligste forstand har stået og ventet på kunder i over tredive år, bliver han menneskekender. Og så ved man, at når et menneske ikke siger nej, så betyder det ja. - Ja værs´go, mine damer. Forestillingen begynder med det samme, værs´go og indta´ kongelogen. Der er ganske vist kun ståpladser, men så er der heller ikke ingen til at tage udsigten, la´vær at se så højtidelige ud, det koster lige meget. 
Den sorte handske
Fotografen har allerede stukket højre hånd ind i en kæmpehandske i apparatets bagende. Man venter forgæves på at hovedet, skal følge efter. Med venstre hånd fatter han om udløseren. Nu --- s-k-e-r d-e-t. Han fumler med den højre hånd inde i handsken. En plade trækkes frem, et stykke papir kommer til syne og lægges ned i en blikdåse under apparatet. Den er halvfyldt med en klar væske. Billedets konturer kommer frem. Papiret drypper, da han tager det op af badet, men det er snart tørt. Kunderne følger interesseret med. Det hele har taget 4 – 5 minutter. Værs´go mine damer. Det var lige tre kroner for to billeder. Fotografen gør klar til en ny optagelse, men da der ikke synes at være kunder i nærheden, trækker han hen på en bænk. Her tilbringer han sin meste tid. Han er kendt af alle Aalborgensere, ham kanonfotografen ved Ansgarkirken. Men han er vist også Danmarks ældste i faget – det mener han i hvert fald selv. Allerede i 1917 fik han sin polititilladelse. Siden 1918 har han haft sin plads her, fra det tidlige forår til hen på efteråret. Utallige har han sludret med og fotograferet. Men hvor mange kender hans navn ? Dagen igennem står han ved indgangen til Skovbakken og betragter gadelivet, men når sol går ned, slæber han grejerne ind i kirkens garderobe og slentrer hjem til sin ungkarlelejlighed. Marinus Vrinders er en ensom mand. Men lykkelig, fyldt af taknemmelighed over det, skæbnen har bragt ham i 63 år – just ikke rigdom, ikke just en ”pæn” social position, men opfyldelsen af en drengs ønske om at fotografere alle sine dage. Den otteåriges lyst - hvordan fik De lyst? - tilfældigt vel – Vrinders gir sig uden grund til at børste sin kittel af med hånden. Far var landmand, han havde en ejendom ved Hobro, en stor gård på 100 tdr. land. Men jeg brød mig ikke om køerne, jeg havde mere lyst til at fotografere. Det kom vist af en artikel om en fotograf i et ugeblad. Det var så nyt dengang, det at fotografere, særligt da i Hobro, husk på, det var i 1895. Jeg ved det så nøje, jeg var kun otte år. Så fik jeg fat i en lærebog om fotografering. Der stod heri, hvordan man kunne lave sine plader. For fem kroner fik jeg et dejligt apparat med alt tilbehør i København. Mørkekammeret lavede jeg selv, på en gammel gård er der jo god plads. Det gik også let med at lave billederne. Det var mest dyrene på gården og skolen og kammeraterne der der måtte for – gratis naturligvis. - Det vakte vel opsigt? - Når far og mor havde fremmede, blev billederne hentet frem og beundret. De kunne ikke forstå, at en klør som jeg havde kunnet hitte på det. - Var det svært? Næ, det var ligesom jeg havde det hele i hovedet, med det kneb med at få de rigtige kemikalier, navnlig metol og hydrokinon, de samme vi bruger i dag. Billederne var såmænd lige så gode som dem, amatører tager i dag. - Hvornår begyndte De at fotografere mod betaling? - Da jeg var tyve. Jeg fik fat i en brochure om hurtigfotografering, tog til København og fik fast stadeplads der, hvor nu frihedsstøtten står. - Men så kom De til Aalborg? - Lige før forrige verdenskrig, men kun for kortere perioder. Først i 1919 fik jeg fast stade i Aalborg, på den plads her. Drammen der blev væk - Hvordan er det at være kanonfotograf? - KANON – nå er De ikke vokset fra det. Det hedder da friluftsfotograf, det med kanonen stammer fra den tid, apparatet var formet som en kanon. Men der er ingen grund til at genere vore apparater i dag. - Er De sårbar – på grund af det med kanonen? - Ikke spor. Det må en kanonfotograf ikke være, for der er så mange, der kommer med skoser. Vrinders giver sig til at le – De kan tro, der er mange, der gerne vil more sig over os, men det omvendte sker også. Et større selskab – det var for nogle år siden – kom slæbende med deres madkurve, på vej til skoven, men de skulle først fotograferes. Humøret var højt, og de glædede sig til de kolde flasker i kurvene. Du sku ta´og ta´med og få en dram du kanonfotograf, vi kan se du trænger til det drillede de. Nå, mig kan ingen fornærme. De skulle have mange billeder, så det var en god fortjeneste. Da de var ved at ta´ afsked, skreg et par af madammerne op! – Kurvene, kurvene med kyllingerne og snapsen! Men de var og blev væk. De var stjålet mens de blev fotograferet. Hvem fotograferer De mest? Folk fra alle samfundslag. Da jeg stod i København, tog jeg Kong Christian så mange gange, at han en dag, da han kom ridende, bøjede sig ned over mig og sagde: Nå fotograf, nu har De vist fotograferet mig tit nok! Den skøre pige Er det ikke mest unge forlovede par, De foreviger? Det vil jeg ikke påstå, jeg har også fotograferet folk, der skulle skilles. Jeg spurgte engang en sådan kone, der kom slæbende med sin mand – det er altid konen der slæber – om, hvorfor de ville fotograferes, når deres ægteskab skulle opløses. Det er da altid rart at have et billede af hinanden, svarede hun. Mange af teaterfolkene har jeg kendt, fra jeg var i København, - Olaf Poulsen var så god af sig -, jeg stod ved indgangen til dyrehaven, da friluftsteateret lige var anlagt. Og han fik ondt af mig, han lod sig fotografere næsten hver dag, for at jeg kunne tjene penge, og han gav mig den tjans at aflyse friluftsforestillingerne, 10 kr. for en halv times kørsel rundt med plakater til fire steder i byen. |
|
Per Thomsen har fundet sin farfars data frem:
Marinus Sørensen, fra 1922 navneforandring til Vrinders: Født: 2. juni 1887 i Hørby sogn, pr. Hobro. 10. mdr. før fødslen tjente moderen hos Peter Sørensens enke, Frostrup. Døbt: 10. juni 1887 i Hørby kirke. Forældre: Som barnefader anmeldtes ungkarl, mølleejer, Søren Sørensen, Ørrits Mølle. Og Ane Rufine Christensen, 24 år, Sjørring pr. Hobro, husholderske for Chresten Pedersen, Hørby Mark. Faddere: Gaardmand Andreas Rubak's hustru i Hørby. Pige Caroline Christensen fra Hvornum. Gaardmand Mogens Nielsen fra Hørby. Ungkarl Jens Christen Nielsen, Altostrup. Gaardmand Chresten Pedersen i Hørby. |
Faderskabssag: Kontrolassistent Marinus Sørensen, hvis opholdssted er ukendt, født den 2.6.1887 i Hørby sogn, er at anse som fader til det af ugifte, Laura Kathrine Thomsen af Ulsted den 6.8.1914, uden for ægteskab fødte barn, Marius Thomsen.
Navneforandring: Fik 16. november 1922, navnebevis af politimesteren i Aalborg på Navnet: Marinus Vrinders. Aalborg vejviser: 1939-1963 Marinus Vrinders, fotograf, bopæl alle årene på Boulevarden 33. 3 sal., 9000 Aalborg. Aalborg Skattebog: 1939-40. Friluftsfotograf Marinus Vrinders 10 kr. 1940-41. 35 kr. Død: 1. September 1963, Aalborg. Begravet: 5. sept. 1963 på Sdr. Kirkegaard, Aalborg. Grav nr. 33 - 4 - 16. (graven er nedlagt). |