Budtz Müller, København. Københavnerbilleder
"Reportagebilleder" fra København
1866. Prindsesse Dagmars Afreise fra Kjøbenhavn, den 22 September 1866. Fotograf Budtz Müller & Co. Det Kongelige Bibliotek. (Billedet findes også som stereobillede).
I Nationalmuseet (Tøjhusmuseet) kalder man det: Foto af Kongeskibet Slesvig (1848-1893, kongeskib fra 1884) set tværs mod bagbord i Flådens Leje. Menneskemængde på broen ved skibet. De to billeder er kun nlæsten, ikke helt identiske, bemærk robådene.
Bertel Budtz Müller, visitkortfoto dvs. 5,5x9 cm., dampskib ved kaj. Københavns Havn. 1860'erne. Lang eksponeringstid, derfor er personen i forgrunden og den lille båd i havnen uskarpe. KB.
1869. . Budtz Müller. Kbh. Det Kongelige Bibliotek.
|
1868. Udsigt mod Frederiksholm med Ndr. og Sdr. Magasin. I forgrunden, foran for Ndr. Magasin Dokøen med den nye mastekran (opført 1868 af Burmeister og Wain). Foto Budtz Müller ca. 1868. Nationalmuseet. "Breveté = patentbeskyttet (eneret). Firmaet tekstede mange af sine bilelder og billedværker både på dansk og fransk.
Blindstempel: Budtz Müller & Co. Kjöbenhavn.
|
|
Sprøjteøvelse. Budtz Müller. Oprindelig af fotograf Carl F. Lønberg, Kbh. 1863-1877.
Christiansborg Slots Brand 3. oktober 1884
1884. Christiansborgs brand 3. oktober 1884 Foto Budtz Müller & Co. KB.
Firmaet udgav et "smukt udført photographisk Værk med tilhørende ext af Christiansborg Slots Brand før, under og efter Branden".
Christiansborg Slot
Christiansborg Slot. Fra dette sted har enhver af de tidlige fotografer foreviget Københavns slot. Foto Budtz Müller. KB.
Christiansborg Slot. Set fra ejendom på Højbro Plads mod Kancellibygningen BM. KB.
Christiansborg efter branden, set over kanalen og Holmens Bro.Budtz Müller. KB.
Christiansborg. Budtz Müller. KB.
Frederiksholms kanal 12 Prinsens Palæ. Set fra Christiansborg Slot. Samling Nationalmuseet. Foto Budtz Müller.
Vue med Slotsholmskanalen, Nikolaj kirke og Thorvaldsens Museum. Budtz Müller. KB. Findes også som stereoskopbillede og i prospektalbum HER.
Thorvaldsens Museum, Budtz Müller. Nationalmuseet.
Middelalderbyen
Holmens Kirke set i fugleperspektiv fra Christiansborg Slot mod Holbergsgade Budtz Müller & Co. Findes også som stereoskopbillede.
|
|
Højbro Plads. Torvehandel på Højbro Plads, set i fugleperspektiv fra Christiansborg Slot mod Amagertorv. Udsnit og hele billedet. KB
|
|
|
|
Prospekter fra København og omegn, Børstårnet og dragespiret, set mod Vor Frelsers Kirke. Budtz Müller. KB.
|
Domhuset, udsnit af facaden. Foto Budtz Müller. KB
|
Nørregade med universitetet, set mod Domkirken og Dyrkøb.
|
lev betaget af det midterste af disse tre billeder. Det er en affotografering foretaget af Frederik Riise. Det lignede et Budtz Müller fotografi, og ja:
Fotograf Budtz Müller: Børsen og Vor Frelser på Christianshavn. Læg mærke til, at de to billeder til højre er to forskellige optagelser. Knippelsbro til højre (fra 1869) er åben på det midterste billede.
Man mener, at Fred. Emil Rørvig var fotografen bag Budtz Müllers billeder. Alle tre på Kongelige Bibliotek.
Fotograf Budtz Müller: Børsen og Vor Frelser på Christianshavn. Læg mærke til, at de to billeder til højre er to forskellige optagelser. Knippelsbro til højre (fra 1869) er åben på det midterste billede.
Man mener, at Fred. Emil Rørvig var fotografen bag Budtz Müllers billeder. Alle tre på Kongelige Bibliotek.
Knippelsbro set mod Gammelholm. Foto Budtz Müller. KB.
Opfyldning af indløbet til Gammelholms Kanal. Müller & Co., Budtz. KB. Findes også som stereoskopbillede.
|
|
Børsen og Nationalbanken før 1866 set fra Christiansborg Slot. Fotografi af Børsen med C.F. Harsdorffs Nationalbank fra 1787 til højre og i baggrunden til venstre for Børsen ligger de såkaldte "Finlapper", der kom tidligt om foråret og blev liggende her, til de havde fået solgt deres last af tømmer. Bag Børsen ligger ejendommen "De seks søstre". Foto Budtz Müller, KB. Til venstre en senere kopi af plade eller foto. (Findes også som stereoskopbillede).
|
|
1860. Amagertorv nr. 14. Gadeside og gårdside. Foto Budtz Müller & Co. Amagertorv, Moritz. R. Henriques' Contoir & Lager. Ch. Tegners Stentrykkeris baggård ved Amagertorv. Kongelige Bibliotek.
Amagertorv nr. 14. Amagertorv Ch. Tegners Stentrykkeri Nr. 14 Baggård. Budtz Müller. KB.
|
|
|
Holmens Kanal, Niels Juel statue set mod nord Budtz Müller & Co. KB.
|
Nationalbanken på Holmens Kanal nr. 13, 15, 17 og 19. Budtz Müller, Kb.
|
Kongens Nytorv
Kongens Nytorv, Harsdorffs Hus fra 1780 til venstre, Gjethuset til højre. Foto Budtz Müller, Kongelige Bibliotek. Gjethuset var et kongeligt støberi til fremstilling af klokker og kanoner. Støberiet blev opført 1671 på Kongens Nytorv, tegnet af Evert Janssen. (Frederik 5.s rytterstatue på Amalienborg Slotsplads, måske også Christian 5.s rytterstatue på Kongens Nytorv, blev støbt i Gjethuset). I 1757 flyttede man kanonstøberiet til Frederiksværk. Bygningen på Kongens Nytorv var en tid kadetakademi og 1830-1866 militærhøjskole. Den blev revet ned i 1872 for at give plads for Det Kongelige Teaters nuværende bygning.
Kongens Nytorv med den gamle Hovedvagt. Revet ned 1874. Budtz Møller. CDV, KB.
Budtz Müller 1874. Kongelige teater, KB.
Kongens Nytorv, Det kongelige Teater . 1876. Her er blot statuen af Holberg foran Kongelige Teaters indgang. Budtz Müller. KB.
Kongens Nytorv, Facaden af det kongelige Teater, åbnede for publikum i 1874, hvorefter det gamle teater der lå til højre, hvor gaden løber, blev revet ned. Foto o. 1880. Foto Budtz Müller. KB. Her er både Holberg og H.C. Andersen foran eatret.
Kongens Nytorv, Hovedvagtens facade med Krinsen i forgrunden. Budtz Müller. KB.
Kongens Nytorv med Bredgade, Store Strandstræde og lidt af Nyhavn til højre. Også lidt af Charlottenborg. Foto Budtz Müller sidst i 1860'erne. KM.
Set mod Nyhavn. visitkort. Budtz Müller. KB. Charlottenborg til højre og ned langs Nyhavn. Læg mærke til det lave hus med gavlkvisten, derinde bagved lå Universitetes botaniske have, hvor billederne herunder er taget - også af Budtz Müller. (Repro af Fr. Riise, måske fordi han ville godtgøre, at det var her omtrent, Bertel Thorvaldsen blev daguyerreotyperet i sommeren 1840 - som den første person i Skandinavien. )
Botanisk Have flyttede videre til sin nuværende placering i 1874, da voldene blev sløjfet, og akademiet brugte nu i stedet sit haveareal til at opføre en udstillingsbygning, som stod færdig i 1883. Bygningen blev tegnet af de to arkitekter Albert Jensen og Ferdinand Meldahl. Mon ikke disse billeder blev taget af Budtz Müller i den anledning? Altså lige før 1874?
|
|
|
Her er også nogle fotos fra Kongelige Biblioteks store skattekiste. Der står på dem, at de er fra Kongens Nytorv, Thorvaldsens Atelier. De er alle tre i visitkortformat, men uden oplysninger om fotograf eller alder. Det er altså Charlottenborg vi ser. Og det betyder vel, at det må være her, lige på dette sted, af Bertel Thorvaldsen blev daguerreotyperet i sommeren 1840? Det berømteste daguerreotypi i Danmark.
Billederne er både på KB og på KBHbilleder - sidste sted med oplysninger om fotografen Budtz Müller 1860-1870-erne og repro Fr. Riise, 1904. |
Man kunne måske forestille sig, at nogen senere har taget disse billeder med dette in mente? Den danske fotograf Frederik Riise, lånte daguerreotypiet af ejeren i Stockholm i 1894, men Thorvaldsens Museum var ikke interesseret i at erhverve det. Da ejeren døde fik museet det tilbudt igen i 1909, og så erhvervede man det. Man regnede da også med, at billedet var blevet taget i haven bag Charlottenborg. (Kilde Marie Louise Berner, B. Thorvaldsen, 2005).
|
Amalienborg, Sct. Annæ Plads, Frederiksstaden
Budtz Müller & Co., Kbh. Amalienborg. Set fra Frederikskirken. Det Kongelige Bibliotek.
Amalienborg, Christian VII's eller Moltkes Palæ, foto Budtz Müller & Co., Kbh. (Genbrug, bagside på et portrætfotografi, dateret september 1882). (Tilh. Lene Steenbuch).
Kolonnaden Foto Budtz Müller. KB.
Sct. Annæ Plads med statuen af Adam Oehlenschlaeger, som blev modelleret af Bissen. Statuen blev afsløret 21. oktober 1861 på dette sted. Men vi kender den alle sammen, den blev flyttet 15. oktober 1874 til Kongens Nytorv og har (sammen med statuen af Ludvig Holberg) flankeret indgangen til Det kgl. Teater siden da. Billedet er fra 1865-1866 og giver et fantastisk kig ind i det gamle København. Her er mange detaljer, men læg fx mærke til fotoatelieret på taget af bygningen i midten - et af de tidligste! Foto Budtz Müller & Co, lige rundt om hjørnet i Bredgade, Kjøbenhavn. CDV, albuminpapir. Fra bornholmsk fotoalbum. Bornholms Ø-arkiv. Jeg kan (pt 2015) kun finde en fotograf med atelier på St. Annæ eller Anna Plads 18 IV, F. Meier, 1864-1866.
Priors gård set fra Sankt Annæ Plads efter ombygning. Budtz Müller. KB.
Lindencrones Palæ, Sct. Annæ Plads. KB. Billedet kunne næsten være taget fra atelierets adresse, Bredgade 21.
Hjørnet af Dronningens Tværgade set mod Kongens Nytorv, 1864. Foto Budtz Müller. KB.
Kastellet
Kastellet i København, foto Budtz Müller, Kbh. 1870'erne. kabinetkort. ES.
Budtz Müller. Kastellet udsigter over København KB
På Voldene og udenfor!
|
Dette er Københavns Station, hovedstadens første hovedbanegård.
Den blev indviet i 1847 da jernbanen til Roskilde blev taget i brug. Den var bygget i træ, fordi den lå uden for Københavns volde, så den skulle af militære årsager kunne rives hurtigt ned, skulle der ske det, der ikke måtte ske! Det skete ikke, men den blev alligevel revet ned i 1865. Den lå hvor de...n nuværende hovedbanegård ligger. Man mener, at bygningens arkitekt kunne være den spændende, italienskinspirerede arkitekt, H.C. Stilling. Fotografiet er taget af Budtz Müller & Co. i 1864, negativerne blev formentlig senere overtaget af Chr. Neuhaus, men mit billede er en kopi fra o. 1900 af efterfølgeren, Oluf W. Jørgensen, der forhandlede Neuhaus’ gamle billeder. Billedet findes som stereoskopbillede på siden HER. |
Den anden hovedbanegård åbnede i 1865, arkitekt på den var H.J. Herholdt, ham med det unikke Universitetsbibliotek i Fiolstræde i København. Jernbaneentusiaster, der har forstand på sådan noget, siger, at bygningen var den flotteste af de tre stationer. Den lå ved Vesterport med åbning mod Akseltorv. Men i 1911 blev den lukket. En kaffegrosserer, Sahl, købte nedrivningsmaterialerne og opførte en privat sommerbolig, Kaffeslottet, ved Gudhjem. Jeg tror Gudhjem Museum har billeder af skibe, der kom sejlende med bygningsdelene. Siden 1912 har Kaffeslottet hævet sig markant over Gudhjem. Den nuværende hovedbanegård fra 1911 er tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck. Det er Københavns tredje banegård. Og han tegnede også bl.a. Gedser Station fra 1903 og Esbjerg Station fra 1904. Og mange flere.
|
Billedet forestiller den nybyggede Københavns Hovedbanegård nr. to, (det er nr. tre vi har nu) afgangssiden set fra den sydlige ende af Vester Farimagsgade (nuværende Axeltorv). Foto Budtz Müller, foråret 1865. Kilde: Danmarks Jernbanemuseum. jernbanekilder.dk
Broen over stadsgraven. Budtz Müller. KB.
Foto Sophus Juncker-Jensen for Budtz Müller (hvor han var ansat ca. 1886-1888), Industriudstillingsbygningen 1888. KB.
National Skala. Foto Budtz Müller, KB.
Aggersborgs Villa ved sø Müller & Co., Budtz. KB.
Grundtvigs Højskole på Marielyst, Haraldsgade. Müller & Co., Budtz. KB.
Rolighedsvej, sygehjemmet. Budtz Müller. KB.
København. Sct. Peders Mølle for enden af Teglgårdsstræde
Københavns Universitet
|
|
|
Københavns Universitets hovedbygning Foto Müller & Co., Budtz. KB.
Museumshuset på Københavns Universitet, Vor Frue Plads. Bygningen, der oprindeligt husede et zoologisk museum, er tegnet af Christian Hansen, og var færdigt i 1870. Budtz Müller & Co, har givet fået til opgave at fotografere det lige efter færdiggørelsen.
Christian Hansen var internationalt berømt arkitekt, havde bl.a. tegnet Athens Universitet. I 1850’erne havde han stået for byggeriet af Kommunehospitalet, og fra 1861 det nye Astronomiske Observatorium på Nørre Vold. Bygningen var et hypermoderne hus, da det blev taget i brug i 1870, og er det første hus i Danmark bygget til at huse et museum. |
Dette forklarer blandt andet den arkitektoniske udformning af huset omkring en indre hal i hele bygningens højde, med glastag.
Den smukke museumshals formål er ganske enkelt at være lysskakt, for i en tid uden elektrisk lys at skaffe så meget dagslys, og dermed mest muligt udstillingsareal i huset. Oprindeligt stod hallen tom, men fyldtes siden med skeletter af de store afrikanske landpattedyr som elefanter, giraffer og mange andre. Kilde bl.a.: HER. |
Nationalmuseet og Marmorbroen ved Frederiksholms Kanal. Budtz Müller & Co.'s Kunstforlag, Eneret. (Kunstforlag - Som det vist hed efter Budtz Müllersa død i 1884. KB.