Premierløjtnant og billedhugger Ernst Adam Bruhns familie?
I midten er det Ernst Adam Bruhn, premierløtnant, død under slaget ved Dybbøl 16. marts 1864. Han var aldrig gift, men havde tre søstre og en yngre bror. Kunne man forestille sig, at det er de ældre søstre her? Hans portræt er fotograferet af Thora Hallager i København, (se mere HER), de to søstre her i Aarhus (hvor moderen kom fra.) Henholdsvis I.F. Dresler (se mere her) og Johs. Zehngraf (HER).
En af de faldne officerer fra krigen i 1864: Premiereløjtnant. Ernst Adam Bruhn, 1827 – 16. marts 1864, omkommet ved Dybbøl. Dansk officer og billedhugger, gik på Landkadetakademiet, men forlod det 1844. Blev optaget i Kunstakademiets 2. ornamentklasse november samme år og gik på Akademiet indtil oktober 1848. Han var elev af H.W. Bissen fra 1845. |
Bruhn var husar under Treårskrigen, blev sekondløjtnant i fodfolket 1850, premierløjtnant 1863, og faldt ved Dybbøl under beskydningen 16. marts 1864 som kompagnikommandør under 17. regiment.
Han udstillede sine værker på Charlottenborg 1847, 1849, 1858-59, 1861 og 1863. Bruhn er begravet på Sønderborg Kirkegård. (Wiki). Man mener, at krigen kostede mellem 2.000 og 3.000 danske døde på slagmarken. Foto 1863 Thora Hallager (en af de få tidlige kvindelige fotografer, kendt for også at have fotograferet H.C. Andersen) Pilestræde i København. Billedet er i en af de enkleste, men meget almindelige indramninger fra 1860erne. Visitkortfoto, albumin, med fotografens etiket. Se mere |
Kvinden til venstre er fotograferet af V.E. Svendsen, Aarhus (HER).
De to kvinder i midten af samme fotograf. Kvinden til højre af H.C. Larsen i Silkeborg. (HER) I følge folketællingen i 1840 boede familien Bruhn i Amaliegade 146, 2. sal. Familiens overhoved og familiefar var Ernst Paul v. Bruhn, 53 år. Gift. (1787-1868). Major i Generalstaben. Adjudant hos hans Majestæt Kongen. |
Anna Elisabeth Wulff 54, hans Kone (1786-1853). (Gift 1. gang med cand. theol. organist Peter Kabell (1780-1812) og 2. gang med generalløjtnant Ernst Poul Bruhn.
Pauline Ernstine Bruhn 23 Ugift Deres Datter. Henriette Elisabeth Christine Bruhn 18 Ugift Deres Datter. Anna Elisabeth Bruhn 14 Ugift Deres Datter. Ernst Adam Bruhn 13 Ugift Deres Søn. Det er den unge mand, der 24 år senere måtte lade livet ved Dybbøl. Frederik Christian Hendrik Paul Bruhn 6 Ugift Deres Søn. |
To kvindeportrætter igen. Kvinden til venstre er fotograferet af V.E. Svendsen, Aarhus, den ældre kvinde til højre af H.C. Larsen i Silkeborg. Hvis kvinderne er familie til Ernst Bruhn har de boet i Aarhus og Silkeborg efter 1860erne, hvor de er portrætteret. De tre søstre var i 30-40erne da deres bror døde.
Man kan så undre sig over, at der ikke er nogle herrer med i dette selskab, men hvis det fx har været faderen og yngste bror har de været i uniformer - og den handlende jeg har købt billederne af, kan have solgt dem. Det kunne jeg ikke vide at jeg skulle spørge om, da jeg købte dem på Tisvilde loppemarked i 2014.
De to portrætter til venstre er fra Det Kongelige Bibliotek og forestiller faderen, Ernst Poul von Bruhn. De tre børn til højre fulgte med samlingen af små indrammede portrætter.