Fotohistoriske essays

Jeg har valgt at samle mine tekster om fotohistoriske emner, som udgives forskellige steder, på denne side. Og jeg har valgt at bruge betegnelsen essays til mine skriverier som udtryk for en tekst, der både er personlig og reflekterende. Jeg opfatter et essay som en subjektiv - kort eller lang - præsentation af et emne. Det vil være min personlige oplevelse og forståelse af emnet. Ikke nødvendigvis et studie - ikke nødvendigvis sandheden! Jeg vil gerne byde en læser velkommen i mit tankeunivers, hvor der altid er plads til nytolkninger og diskussioner. Af fotografiet!

Thora Hallager og premierløjtnant Bruhn

Det er et lille, lidt ydmygt visitkortfotografi af en søvndrukken - eller efterdrukken løjtnant. Han hed Ernst Adam Bruhn og var født i 1827. Han eller nogen må have haft bestilt en tid hos en fotograf og han er kommet af sted mest fordi han nu havde lovet det - eller fordi nogen har fået trukket man med. Jeg tror billedet er taget i de to første vintermåneder i 1864. Fordi han havde meldt sig til at deltage i de slesvigske krige. Han var kunstner, uddannet på Kunstakademiet, billedhugger. Han var dertil veteran, for han havde også været med i krigen i 1848 som frivillig. Nu var han 36 år gammel, en moden herre, men han var ikke eneste kunstner der igen havde meldt sig under fanerne i krigen mod den værste fjende. Gad vide hvorfor? Optændt af en ild, ville være med til at forsvare sit fædreland. Eller provokeret af en dominerende far, der ikke regnede sin kunstnersøn og hans måske vel udsvævende liv. Han var ikke blevet gift. Kunne vel ikke forsørge en familie med de indtægter, han kunne påregne som billedhugger. Hans far hed Ernst Poul von Bruhn, han var general, havde været nært tilknyttet Christian 8. og var på det nærmeste nået så vidt man overhovedet kunne i de højeste danske kredse. Det var pinligt med sådan en døgenigt af en søn. Der ikke rigtig blev til "noget".

Kunne man forestille sig, at hans mor og søstre insisterede på, at han skulle portrætteres, inden han drog i felten? De - eller måske var det ham selv - havde valgt den kvindelige fotograf Thora Hallager. Ikke en af de fotografer, det bedste borgerskab normalt lod sig portrættere af dengang, som Georg E. Hansen eller Jens Petersen, der begge var hoffets fotografer. Thora Hallager? Hun var født i 1821 og hun havde en bror, der også var billedhugger. Hun må have hørt til i kunstnerkredsen, og alene det at hun var fotograf - endda en af de første i Danmark, fortæller om en usædvanlig kvinde set med den tids øjne. Faktisk lærte hun at daguerreotypere af en anden bror Søffren Degen, som havde hun atelier sammen med i en periode. i 1855 søgte og fik hun en rejseunderstøttelse, hun ville til <paris for at lære den amerikanske daguerreotyperingsmetode. Også temmelig usædvanligt for en kvinde dengang. I 1857 åbnede atelieret sammen med broderen på Vesterbrogade. de efterfølgende år flyttede hun fra en adresse til en anden, syv forskellige steder averterede hun med sin fotografering. At hun ikke har hørt til de almindelige fotografer forstår man, når H.C. Andersen boede til leje hos hende på to af hendes adresser. Der har været passende højt til loftet. Hun fotograferede selvføllgelig også H.C. Andersen.

Premierløjtnant Ernst Buhn faldt ved Dybbøl under beskydningen 16. marts 1864. Han var da kompagnikommandør under 17. regiment. 

Gad vide hvordan familien har håndteret tabet af sønnen? Ulykkelige? Selvfølgelig. Blandet med stolthed og ære. Faderen, den gamle general overlevede sønnen med fire år. Mon om han følte, at han som far havde værdigheden i behold - i forhold til den udsvævende billedhuggersøn, der så ærefuldt havde deltaget i krigen og satte livet til.

Han behøvede ikke at bekymre sig for sønnen mere.

Ernst Bruhn er begravet på Sønderborg Kirkegård.