Herman Jacobsens private billeder, fotopostkort |
Tilbage til hovedsiden HER.
|
Samlingen tilhører Lennart Weber - jeg har fået lov til at vise billederne her - de er alle sendt til Svaneke, Bornholm, hvorfra fotografens kone kom!
Hun hed Hilda Petra Hansen, f. 14.6.1882 i Rønne. Hun blev gift med sin fotograf i 1904. Hun arbejdede som ung som bogholder, så hun har kunnet være en god støtte i fotografforretningen. Hendes far var skibskaptajn, Hans Peter Hansen - så der har været kontakter til Marstal.
Hun hed Hilda Petra Hansen, f. 14.6.1882 i Rønne. Hun blev gift med sin fotograf i 1904. Hun arbejdede som ung som bogholder, så hun har kunnet være en god støtte i fotografforretningen. Hendes far var skibskaptajn, Hans Peter Hansen - så der har været kontakter til Marstal.
"Kære Venner! Hermed ønsker vi Eder alle et
godt og velsignet Nytaar. Som I kan se af Billedet har vi den 11. Juni 1905 faaet en lille Hilda Andrea Marie. Da hun blev taget var hun 3 Mdr. saa det er jo noget siden, men hun er da Gud ske Lov vokset ikke saa lidt siden da. Vi ønsker Eder endnu engang glædeligt Nytaar. Hilda & Herman" |
Herr Snedker Johan Hansen, Skovgade Svaneke, sendt/stemplet 10.4.1908. Fotograf Herman Jacobsen, hans kone Holda og datteren Lille Hilda.
|
Til Svaneke. 29.12.1907. Lille Hilda har fået allerede "søskende"
|
Fra Marstal 23.12.1911
|
Fra Marstal 30.12.1912/Nytaar 1913
|
Marstal d 8/6. Kære Tante, Onkel og Johannes. Da det i Dag er anden Pinsedag bliver det for sent at ønske en glædelig Pinse, men sender hermed en hjertelig Hilsen til Dem alle med Haab om at De er raske ligesom jeg er. hilsen fra min Kære Ejner han er paa vej fra Stockholm til Umeå og skal saa til Frankrig med Tjære. Hilsen fra Herman og Hilda.
Men mest hilses De fra Deres hengivne Marie Rasmussen. Familien Hansen boede i Skovgade 15 i Svaneke. Se herunder.
Hvem er Marie Rasmussen?
Hende her er fotograferet i Herman Jacobsens atelier. Men en fotografkollega, Jens Chr. Jensens hustru hed Marie Rasmussen? Se HER. |
Lennart Weber fortæller: Dette postkort er stemplet i Svendborg 15. maj 1910. Men jeg synes, at håndskriften ligner den, der er på de øvrige kort, og datter nr. 2 blev født 21. marts 1910 og døbt 2. april 1910 Hansa Kristine Hermine Jacobsen.
Fadder var bl.a. skipper Jens Rasmussen og hustru!! Måske er det de to, vi ser her på de sidste to kort? Måske de samme som var med på julebilledet. Samtlige fotopostkort tilhører Lennart Weber. |
Skovgade i Svaneke
Skovgade i Svaneke med kirken i baggrunden. Det er Skovgade 17 det første hus til højre, opført som et firefags hus i 1892. Nr. 15 ca. midt i billedet er familien Johan, Julie og Johannes' hjem - hvortil billederne er sendt.
Motivet er formentlig fotograferet til Frits Sørensens Boghandel i Rønne af Valdemar Myhre. De to små piger, som måske er hans egne, er nærmest hans signatur. Vi kender ikke hans originalfotografi. |