Vitrotypier - Photographi paa Glas - Ambrotypi - Samling Ann Vibeke Knudsen
|
Mere HER.
|
Daguerreotypiprocessen blev afløst af kollodium- eller vådpladeprocessen, der var opfundet i 1851 af billedhuggeren og fotografen Frederick Scott Archer.
I Danmark kalder man de tidligste portrætter i denne teknik for vitrotypier (i engelsktalende lande ambrotypi). I følge avisannoncer kom de første i Danmark o 1855, de sidste i begyndelsen af 1860'erne. Et vitrotypi er i virkeligheden et undereksponeret glasnegativ - og man fandt efterhånden ud af, at glasnegativet med korrekt belysning kunne benyttes som negativ, hvoraf man kunne fremstillet et uendeligt antal papirpositiver. Det revolutionerede fotografiet!
I Danmark kalder man de tidligste portrætter i denne teknik for vitrotypier (i engelsktalende lande ambrotypi). I følge avisannoncer kom de første i Danmark o 1855, de sidste i begyndelsen af 1860'erne. Et vitrotypi er i virkeligheden et undereksponeret glasnegativ - og man fandt efterhånden ud af, at glasnegativet med korrekt belysning kunne benyttes som negativ, hvoraf man kunne fremstillet et uendeligt antal papirpositiver. Det revolutionerede fotografiet!
Ægtepar - på vitrotypi ca. 1855-1862
|
|
|
Her er et lille vitrotypi-klenodie.
Fremstillet - næsten i det indre København "Photographisk Atelier paa Volden ved St. Pederstrædes Mølle". (Fotoatelierets tiket på bagsiden).
Det er uden tvivl et bryllupsbillede, begge med deres fine guldringe. Mål 7,5 x 9 cm. I oval ramme.
Hvem var fotograf på Volden ved den gamle mølle? Det var fra 1850erne, rejsefotograf S. Sørensen (han reklamerede med daguerreotypier), John H. Jensen fra London, omkring 1860 og J.C. Modeweg 1862-1863.
Samling avk.
Fremstillet - næsten i det indre København "Photographisk Atelier paa Volden ved St. Pederstrædes Mølle". (Fotoatelierets tiket på bagsiden).
Det er uden tvivl et bryllupsbillede, begge med deres fine guldringe. Mål 7,5 x 9 cm. I oval ramme.
Hvem var fotograf på Volden ved den gamle mølle? Det var fra 1850erne, rejsefotograf S. Sørensen (han reklamerede med daguerreotypier), John H. Jensen fra London, omkring 1860 og J.C. Modeweg 1862-1863.
Samling avk.
|
|
Vitrotypier, "Photographier paa Glas" (kun een gang i de gamle aviser omtales Ambrotypier) - afløste daguerreotypierne og synes at være blevet almindelige i Danmark fra o. 1855. De var billige at købe (og fremstille). Det var/er et undereksponeret glasnegativ (kollodium) og det blev monteret fx på en baggrund af sort fløjl eller sort lak (som her) så det negative billede fremtrådte positivt. Og blev gerne monteret i en ramme helt som daguerreotypierne.
Her mangler rammerne. To vitrotypier af et ægtepar, 8,5 x 10,5 cm (de tidlige visitkort var ca. 6x10,5 cm). Atelieret med guéridon med mønstret borddug, en nybarok fotografstol og stribet portiere benyttede man også på de ældste visitkortbilleder.
Her mangler rammerne. To vitrotypier af et ægtepar, 8,5 x 10,5 cm (de tidlige visitkort var ca. 6x10,5 cm). Atelieret med guéridon med mønstret borddug, en nybarok fotografstol og stribet portiere benyttede man også på de ældste visitkortbilleder.
Portrætter af kvinder - vitrotypi
|
|
Photograph L. Motzfeldt. Frederiksberggade 13, Kjøbenhavn. Med fotografens etiket. (Mellem 1856 og 1859). Vitrotypi. "Erindring paa din 25 Aaerige Fødselsdag N. Henle..." Kvindeportræt, Kyse med hængler, todelt kjole, overdel med polkaærmer og hvide underærmer, lysere skørt. Kurvestol. Samling avk.
|
|
Vitrotypi af en kvinde, 1850'erne. Hun bærer en todelt kjole med de såkaldte polkaærmer, der svajer udad mod hænderne. Under ærmerne har hun hvide underærmer. Hun har en hvid kniplingskrave - og jeg tror det er med en tønderknipling., dertil en hovedbeklædning med sorte blonder. avk. (Begge billeder er lysnet). Samling avk.
|
|
En vitrotypi, en yngre, siddende kvinde, i midten af 20erne. Hun er iført en (silke)kjole med bred krave og vide ærmer (polkaærmer) med hvide underærmer og kjolen er pyntet med hvid krave og sløjfe. Hendes urkæde, (vielses)ring, armbånd og bæltespænde er forgyldt.
Ansigt, hals, hænder, hvide blonder og smykker er sirligt malet/retoucheret udenpå glasnegativet. Frisuren tidstypisk, midterskilning opsat med bukler ved ørerne. Hendes ene hånd hviler på en gueridon dækket af et mønstret bordklæde. Billedets ydermål er 11,2 x 12,6 cm.Sidst i 1850erne. Samling avk.
Ansigt, hals, hænder, hvide blonder og smykker er sirligt malet/retoucheret udenpå glasnegativet. Frisuren tidstypisk, midterskilning opsat med bukler ved ørerne. Hendes ene hånd hviler på en gueridon dækket af et mønstret bordklæde. Billedets ydermål er 11,2 x 12,6 cm.Sidst i 1850erne. Samling avk.
|
|
|
Vitrotypi, foto C. Paulsen i Ringkjøbing. (Etiket). Kvindeportræt, fotograferet en face. (Svær at gengive i en scanning). Samling avk.
|
|
|
Vitrotypi, fotograf ukendt. #20331. No. 43 1/8 Ark ... Anton Sørensen. Kvindeportræt, desværre ridset. Hun sidder ved guéridon med hæklet borddug. Samling avk.
|
|
|
Ukendt fotograf. Kvindeportræt mørk, mønstret silkekjole, Hvide underærmer, kniplingskrave og hvid kniplingskyse. Urkæde og broche. Hun sidder ved mahogni guéridon. Meget defekt. 1850'erne. Familie til familien Utke. Måske yngre portræt af Augusta Marie Decker, f. 1814, o. 40 år gammel?
Se mere HER. Samling avk.
Se mere HER. Samling avk.
Mænd på vitrotypi
|
|
Ukendt fotograf. Vitrotypi. Herreportræt. Siddende ved guéridon med mønstret borddug. Indramningen var en gang som ovenfor, men den sorte lak er delvis skallet af. Samling avk.
Børn på vitrotypi
|
|
Vitrotypier - Photographier paa Glas - blev fremstillet i årene omkring 1855-1862 (iflg. avisannoncer). Her er tre brødre blevet foreviget - men desværre er deres navne gledet ud i glemslens tågelandskab. De er søde, en anelse utrygge, holder hinanden i hånden. (Drenge/mænd knapper til højre).
De er fotograferet på glas - vitrotypi - nu kalder man det gerne ambrotypi. Sidst i 1850'erne. Rammens ydermål 15,5 x 13 cm. Denne indramning er karakteristisk for 1850'erne, og blev først brugt til indramning af daguerreotypier. Samling avk.
De er fotograferet på glas - vitrotypi - nu kalder man det gerne ambrotypi. Sidst i 1850'erne. Rammens ydermål 15,5 x 13 cm. Denne indramning er karakteristisk for 1850'erne, og blev først brugt til indramning af daguerreotypier. Samling avk.
|
|
|
H. Tönnies, Photographisk Atelier Aalborg. Med fotografens gule etiket. Vitrotypi, lille dreng. Samling avk.
|
|
Vitrotypi af et barn, ukendt fotograf. Indramning af forgyldt, præget karton. Samling avk
Vitrotypi, foto L. Metens Rendsburg. To børn, 5 & 3½ Aar. Pigen i ternet kjole - mode fra sidst i 1850'erne, hun har fået en taske med i atelieret. Desværre er selve glasnegativet revnet. samling avk.
Hvordan et vitrotypi er fremstillet
|
|
|
1. Et vitrotypi af en ukendt ung kvinde. og ukendt fotograf. Kvindens broche og ring er dekoreret med guld. ES.
|
2. Den sorte og gulddekorerede glasforside er fjernet.
|
|
|
|
|
3. Den gulddekorerede inderpassepartout er fjernet. Glaspladen holdes på plads med tykke papstrimler.
|
4. Selve glaspladen er skannet. Pladen er monteret på et tyndt stykke sort fløjl og fæstnet med gullige limstrimler (som ikke ville kunne ses på det færdige vitrotypi).
|
5. Glaspladen er skannet (og lysnet i en billedbehandling. Billedet af kvinden er kun synligt på den sorte baggrund. Emulsionssiden vender udad, dvs. at billedet er spejlvendt.
|
|
|
|
|
6. Den sortmalede og gulddekorerede glasforside.
|
7. Bagsiden af glasforsiden.
|
8. Den gulddekorerede passepartout under dækglasset.
|
Fremstilling af et vådkollodium-negativ:
1. En klæbrig kollodium-opløsning, i hvilken jodkalium er blevet opløst, gydes hen over en renset og poleret glasplades overflade. Det kræver fagkundskab at skabe en glat og jævn belægning, især på store plader.
2. Under rød belysning gennemvædes den stadig klæbrige plade i flere minutter med en sølvnitrat-opløsning, der derefter får lov til at løbe af og pladen anbringes omgående i en lystæt holder for at blive bragt hen til kameraet.
3. Eksponering i kameraet, som regel mellem 30 sekunder til to minutter.
4. I mørkekammeret hældes en fremkaldervæske af gallussyre straks på pladen. Man venter indtil billedet ser helt fremkaldt ud, og skyller det derefter i vand.
5. Negativet fikseres i natriumthiosulfat, skylles, tørres (over svag flamme) og ferniseres til sidst.
Kilde: Michael Langford, Fotografiens historie, 1981.
1. En klæbrig kollodium-opløsning, i hvilken jodkalium er blevet opløst, gydes hen over en renset og poleret glasplades overflade. Det kræver fagkundskab at skabe en glat og jævn belægning, især på store plader.
2. Under rød belysning gennemvædes den stadig klæbrige plade i flere minutter med en sølvnitrat-opløsning, der derefter får lov til at løbe af og pladen anbringes omgående i en lystæt holder for at blive bragt hen til kameraet.
3. Eksponering i kameraet, som regel mellem 30 sekunder til to minutter.
4. I mørkekammeret hældes en fremkaldervæske af gallussyre straks på pladen. Man venter indtil billedet ser helt fremkaldt ud, og skyller det derefter i vand.
5. Negativet fikseres i natriumthiosulfat, skylles, tørres (over svag flamme) og ferniseres til sidst.
Kilde: Michael Langford, Fotografiens historie, 1981.
Amerikanske og engelske ambrotypier
|
|
|
|
En sød lille vitrotypi (ambrotypi) af en kvinde med barn i etui, evt. udenlandsk. Intet fotografnavn. Det er en "pip" - picture in picture - læg mærke til en stor broche ved kvindens krave, med et mandsportræt, som kunne være en daguerreotypi, fx af hendes mand? Lang eksponeringstid, så barnet er blevet lidt uskarpt. Egen samling.
|
|
|
|
|
Ambrotypi/vitrotypi af yngre, ukendt herre. Anden halvdel af 1850'erne. Formentlig engelsk. Samling avk.
Det har bevaret det oprindelige formpressede papmachéetui, som indvendigt er betrukket med mønsterpræget, rødligt fløjl. Billedet er sat ind i en forgyldt messingindramning. Det fine lille etui er forsynet med et messinglukketøj som fx en salmebog. Samling avk. Vitotypi, lille, udenlandsk. kassabel. avk. (Kommet med i et eller andet lot)
|
|
Vitrotypi af tre unge mænd i fotografens atelier, tre muntre herrer med cigarer og paraplyer. Muligvis er pladen amerikansk? Og muligvis er det danske udvandrere der er blevet foreviget og har sendt billedet hjem til venner i Danmark.
Det uhøjtidelige motiv minder om de lidt senere tintypes, ferrotypier). Tilstand: Emulsionen ligger på billedets yderside. Billedet er defekt, den yderste passepartout og et stykke dækkende glas mangler. Mål: Ydermål: 9,8 x 11,7 cm. Mærkning: Ingen. Datering: o 1860. (?) Husk at ambrotypier kan være spejlvendte – og er ligesom daguerreotypier og tintypes unikaer. Samling avk. |
Arkiv og kilder
|
1854. Berlingske 23. juni 1854 (På glas eller saltpapir?)
Burchardi, August W. , ca. 1818-1872, s.m. E. Lange, Kbh 1856-1862. Lange & Burchardi, Etab. 1855. (KB saltpapir derfra) |
|
Lolland-Falsters Stiftstidende 23. juli 1856.
W.A. von Boeckmann, tysk fotograf, får senere dansk indfødsret. "Photographi paa Glas er en ganske ny Opfindelse, som baade i Skjönhed og Varighed overgaaer alle andre Photographier. Photographier udföres i 1 à 2 Secunder, hvorved jeg seer mig istand til at aftage de mindste Börn." |
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 13.9.1856. Fotograferne Kirchhoff & Henschel.
|
1857. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 4.7.1857.
Når man søger på ambrotypi i danske aviser (i 2017 hvor alle aviser endnu ikke er digitaliseret og søgefunktionen måske ikke den allerbedste), får man blot en gevinst. Det er til gengæld den dygtige fotograf F.W. Schmidt, 1829-1903, fra Horsens. Han begyndte at daguerreotypere i 1856 (iflg. Ochsner). Når han annoncerer i 1861 fotograferer han kun på papir. |
|
1858. Kalundborg Avis 26.8.1858. (Annoncen gentages).
Bemærk, han reklamerer både med Photographi, vitrotypi og panotypi. Peter Snitker Nielsen var omrejsende fotograf. Han samarbejdede med forskellige fotografer. 1858 i Kalundborg og Slagelse 1859 i Storehedinge og Faaborg. Han havde da bopæl i København.- Var fra 1864-1866 ca. i Næstved. Fra 1867-1868 i Gisselfelt. |
|
1859. Vitrotypi. Aarhus Stiftstidende 7.6.1859.
Laurids Chr. Ramsing, fotograf i Aarhus, vist fra 1858. |
1859. Lolland-Falsters Folketidende 24.6.1859. Fotograf K. Knudsen. Fotografier, vitrotypier og panotypier. Omtalt hos Ochsner som forgylder og spejlhandler. KB har to vitrotypier fra beg,. af 1850'erne af ubekendt, samt visitkortfoto ca. 1865 af kokkepigen Hanne i Stubbekøbing Præstegård.
|
1860. Ribe Stiftstidende 29.9.1860 - notits under "Blandede".
Fra en "Rechromatypist". |
|
|
1861. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 18.5.1861. Bemærk Olsen udfører såvel fotofgrafi på papir, vitrotypi og panotypi. Schur kun papir og vitrotypi.
|
Lauritz Olsen, fotograf i København, rejsefotograf, se HER.
|
F. Schur, 1824-1885, fra 1856 daguerreotypist i Horsens, Kippervig 242. Broderen J.W. Schur havde grundlagt et stentrykkeri. Schur blev selv litograf.
|
|
Thisted Amtsavis 11.6.1861. Peter Husen, 1822-1895.
Fotograf i Thisted 1858-1863. Optog fra 1858 vitrotypier, panotypier og papirfotos. Var amtsvejinspektør i Thisted 1852-1863. Derefter i Svendborg til sin død. |