Lantern Slides - 8x8 dias
"Lantern Slides" kalder man også disse 8x8 dias/lysbilleder. De var meget populære fra omkring 1890 og nogle årtier frem.
Især ét dansk firma, V. Richter, levede af at producere og sælge disse kasser med lysbilleder især til skoler, fx. tekniske skoler og højskoler, men også mange andre. Men også som amatørfotograf kunne man relativt nemt fremstille sine egne fine billeder. De kan altså både være meget almindelige (lysbillederne fra firmaer) eller unikke, fremstillet af fotografer. |
Skulle man, fx som rejsende i Grønland eller andre steder, holde foredrag i en forening (som nu) kunne man aflevere noget billedmateriale, fx til Peter Elfelt, og få fremstillet dias af dem. Kasserne er ret almindelige - og bliver kasseret (med indhold), for folk orker dem ikke. Det skal man bestemt ikke gøre, billederne kan sagtens være unikke.
Man kan scanne billederne og få fremragende, digitale kopier. Man skal blot tørre billeder af med en almindelig pudseklud, de er ikke specielt skrøbelige. Herover er en af mine kasser. Samling avk. |
Lemvig Folkeblad 5. oktober 1914.
|
Forskellige reklamer fra V. Richters Lysbilledforlag. Samling avk.
|
Amatørfotografens 8x8 dias
Eksempel på en æske til 8x8 dias og et af de billeder man kan finde i det. Det er tydeligvis en affotografering af et ældre billede. Samling avk.
Om fremstilling af 8x8 dias - lantern slides. Omkring 1910-1920.