Mathilde Madsen, Løsning
NAVN: Mathilde Madsen
DATA: - ADRESSER: Mathilde Madsen havde atelier i Tårnbygningen fra ca. 1910, hvor Tårnbygningen blev bygget, og hun solgte sit atelier omkring 1923. Løsning (mellem Vejle og Horsens). UDDANNELSE: - STEREOBILLEDER: - NOTER: - ARKIV: - EFTERFØLGER: Søstrene Dorthe og Kristine Kristensen, Taarnbygningen, Løsning. KOMMENTARER: Evt. familie med fotograf Frederik Madsen, der iflg. Ochsner var i Løsning ca. 1917. (Er ikke fundet i aviserne). Han var fotograf fra 1909 i Helsingør, derefter København, Løsning, Søllested og Nakskov til efter 1918). Jyllandsposten 4. april 1916. Madsen, annoncen gentages flere gange.
|
Foto Mathilde Madsen, Taarnbygningen, Løsning St. Tilhører Per Christiansen, minsamling.dk.
|
Det flotte hus her på Vestergade 22, Løsning, med de mange fine detaljer, kaldes Tårnbygningen. Postkortet er fra 1917 og sendt af fotograf Mathilde Madsen. Huset er bygget i 1910, formentlig af sadelmager Mortensen, der havde møbel- og sadelmagerforretning i stueetagen. Kilde (foto & tekst): HER. Kend din landsby.
|
Fotografen Mathilde Madsen boede ved tårnet på 1. sal. Fotoatelierets store vinduesparti ses på nordsiden af huset. Det er fotografens dagslysatelier.
I det hvide hus har der været malerværksted, skoforretning og lejligheder. Kilde (foto & tekst): HER. Kend din landsby. |
Horsens Folkeblad 5. december 1916. Madsen.
|
Horsens Folkeblad 13. marts 1920. Annoncen gentages mange gange.
|
På billedet fra 1920’erne er der en, der har skrevet ”Fotografisk Atelier” oppe på taget. Det er måske en af søstrene Dorthe og Kristine Kristensen, der havde atelieret dengang. Mathilde Madsen solgte sit atelier omkring 1923. I udhængsskabene mellem vinduerne har der sikkert været prøver på deres arbejder. Dette fotoatelier blev en af datidens helt store forretninger under navnet D & K Kristensen, og flyttede til Horsens i 1930’erne. Kilde (foto & tekst): HER. Kend din landsby.
Mathilde Madsens fotografier
Foto Mathilde Madsen, Løsning. Skrædderværksted i Vestergade 20, Løsning. Christian Jensen. Ca. 1910. Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune, arkiv.dk.
Foto Mathilde Madsen, Løsning. Et ældre ægtepar i en stue, familien er ukendt. Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune
Foto Mathilde Madsen for Stenders Forlag. Lindvedvej 39 "Degnehuset" også kaldet "Det gule Hus", Øster Snede, 8723 Løsning. Der er flere af samme type postkort i det lokale arkiv: Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune.