Kanonfotograferne i Tivoli med deres ferrotypier - eller "tintypes"
Fotos er også de ferrotypier, som var populære i en kort årrække fra sidst i 1880'erne til omkring Første Verdenskrig. Der må være taget i tusindvis af dem specielt i Tivoli, hvor de er fine også takket være de dekorativt trykte kuverter, de blev forhandlet i. Ferrotypier (på amerikansk tintypes) er optaget direkte på lakerede blikplader (altså uden brug af et negativ), hvor forsiden var overtrukket med et lysfølsomt jodkollodium.
Det var markeds- og tivolisouvenirs, som man kunne få med sig med det samme. Da de er taget direkte på pladen er de spejlvendte.
"Atelieret i Tivoli Kjøbenhavn". og et resultatet af en hyggelig og festlig aften i Tivoli?. Ferrotypi. Familien Sander. Begge tilhører Andreas Trier Mørch.
Det var markeds- og tivolisouvenirs, som man kunne få med sig med det samme. Da de er taget direkte på pladen er de spejlvendte.
"Atelieret i Tivoli Kjøbenhavn". og et resultatet af en hyggelig og festlig aften i Tivoli?. Ferrotypi. Familien Sander. Begge tilhører Andreas Trier Mørch.
Foto, Atelieret i Tivoli. Kjøbenhavn. Ferrotypi (tintype), af to herrer. Kongelige Biblioteks visitkortsamling.
To tivoli-ferrotypier, som har tilhørt en familie fra Ringsted. Dateret 1900, (måske 1901?) og 1902. Fra samme album er billedet med den firkantede afmaskning, der ses herunder til venstre med to personer. Samling avk.
I Tivoli i København havde nogle ferrotypi-fotografer, "kanonfotografer" deres faste stadeplads. Her kunne publikum få et portræt på nogle få minutter og dermed et dejligt minde fra Tivoli. En lille firkantet ferrotypi-jernplade blev anbragt bag en firkantet eller oval udstansning i visitkortkartonen. Bag på ser man tydeligt jernpladen, som ofte har afslørende rustpletter. Heldigvis kan de være daterede. Pladen til venstre må være skåret til, så den kunne være i det gamle familiealbum.
I Tivoli i København havde nogle ferrotypi-fotografer, "kanonfotografer" deres faste stadeplads. Her kunne publikum få et portræt på nogle få minutter og dermed et dejligt minde fra Tivoli. En lille firkantet ferrotypi-jernplade blev anbragt bag en firkantet eller oval udstansning i visitkortkartonen. Bag på ser man tydeligt jernpladen, som ofte har afslørende rustpletter. Heldigvis kan de være daterede. Pladen til venstre må være skåret til, så den kunne være i det gamle familiealbum.
To ferrotypier fra Tivoli. En udflugt til forlystelsesparken i fineste tøj førte forbi kanonfotografen. Ferrotypien, jernpladen, måler 6x8 cm, med montering som et visitkortfoto. Hvis du synes, at herrens hvide lommetørklæde sidder forkert, så er det fordi disse ferrotypier er spejlvendte. Samling avk.
Tivoli-souvenirs. Det er fotografier optaget direkte på sort- eller brunlakerede jernblikplader, der på forsiden er overtrukket med jodkollodiun. Man kunne få dem med sig næsten med det samme. O. 1900. Samling avk og BØA.
|
Foto ferrotypi, Tivoli, 1891. Tilhører Dan Lorén.
|
Ferrotypi fra Tivoli, København. 1890'erne. Fra Thomas Jacobsens albums og Nexø Museums digitale samlinger v. Erik Gornitzka.
|
En ferrotypi fra fotoatelieret i Tivoli, København. Mon ikke det er et ægtepar med en lille søn og en lidt ældre, ung mand.
Visitkortstørrelse. På bagsiden ser man det er fremstillet på en lidt rusten, tynd jernplade. Vådkollodium på jernpladen, spejlvendt.
Tilhører Uffe Mortensen.
Visitkortstørrelse. På bagsiden ser man det er fremstillet på en lidt rusten, tynd jernplade. Vådkollodium på jernpladen, spejlvendt.
Tilhører Uffe Mortensen.
To Tivoli ferrotypier, et med en lille dreng i matrostøj, det anden med tre meget seriøse herrer. sh/avk. De er begge sat i nogle lommer med litograferier af Bazaren i Tivoli. Der har været tre bazarer, den første fra starten i 1843 til 1862 (hvor den brændte). Den nye stod klar året efter i 1863. Den blev revet ned i 1908 i forbindelse med ændringen af Bernstorffsgades forløb ved anlæggelsen af Hovedbanegården. I 1909 kunne man åbne den 3. Bazarbygning, (nu Nimb), der lå ca. det samme sted, blot drejet lidt og flyttet et lille stykke længere ind i Tivoli. Kunne man ikke forestille sig, at det var i Bazaren, man fandt et fotoatelier, en kanonfotograf, hvor man kunne blive foreviget på ferrotypi?