Niels Christian Gaasvig, 1871-1951. Fotograf i Haderslev 1897ff.
NAVN: Niels Christian Gaasvig
DATA: Født iErlev 22.7.1871, død i Haderslev 25.8.1951. AKTIV: 1897-1920'erne ? ADRESSER: 31.7.1897-1909, Apothekergade 310, Haderslev 1.5.1909-ff, Gravene 433a, fra 1911 kaldt Gravene 4. Haderslev I 1909 flyttede han til Gravene, hvor han overtog fotograf Doses lokaler efter dennes død. Her havde han sin forretning, indtil han efter Genforeningen stoppede som fotograf, og Peter Lund overtog lokalerne på Gravene. UDDANNELSE: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: INTERIØRBILLEDER: GENRE/REPORTAGEFOTOS: ja TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: Fortjents Medalje i sølv 1924 for arbejdet med musikken.. FORGÆNGER: L.N. Christensens Efterfølger (dog først efter Georg Lindstrøm). Dose. EFTERFØLGER: Peter Lund på Gravene. ARKIV: Fotos i Haderslev Byarkiv/Historisk Arkiv for Haderslev Kommune KOMMENTARER: Gift 8.10.1897 med Catrine Christine Christensen. KILDER: Ochsner 1986. De kongelige danske Ridderordner og Medaljer. 1929 s. 17 m. portræt. |
Dagbladet Hejmdal, 14. juni 1898. Gaasvig.
|
Om musiker og fotograf Gaaswig, kilde http://haderslevwiki.dk/
Tekst: Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Niels Christian Gaasvig var allerede som barn meget glad for musik. Han tog ofte fra Erlev, hvor han boede, ind til Haderslev for at lære at spille, først violin og derefter cornet. Da han var omkring 15 år, spillede han med i Haderslev Musikkorps. Musikken var nok ikke en acceptabel levevej, så han gik i lære som fotograf. Læretiden tog 3 år, og efter at den var færdig, tog han sydpå. Gaasvig fik sin første stilling i Hildesheim - det var en stilling som retouchør og operatør. Han tog herfra til Gladback, og et par år senere gik turen hjem til en stilling i den forretning, hvor han havde stået i lære. I efteråret 1893 blev han taget til Königsberg 3. Grenadier regiment. Her var han så heldig, at han, efter at have aftjent rekrut- og kompagniuddannelsen, hørte, at der var en stilling som violinist og trompeter ledig ved regimentsmusikken. Han meldte sig, aflagde prøve og blev antaget. Da de to år som soldat var omme, vendte Gaasvig tilbage til fotografiet igen. Han fik stilling hos hoffotograf Kolberg i Bad Öenhausen, Westphalen. I 1897 kom han tilbage til Haderslev og købte den forretning, hvor han havde været i lære. Året efter begyndte han som sangdirigent for Haderslev sangforening, og i løbet af et par år dirigerede han seks sangkor om ugen. Han cyklede hver aften 20–25 kilometer. I 1907 overtog han et atelier på Gravene. Det lå mere centralt, end det gamle. Samme år var han med til at starte Nordslesvigs Fælles-sangforening i Gråsten, og her blev han valgt som overdirigent. Med dette kor blev der i de sønderjyske byer afholdt 7 store sangstævner med i alt 500 sangere og et 20 mands orkester. Hvert af disse stævner kunne let samle 3–4000 mennesker. Otte dage efter det sidste sangstævne, der blev afholdt i Løgumkloster, udbrød 1. Verdenskrig. På trods af, at han havde aftjent sin værnepligt, blev han i 1901 optant. På trods af dette måtte Niels Christian Gaasvig igen i trøjen og gøre krigen med fra 1914–1918. I 1923 gav han 25 års jubilæums-koncert på teatret i Haderslev, og her blev han dekoreret med fortjenstmedaljen i sølv af kongen. Den var givet som en anerkendelse for hans store arbejde i sangens tjeneste. |
Hejmdal 19. juni 1914. Gaasvig.
Ribe Stifts-Tidende 13. august 1915. Gaasvig.
Første Verdenskrig tog hårdt fat på befolkningen i Sønderjylland. Fotograf N.C. Gaasvig Haderslev fadt ikke som offer for koleraen, men det kunne være en søn eller bror? I efteråret dette år blev Niels Christian Gaasvig rejsende for vinfirmaet Chr. Friis, Kolding, og i 1928 blev han repræsentant for Carlsberg bryggerierne, hvilket sammen med hans musik var ham til stor glæde. En anden opgave, han holdt meget af, var, når Dannebrog kommer til byen. Så stod han med sit orkester og modtog kongen med fuld musik. Gaasvig fik to børn i ægteskabet med Cathrine Christine Christensen. |
Foto N. Chr. Gaasvig, Haderslev. Familien Petersen, Allegade 8, Haderslev. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune.
#13.014. Foto Niels Gaasvig, Haderslev. Portræt af lille barn i hvidmalet, udskåret fotografstol. Samling pa/avk
|
Fotograf Niels Gaasvig, Haderslev. BØA 1996-28/5.
|
Foto Niels Gaasvig, Haderslev. Portræt af ægtepar. Blank bagside - men med håndskrevet tekst, dateret 1914, hilsen til Ingeborg fra Eline. Samling pa/avk