Sneskulpturer - snefigurer i Danmark - historien fra 1888
Foto Chr. Julius Holm (som var Ryes efterfølger), Kbh. Kig på "mandens" ansigt: "svendene satte et par koøjne i ansigtet på figuren, som også fik et kalvegebis og en kalvetunge i munden".
Morgenbladet 24. februar 1888. Snesergent Thim.
Dengang snemændene samlede penge ind til de fattige.
Læs Kims Baks historie (Kim Bak er bestyrelsesmedlem i Bornholms Historiske Samfund.): "Jeg har i anden anledning gravet i historien om velgørenheds-snemænd - den kommer her: På Bornholm og i resten af landet var vinteren hård i de første måneder af 1888. Isen lå tykt pakket i havnene og gav problemer for postleveringen samt kul- og andre forsyninger. Vinteren ramte de fattige hårdt, men der var stor lyst til at hjælpe, hvor man kunne. På Folketeatret i Nørregade i København kunne man i februar 1888 opleve lystspillet “Alt for Damerne - Stridens Pølse”, som udspillede sig omkring et spegepølsetyveri begået af en sergent ved navn Thim. En gruppe københavnske underofficerer syntes ikke, at man kunne tillade sig at gøre nar af militæret på den måde, og mødte frem ved flere forestillinger for at buhe og pibe af sergenten, hver gang han viste sig på scenen. Det gav en del offentlig opmærksomhed, og billetsalget gik strygende. Et andet sted i København, ved Nikolaj kirketårn, lå en markedsplads med slagteboder. Tårnet og lidt af skibet var, hvad der var tilbage af den gamle Nikolaj Kirke, og det blev nu brugt som brandstation. En aften sidst i februar fandt en flok slagtersvende på, at de ville drille underofficererne ved at bygge sergent Thim som en kæmpe snemand op ad tårnet. Det blev en meget vellignende model, og svendene satte et par koøjne i ansigtet på figuren, som også fik et kalvegebis og en kalvetunge i munden. Til sidst fik sergenten en spegepølse i hånden. Overfor rejstes en lige så livagtig figur af sergentens kone. Næste dag strømmede københavnerne til for at se de to snemænd, og slagterne fandt snart på at give dem hver en cigarkasse i hånden med en tekst om, at penge lagt i kassen ville gå til bespisning af fattige skolebørn. Slagterne og brandmændene skiftedes til at stå vagt døgnet rundt, dels for at beskytte de indsamlede midler, dels for at beskytte figurerne mod underofficererne, der stadig var i ondt lune. Sergent Thim og frue samlede i de næste uger tusindvis af kroner ind til de fattige, og hvad der startede som en spøg blev snart til en massiv, landsdækkende social hjælpekampagne. Snemænd og snekoner, hele snefamilier, sneelefanter og andre væsner skød op i byer over hele landet, alle med samme formål." |
Bornholms Tidende 9. marts 1888.
Snefigurerne - sneskulpturerne samlede ind til de fattige - dengang der var sne i Danmark:
F.C.C. Mottlaus Atelier, København. Han var fotograf til 1894. Her på Sankt Annæ Plads med en snefigur af prinsesse Marie af Orleans, 1865-1909. Kilde Kongelige Bibliotek. |
Sneskulpturer i Danmark samlede penge ind til børn, ensomme gamle og fattige
C. Pedersen, Morsø, et billede af en snefigur eller snarere sneskulptur - med indsamling til fattige.
"Dronningen", indsamlingen blev iværksat af Hjælpeforeningen i Nykøbing Mors, 1891. Kilde: Arkivet i Nykøbing Mors. |
Foto Vilh. Wils, Odense. Skulptur af sne, indsamling til fattige. En lille pige står ved siden af soklen ved en guldsmedebutik. Kilde Odense Bys Museer.
|
Foto Emil Hansen, Svendborg 1888. Snefigur af "Danmarks Genius", udført af maleren Landgreen, Svendborg Byhistoriske Arkiv.
|
Fotograf ukendt. En sneskulptur af en løve på Sortebrødre Torv, Odense, 1893. Kilde Odense Stadsarkiv.
Foto P. Nissen, Kolding, Sneskulptur 1909, Kilde Kolding stadsarkiv, som skriver: "
Kolding. Akseltorv med "Sneprinsessen" - prinsesse Marie Amélie Françoise Hélène d'Orléans, der var gift med prins Valdemar af Danmark. Sneskulpturen var fremstillet af smed og maskinarbejder Phillip Bang som æresbrandmajor af Københavns Brandkorps - i sneen foran Kolding Rådhus. Prinsessesen, der var død nogle dage forinden - 4. december 1909, havde været kendt for sin store velgørenhed, så derfor mente man, at hun var den rette til at henlede opmærksomheden på byens hjælpekasse, der stod foran rådhuset.

Fotograf ukendt, formentlig Emil Hansen. Snefigur af Tordenskjold opstillet i Svendborg 17.3.1888. Svendborg Byhistoriske Arkiv.
|
Foto M.A. Caprani, sneskulptur (vist) i i Fredericiagade, Kolding, o. 1888 (?). Kilde Kolding Stadsarkiv.
|
Skulpturen er lavet af Knud Kyhn, den 26-01-1929, til fordel for Menighedsplejens Understøttelsesarbejde. Keramiker Knud Kyhn var ansat hos Herman A. Kähler 1920-1924-25, og ellers på Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor han bl.a. var kendt for sine små bjørnefigurer.
Foto E. Arnholtz (blindtryk). Sneskulptur forestillende en isbjørn på Axeltorv i Næstved. Bagved ses Scheel Bechs ejendom. (Teksten er fra hjemmesiden): Kilde Naestvedbilleder.dk. |
Foto Emil Hansen, Svendborg. Sneskulptur. Mellem 1888 og 1890.
Købmand Hans Mortensen i Svendborg ses her ved en sneskulptur, der forestiller en "Kakkelovn". Han var formand for byens fattigkasse, og brugte denne til at samle ind til byens arbejdsløse, som der står på sedlen. Svendborg Byhistoriske Arkiv, # 4012071. |
Børn foran sne/isskulptur af en brandmand med brandslange ved brandstationen, formentlig på Frederiksberg.
Der blev fremstillet flere skulpturer, som blev brugt til at samle penge ind bl.a. til Børnehjemmet på Vodroffsvej, Frederiksberg. De var fremstillet af brandmand nr. 8 Julius Th. Hansen i 1889.
Billedet er fra Kbhbilleder.dk som supplerer: "Fotografiet vandt senere en fotokonkurrence i bladet "Kommunalarbejderen" i 1978."

Her er vi i København med en sneskulptur foran Gammel Kongevej 169, ca. 1893. En stor sneskulptur af Minerva (med lille sneskulptur af en ugle siger arkivet, for sådan en har den kloge Minerva, ligner ellers mere en kat) ved foden.
Skulpturen var anbragt foran en pavillon- eller bazarbygning med butikker - bl.a. en kaffehandel, en skomager og en Frugt og Grønt. Måske kan aviserne fortælle, hvem der skabte hende. Hvem fotograferede? Kilde Kbhbilleder.dk. |
Sneskulptur/isskulptur af en kvinde smykket med dannebrogsflag og grantræer.
På soklen står der "Hjælp de Fattige paa Frederiksberg". (Det er vist ikke så aktuelt mere?) Fra kbhbilleder.dk som skriver: "Skulpturerne var et led i en indsamling til trængende formål på Frederiksberg, bl.a. til Børnehjemmet på Vodroffsvej. De var lavet af brandmand nr. 8 Hansen." |
Sneskulpturerne/figurerne. Brandmand nr. 8 Jul. Th. Hansen på Frederiksberg var utrolig produktiv, og må have været værdsat for indsatsen.
Der er sikkert blevet samlet mange penge sammen til godgørende formål. Til børn, hjemløse, ensomme kvinder og løver. kbhbilleder.dk.
Der er sikkert blevet samlet mange penge sammen til godgørende formål. Til børn, hjemløse, ensomme kvinder og løver. kbhbilleder.dk.
Sneskulpturer i Rønne. Thorsens Gård. Figurer med grønlandske motiver fremstillet af keramiker Ancher Wolffsen fra Søholm og maleren Bertel Hansen Svaneke for at samle penge til fattige medborgere. Omkring 1910, foto (?) Chr. A. Møller, Rønne. Kilde Stamps.dk
Sneskulptur-eventyret!
Det er utroligt, hvad der findes af billeder af sneskulpturer. Det må have været meget populært at bygge dem. Og i betragtning af, at af alle de mange billeder der har været taget - generelt - er det kun en lille brøkdel der er bevaret. Ufattelig meget er smidt ud, gået til.
Sneskulpturbillederne fortæller også klimahistorie - for det ville ikke længere kunne lade sig gøre af bygge dem. Man må formode, at med al den energi, der blev lagt i skulpturerne kunne de blive stående et par af de koldeste vintermåneder.
Soldaterne i Haderslev har også været med på holdet med en stor sneofficerfigur. Også med indsamlingsbøsse. Billedet er fra omkring 1910, altså før genforeningen. (Desværre uden flere oplysninger).
Fra Historisk Arkiv for Haderslev Kommune/arkiv.dk.