Objektiv, Dansk Fotohistorisk Selskabs medlemsblad HER.
|
1982-1984
|
Tilbage til indledende side HER.
Objektiv #23, 1982. HER. Artikler om Nellerødmanden, fotograf Martinus Petersen i Hadsund, Daguerres optegnelser fra 1839 - og Sigfred Løvstad, som skrev om Kylle Topps fars autocromer og farvefotografering.
Bogen: Kylle Topp "Dengang i Odense. Min barndoms by i ord og billeder. Odense 1981. Bogen rummer fotohistorie og bandomserindringer. Kylle Topps far har taget samtlig fotografier i den dejlige bog, datteren Kylle Topp fortæller, og hvilken fortæller!
Marius N.Topp var en af de første fotoamatører i Odense og i årene 1912-1915 optog han omkring 60 autocromer, de allerførste farvebilelder. 30 af dem er gengivet i bogen. Bogen har en rigitg god indledning ved Jørgen Thomasen, Odense Stadsarkiv. |
Objektiv #24, september 1982. DFS. HER.
En prægtig forside med et flot selvportræt af Frederikshavns første fastetablerede fotograf, Diderich Christian Blicher, 1815-1887. Han var en fættersøn ti1 digterpræsten Steen Steensen Blicher. Artiklen er skrevet af Peter Haagen: "De gamle fotografer i Frederikshavn. Lidt om fotohistorisk forskning". Foto D. Blicher, Nytorv i Frederikssund med købmand G.W. Mørchs ejendom og fotograf Blichers atelier til højre, bag børnene. Kilde Erik S. Christensen, Objektiv #157. (En artikel kun om fotograf Blicher HER.)
Peter Hagen beretter især om W. Steen-Møller, lidt om de daguerreotypister, der var de første fotografer i byen og endelig har han en alfabetisk liste over alle fotografer i Frederikshavn og en liste over fotografer på adressen Danmarksgade 53, Frederikshavn. Andre artikler i Objektiv #24: Jørgen Gregersen om at samle på gamle billeder og Fl. Berendt om Daguerre, Niepche og daguerreotypiens efterfølger: de våde plader. (Samt artikler om fotogrejet, isenkrammet) |
Objektiv #25, december 1982. DFS. HER.
Forsiden prydes af et af snedker i Nellerød, Poul Andersens filmkameraer, som Sigfred Løvstad fortæller om med stor viden. Det er et lille filmkamera, måske inspireret af globetrotteren Holger Rosenbergs små kameraer. (I dag ved vi endnu mere om historierne om disse kameraer, idet Lennart Weber har skrevet bøgerne "Geniet fra Nellerød" og "Holger Rosenberg" som blev årets historiebog 2022.) Bladet rummer flere artikler om kameraer og bladets redaktør fortæller om de tørre plader og fremstilling af kollodium, det er artikler sammensat af viden fra forskellige navngivne kilder. Jeg har bemærket nogle boganmelderser af tre bøger, hvor Peter Haagen, medlem af DFS og storsamler af fotografika, var den dygtige fotograf: "Hirsholmene", "Frederikshavn Jernbanestation" og "Købstadsliv - i det gamle Sæby". Peter Haagen, der desværre døde i 2018, har illustreret flere bøger. Flemming Berend anmeldte bøgerne og om jernbanebogen skrev han: "Fotografierne, som er af Peter Haagen, er et stykke fotoreportage af meget høj karat. Hvert billede er velkomponeret og viser præcist det, som er meningen. P.H. må siges et være en mester i brug af linser med forskellig brændvidde - denne evne til at fornemme, hvornår der skal være bredde eller dybde er et medfødt talent. Beskæringen af motiverne er sublimt. Er man bidt af jernbaner, så er dette BOGEN". |
Objektiv #26, april 1983, DFS. HER.
Det er et godt nummer af Objektiv, med flere gode artikler, noget for enhver smag: Fx: Sigvart Werner Min far. Af Else Holst. En eminent amatørfotograf. Marthinus Petersen 1876-1953. Af Fl. Berendt. Fotografhistorie. Norka Hansen 1876-1971. Af F1. Berendt. Kamerahistorie. Panoramafotografiens historie. Af Niels Resdahl Jensen. |