Carl /Karl Jørgensen, 1874-1895 i Askov pr. Vejen
|
DU ER HER:> Jylland > J-K Jylland > Kristensen, Karl, Askov pr. Vejen
|
|
NAVN: Karl Jørgensen
DATA: Født på Askov Mark 22.3.1844, død i Holsted 16.12.1917 AKTIV: 1874-1917 ADRESSER: 1874-1895 Askov, Vamdrup 1895-1917 Holsted (+ vært for Holsted Gæstehjem). UDDANNELSE: - STEREOBILLEDER: - POSTKORT: - NOTER: ARKIV: Askov-negativer med tilhørende protokoller findes i Lokalhistorisk Arkiv for Vejen Kommune. EFTERFØLGER: Se efterfølgeren, højskolefotograf Karl Kristensen, HER. KOMMENTARER: Omkring 1874 byggede fotograf Karl Jørgensen "Nørreled". I fotoatelieret ovenpå med et stort vindue på den østvendte kvist - her er mange Askovitter blevet fotograferet. Karl Jørgensen flyttede i 1895 til Holsted og blev afløst af Karl Kristensen, HER. - der i 1907 flyttede ind i Det hvide Hus på Torvet 10-12. Kilde: "Askov - En historisk Billedbog". 1994 Askov Boghandel. |
Esbjerg Folkeblad, 16. februar 1895. Karl Jørgensen.
|
Fotograf Karl Jørgensens atelier og villa. Askov. Tilhører Erik Milling Christensen.
Højskolebilleder
Lærermøde, Flors Højskole, Askov 1876. Ejer (formentlig) Lydia Nielsen, Bagger (?), senere sognepræst (?) Nielsen, Nørre (?) Beldringe. Fotograf C. Jørgensen, Askov. ES.
|
|
|
|
Otte piberygende herrer ved en hoveddør. Højskole (?). Foto C. Jørgensen, Askov, 1874 (?). Historisk Arkiv for Brørup og Omegn. Kilde Arkiv.dk.
|
Højskolepiger fra Flors højskole i Askov o. 1870. Visitkort. Foto C. Jørgensen, Askov. Tilhører. Odense Stadsarkiv. Kilde arkiv.dk.
|
Askov Højskole. Mellem 1882 og 1887. Foto har tilhørt Kristian Johansen, gartner og lærer på højskolen. Foto Carl Jørgensen. Visitkortstørrelse. Tilhører Barrit-Vrigsted Lokalarkiv. Kilde arkiv.dk
|
Eleverne paa Askov Højskole 1891 og 92. Foto Karl Jørgensen, Askov. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Kilde arkiv.dk
|
|
To højskolepiger. Karl Jørgensen, Fotografi Atelier Askov pr. Vejen Station. Album Jylland sept 2016.
Pigen til venstre har en sølvpil i håret. Den signalerede, at hun havde været på højskole. Det var en berigelse at være på højskole og man var stolt over at have været det - det måtte andre gerne vide. Det kunne formidles på denne måde. (Erna Lorenzen, Hvem sagde nationaldragt?, 1987.)
Pigen til venstre har en sølvpil i håret. Den signalerede, at hun havde været på højskole. Det var en berigelse at være på højskole og man var stolt over at have været det - det måtte andre gerne vide. Det kunne formidles på denne måde. (Erna Lorenzen, Hvem sagde nationaldragt?, 1987.)
En højskolepige
Foto Karl Kristensen, Askov.
|
Højskolefotografen Karl Jørgensen fra Askov. Fotografen, som i 1876 forevigede danske højskolelærere på deres årlige møde på ”Flors Højskole” i Askov, tog også dette portræt. Jeg ved ikke hvem den unge kvinde er eller hvor i landet hun kommer fra, men der er næppe
tvivl om, at det er en ung, kvindelig højskoleelev. Hendes frisure, lidt sammenbidte udtryk i ansigtet kan man vælge at tolke som en nyvakt selvbevidsthed Jeg har også en gang ladet mig fortælle, at de store sølvkors blev båret at unge kvindelige højskoleelever som symbol på deres tilhørsforhold til højskolebevægelsen, måske ligefrem grundtvigianismen. (Den påstand skal dog bekræftes af andre, før den kan stå til troende!). Det er et visitkortfoto, 6 x 9,5 cm og her er vist både for- og bagside på fotografiet. Bagsidens guldtryk viser fotografens hjem med hans fotoatelier i den store frontkvist i tagetagen. Tidsmæssigt er vi lidt længere fremme end da gruppebilledet blev taget, formentlig o. 1880. På gruppebilledet er der også et par af kvinderne, der bærer det store sølvkors. |
Højskolefotografen Karl Jørgensen fra Askov. Fotografen, som i 1876 forevigede danske højskolelærere på deres årlige møde på ”Flors Højskole” i Askov, tog også dette portræt. Jeg ved ikke hvem den unge kvinde er eller hvor i landet hun kommer fra, men der er næppe
tvivl om, at det er en ung, kvindelig højskoleelev. Hendes frisure, lidt sammenbidte udtryk i ansigtet kan man vælge at tolke som en nyvakt selvbevidsthed Jeg har også en gang ladet mig fortælle, at de store sølvkors blev båret at unge kvindelige højskoleelever som symbol på deres tilhørsforhold til højskolebevægelsen, måske ligefrem grundtvigianismen. (Den påstand skal dog bekræftes af andre, før den kan stå til troende!). Det er et visitkortfoto, 6 x 9,5 cm og her er vist både for- og bagside på fotografiet. Bagsidens guldtryk viser fotografens hjem med hans fotoatelier i den store frontkvist i tagetagen. Tidsmæssigt er vi lidt længere fremme end da gruppebilledet blev taget, formentlig o. 1880. På gruppebilledet er der også et par af kvinderne, der bærer det store sølvkors. |