To små albums, begyndelsen af 1860'erne - fra dødsbo på Ærø (?)
De små, næsten kvadratiske fotoalbums er de tidligste albums, der blev fremstillet. De er til de små, endda mindste visitkort, ca. 6x9 cm. og fra før man for alvor begyndte at fremstille de dobbelt så store kabinetfotos i 1880'erne. Begge albums er fornemme bogbinderarbejder, det ene med præget læderarbejde, det andet med for- og bagside af udskåret træ. Det største albums rummer en overraskende varieret samling billeder, både private portrætter og indkøbte portrætter, fx dronning Victoria, den græste konge Georg fra 1863, fotograferet af selveste Disderi, den franske fotograf, der "opfandt" visitkortformatet. Her er fotografier af en hund, en præmietyr og en hingst, af skuespillere og meget mere. Sidst i albummet et pragtfuldt italiensk gruppefotografi af Stefano Lais i Rom.
|
I læderalbummet er der bagerst en seddel, hvor der med gotisk håndskrift står: "Plukket paa Marianenruhe den 5te Juli 1863".
I albummet, der er indbundet med træforsider er der 19 visitkortfotos, heraf kun en kvinde. Der er kun to fotografer repræsenteret, E. Rye, photograph Aarhus og J.E. Bøgh, Klostergade 811, Aarhus.
Rye var fotograf i Aarhus fra november 1861 til 1862 med adresse i "Fabrikseier Werners Gaard paa Vestergade (647). (De høje numre er matrikelnumre). (Kilde Ochsner). J.E. Bøgh var fotograf i Aarhus fra 1849 (daguerreotypi) til 1884 (Ochsner). Se dette albums indhold sidst på siden her. |
Det største, læderalbum med prægning
To af de første billeder i det største af de to albums, købt i København og ifg. sælger fra et dødsbo på Ærø.
Der er ingen fotografangivelse på de to billeder herover, og de synes at kunne være fremstillet af en af datidens (først i 1860'ernes) rejsefotografer. Hvem parret med et lille barn og en hund er (på skødet af fruen), vides ikke. Man kunne foreslå: Jens Banzon Hee Andersen, hustru Borethea Marie f. Rømer, jvnf. folketælling mv. herunder. Hendes bror var præst. De to albums kunne være hendes, fortrinsvis med hendes familie og omgangskreds' billeder. Men det er så absolut blot et gæt. Hunden til højre hedder "Nielsen", det står i hvert fald på bagsiden. Den har fået lov til at få sit fine hundetæppe med. Hvem albummet har tilhørt ved vi ikke (endnu?), men det er nogen der har haft økonomien i orden. Allerforrest i samme album er et bogmærke, 3,3x10,3 cm, med portræt af ukendt præst. Portrættet er blot 2x2,5 cm. Ingen fotografangivelse.
|
Folketælling 1870. Jens Banzon Hee Andersen, hustru Borethea (Dorthea) Marie f. Rømer, 20. april 1829 i Rendsburg.
Iflg folketælling 1860 har de børnene: Johane Marie Therese Andersen, 6 , og Carl Hee Andersen, 3. De er ikke omtalt i 1870, men da har de fem børn på 9, 6, 5, 4 og 2 år. Er portrættet af ægteparret Andersen?
De blev gift: 7. november 1851 i Vor Frue Kirke i København.
Hendes forældre: Ludvig Ferdinand Rømer f. 14. juli 1794, Næstved og Edle Therese Mourier f. 23. april 1799 in København.
De fik otte børn: 1. Johanne Marie Therese Andersen. 25. dec. 1854, 2. Johanne Christine Louise Andersen, f. 20. sept. 1856. 3. Carl Hee Andersen f. 15. okt. 1857. 4. Johanne Susanne Andersen, f. 28. april 1863. 5. Ingeborg Andersen f.13. sept. 1864, 6. Elisabeth Arnoldine Andersen f. 21. nov 1865. 7. Dagmar Andersen f. 23. JUNI 1867 alle født i Gunderslev sg., Ø. Flakkebjerg h. 8. ? Andersen.
Iflg folketælling 1860 har de børnene: Johane Marie Therese Andersen, 6 , og Carl Hee Andersen, 3. De er ikke omtalt i 1870, men da har de fem børn på 9, 6, 5, 4 og 2 år. Er portrættet af ægteparret Andersen?
De blev gift: 7. november 1851 i Vor Frue Kirke i København.
Hendes forældre: Ludvig Ferdinand Rømer f. 14. juli 1794, Næstved og Edle Therese Mourier f. 23. april 1799 in København.
De fik otte børn: 1. Johanne Marie Therese Andersen. 25. dec. 1854, 2. Johanne Christine Louise Andersen, f. 20. sept. 1856. 3. Carl Hee Andersen f. 15. okt. 1857. 4. Johanne Susanne Andersen, f. 28. april 1863. 5. Ingeborg Andersen f.13. sept. 1864, 6. Elisabeth Arnoldine Andersen f. 21. nov 1865. 7. Dagmar Andersen f. 23. JUNI 1867 alle født i Gunderslev sg., Ø. Flakkebjerg h. 8. ? Andersen.
Jens Banzon Hee Andersen, 1820-1892, forvalter på Gunderslevholm 1843-1851, derefter forpagter samme sted 1851-1879, hvor han desværre gik fallit. Han tilbragte sine sidste år i København, hvor han var sekretær i de samvirkende sjællandske landboforeninger. 1854 udnævntes Andersen til Kammerråd, og i 1886 tildelte det kgl. danske Landhusholdningsselskab ham den Collinske Medalje i sølv.
|
En præmiehingst og en ditto tyr. Hingsten ved vi ikke noget om, det er ikke til at tyde, hvad der har været skrevet i hånden på billedet. Måske "Kammerraad Andersens Hingst"?? Foto til højre "Kongepræmie. Tyren "Bakewell" af Malkeracen (tilh. Kammerr(aad). Andersen, Gunderslevholm". Og mon ikke det er ham selv, Jens Banzen Hee Andersen, der står ved tyren.
|
Almindeligt forfatterleksikon for kongeriget Danmark, bd. 1. 1858. Øverst: Berlingske, 4. juli 1863. "20 Kammerraad Andersen for Bakewell, 120 rdl - en sølvkande" - det var meget. Landmandsforsamlingen i Odense, dyrskuet. Derunder: Sjællands-Posten 4. september 1878 hvor det fortælles, at kammerråd Andersen er gået fallit. Nederst til højre: Nationaltidende 12. marts 1879. Schæferi til salg.
På nogle af albummets første sider er der portrætter at to officerer - samme person, brødre, eller? Ung officer, fotos J.E. Bøgh Aarhus og J. Petersen, Kjøbenhavn.
Schmidt & Malling. Kbh. Ukendt soldat/officer. Blank bagside. Ung, ukendt herre, (dårligt portræt af) C.C. Hansen, phot. Kbh. Til højre ukendt herre, ingen fotograf, blank bagside.
Til venstre foto T. Hammerom, Kbh. Til højre en ligeså ukendt mand, fotograferet af A. v. Anreiter. Wien.
Ung kvinde, fotograferet hos F. Brandt i Flensborg og ung levemand med høj hat og cigar. Foto Maths Hansen, Kongl. Hof Photograf. Regeringsgatan No 28, Stockholm.
Sveriges första Kungl. hoffotograf var Math. Hansen (1823-1905). Omkring 1860 hade han sin ateljé vid Regeringsgatan 28, senere Drottningsgatan No 5, Stockholm. Norsk fotograf 1823-1905, kom til Sverige i 1857 og blev Sveriges første hoffotograf.
Sveriges första Kungl. hoffotograf var Math. Hansen (1823-1905). Omkring 1860 hade han sin ateljé vid Regeringsgatan 28, senere Drottningsgatan No 5, Stockholm. Norsk fotograf 1823-1905, kom til Sverige i 1857 og blev Sveriges første hoffotograf.
Ukendt Herre, foto Thora Hallager, Kbh.
|
Ukendt herre, foto Langer & Pommerrenig Prag.
|
Yngre mand, foto Chr. Neuhaus, Kbh.
|
Ukendte kvinder, ukendt fotograf, blank bagside.
|
Kendte, kongelige, skuespillere, musikere og andre
I de ældste danske fotoalbums er der ofte fotografier af kongelige, forfattere, skuespillere, præster etc. I et lille album, som jeg har samlet op for nylig, er et visitkortfoto af dronning Victoria der sidder og kigger på et portræt af hendes elskede, afdøde Albert. Han døde i december 1861.
Dette foto er uden fotografnavn og altså en "ægte piratkopi", en affotografering af en lokal fotograf, som har haft forskellige fotos af berømtheder til salg. Copyright tog man ikke så alvorligt. Originalfotografiet er taget af Frères Ghémar i Bruxelles ca. 1862. |
Men man fik også fat på udenlandske fotografers originalfotos til sine albums. Her er det "roi de Grece" (godt det stod bag på), Grækenlands konge, Georg 1, Prins Vilhelm af Danmark. 1845–1913. Han var konge af Grækenland fra 1863 til 1913. Men det er interessant, at han er fotograferet af selveste Disderi. Den berømte André-Adolphe-Eugene Disderi fra Boulevard des Italiens i Paris. Han patenterede et ark med otte (eller ti) visitkortfotos i 1854, størrelse 6x9 cm. (Og opfandt dermed visitkortfotografiet). Og så fotograferede han Napoleon III i 1859 og udgav billedet som visitkort - og det blev et hit og fotografens gennembrud. Det er sikkert Disderi selv der har stået bag kameraet, når selveste Grækenlands konge kom forbi. En meget ung mand. ES.
|
Dette er blot et lille visitkort, det er "Hr. A. Rosenkilde som Justitsraad Vinge i Besøget i Kjöbenhavn". Foto G. Rosenkilde, som bl.a. i 1864 averterede med dette portræt af hans egen bror, Adolph Rosenkilde, der ligesom hans forældre var skuespillere. Det var en komedie af "Hertz" og den blev opført på Det Kongelige Teater. Det var denne slags visitkortfotos man anskaffede sig og satte i sine albums. I dag ville man have oplevet Adolph Rosenkilde i hans glansrolle som Justitsraad Vinge på YouTube.
|
Et af de sødeste visitkortbilleder, ca. 1862. Burde man kende ham? Musiker? Døtrene lærer at spille violin. Ukendt musiker. ES.
|
Skuespiller (?). Georg E. Hansen, Phot. Kbh.
|
Til venstre: Nielsen, Nicolai Peter (28.06.1795-13.03.1860) skuespiller, instruktør.
Til højre affoto af tegning. Ingen fotograf, blank bagside. |
Skuespiller. Foto Harald Päetz, Kbh.
|
"Dreng fra Benderne i Randers" står der bag på billedet. Foto Gollmann & Hansen, Kbh.
|
Den italienske fotograf Stefano Lais' foto af en gruppe romere i deres fine dragter. Billeder som både var turistsouvenirs og blev benyttet af datidens kunstnere, der yndede at male genrebilleder fra Rom. Begyndelsen af 1860'erne. Fotografen er Stefano Lais, 1832-1892. Han havde atelier i Via di Campo Marzio fra o. 1860-1870. Var fortrinsvis portrætfotograf, med opstillinger - måske med kostymer han havde liggende (?) som denne, som formentligt blev solgt enten som en tidlig turistsouvenir eller til kunstnere. Folk som disse, iført gammelt farverigt tøj, sad på den Spanske Trappe i Rom og ventede på at der kom fotografer eller kunstmalere der kunne bruge dem som modeller. Det tjente de så lidt ved. Man kaldte dem ciociari efter egnen Ciociaria. Ordet hentyder også til den benbeklædning mændene og drengene har, klude der er bundet om fødder og ben og fastholdt med læderbånd.
Fotoalbum med udskårne træforsider og messing hængsler
Der er kun tre fotografer repræsenteret i dette album, E. Rye 10, Aarhus, J.E. Bøgh 8 (?), Aarhus, F. Petersen, Kjøbenhavn 1. Billederne vises i den rækkefølge, de ligger i i albummet. ES.
Der er 18 unge, ukendte mænd i albummet og en kvinde. De yngste mænd er alle fotografrede i Aarhus af ensen Rye eller Bøgh.
Fotografierne nr. 1, 2 (ikke stemplet med bemærk stolen) og 4 er fotograferet af E. Rye. Nr. 3 ikke stemplet, men jeg er ret sikker på det er J.E. Bøgh. Stempler som ovenfor.
Fotografierne 1, 3 og 4 er af Rye, 2 af Bøgh. Bemærk Bøghs mere gullige albuminkopier og hans længere visitkort (rettet til på siderne her), Bøgh 6x10,4 cm og Rye 6x9,4 cm.
Fotografierne 1, 2 og 4 er Rye, 3 er Bøgh.
Fotografierne med de to unge mænd har begge den lille etiket på bagsiden. Kvindeportrættet, det eneste i albummet er af ukendt fotograf. (Kunne være Bøgh, hvis man ser på farve og størrelse).
Den samme yngre herre, fotograferet i Aarhus hos Bøgh (eneste enkle mærkat i denne samling) og i København, hos "F. Petersens photogra. Atelier. St. Kongensgade 21".