Fotohistorien og fotografiets fortælling Se www.facebook.com/arvegods/ HER
Jeg er medlem af Dansk Fotohistorisk Selskab - et godt sted at blive klogere på et stort og fascinerende emne. Se mere HER!
I årene ca. 1840-1920 var der omkring 4.000 professionelle fotografer i Danmark, heraf 400 kvinder. Jeg har en ambition om at se hvad og hvordan så mange af dem som muligt fotograferede!
Sct. Johannes Kirke ved Sct. Hans Torv, Nørrebro. Stereo Th. Thomsen, ES. Se meget mere om kemiker, præst og fotograf Thomas Thomsen og hans stereobilleder fra København og Grønland HER.
Fotograf i Give 1902-1911, Jens Jensen, Vestergade. En dygtig fotograf, der vist nok emigrerede til USA efter tiden i Give. Billedet er fra Give Lokalhistoriske Arkiv, som har flere af Jensens billeder. Se mere HER.
Daguerreotypist og fotograf F. Petersens æresmedlemsbevis af Dansk Fotografisk Forening 1885. Det tilhører familien ved Tove Brincker. Se meget mere HER.
Foto Budtz Müller & Co. Fotografiet er taget i anledning af fabrikant Burmeisters 25 års jubilæum 20. juli 1871, "Af Fabrikens betydelige Bygningscomplex" - "Fra det øverste af Trappen udenpaa Frelserens Kirketaarn". Jvnf. fx. notits i Fyens Stiftstidende 21. juli 1871. Se mere HER.
|
1.
History of Photography fotohistorie.com (OBS. det er den side du er på nu) er vores hovedside, men se også: 
|
"Nyholm. Dokkens indvielse den 28. august 1858. Skruefregatten SJÆLLAND indsættes i dokken."
Hvis man vil lære fotografiet at kende fra starten omkring 1840, så har Det Kongelige Bibliotek lukket op for sluserne og lagt en mængde digitaliserede billeder ud - til glæde for sådan nogen som mig - og jer. Det er virkelig fotografiets "inkunabler", man nu kan dykke ned i. Her er det et af de tidligste fotografier på papir i Danmark, 1858, og dertil et "reportagefotografi": "Nyholm. Dokkens indvielse den 28. august 1858. Skruefregatten SJÆLLAND indsættes i dokken." Flåden begyndte at flytte fra Gammelholm til Nyholm i 1858. Hvem fotografen er? Gid jeg kunne fortælle det. Det Kongelige Bibliotek.
Hvis man vil lære fotografiet at kende fra starten omkring 1840, så har Det Kongelige Bibliotek lukket op for sluserne og lagt en mængde digitaliserede billeder ud - til glæde for sådan nogen som mig - og jer. Det er virkelig fotografiets "inkunabler", man nu kan dykke ned i. Her er det et af de tidligste fotografier på papir i Danmark, 1858, og dertil et "reportagefotografi": "Nyholm. Dokkens indvielse den 28. august 1858. Skruefregatten SJÆLLAND indsættes i dokken." Flåden begyndte at flytte fra Gammelholm til Nyholm i 1858. Hvem fotografen er? Gid jeg kunne fortælle det. Det Kongelige Bibliotek.
|
|
|
Chr. Fangel, Kbh. f. ca. 1830, fotograf ca. 1861-1878. De første fotografer, der begyndte at fotografere disse små visitkortbillede, ca. 6x10 cm, lige omkring 1860 kan du se rigtig mange af i to store familiealbums fra familierne hofbuntmager A.C. Bang, landsretsagfører Axel Bang, livberider Gautier, læge Chr. Kromann m.flere. På de ældste fotos ser man hele personen som her, og en trykt etiket, der er limet på bagsiden, fortæller at vi er først i 1860'erne. Se HER.
Fotograf Frederikke Eckhardt. Det er oliemøller Johan Christian Mathias Bang og hustru, Marie Louise Bang - født Gyldenkrone (1831-1909). Kvinden med briller er muligvis Sophie Charlotte Wilhelmine Bang (4.11 1859 -3.8.1918) familiens datter. Billeder fra en Ereindringsbog ca. 1895, se HER.
|
|
|
Soldaterbilleder er en genre for sig. Fotografen her er Johannes Olsen, Rigensgade 28, Kbh. Han har malet et billede af dragonen til hest på lærred (det er signeret af ham), affotograferet det, og sætter kundernes ansigt ind i billedet, hvis de ønsker det. Se mere HER.
|
Kvindeportræt. Jenny Nyholm Olsen, formentlig fotograferet af hendes mand Christian Nyholm Olsen i Holstebro eller Løgstør. Fra Karen Hansens negativsamling. Se HER.
|
Undervisning i naturhistorie i begyndelsen af 1920'erne. Fotografen er desværre pt. ukendt. Billedet og flere andre fra skolen tilhører Uffe Mortensen. Se dem alle HER.
Denne aldeles afklædte herre - et sjældent syn i ca. 1910, hvor dette billede er fotograferet - er Hjalmar Alstrup. Hjalmar Alstrup var "kommunelærer" og amatørfotograf, medstifter af Stereoskopklubben i Danmark i 1908. Hele hans store samling på ca. 1000 stereoglasnegativer og 200 monoglasnegativer, er på besynderligste vis dukket op to forskellige steder - og bliver nu forenet digitalt. Læs meget mere HER - og se ca. 250 af hans billeder. Fra Uffe Mortensens samling.
Fra Carl E. Aagaards atelier, formentlig på Citygade 21, Kbh. Han er ved at fotografere nogle apotekerkrukker og kaffekopper (sjov opstilling, måske til lejligheden?). Aaggaard var teknisk fotograf - og skrev bl.a. om Dansk Fotografisk Forenings historie. Fra Uffe Mortensens samling. Se mere HER.
Portræt af ukendt kvinde, tilhører Jens Kamp. Foto signeret af Georg Lindstrøm,Kbh. Præget i relief. Se mere HER.
Amerikanske ferrotypier. Fra et bornholmsk fotoalbum, altså uden tvivl bornholmere, der er emigreret til USA. ES. Det billige ferrotypi kom til Danmark i 1880erne, se mere om dets historie HER.
Jeg har erhvervet en lille samling danske daguerreotypier.Dette er så dejligt: En lille treårig (tror jeg) pige i sidste barnemode i velhavende kredse: dvs. en meget udringet, ternet, halvlang kjole. Hendes små ørelokker er blevet dekoreret med guld. Bemærk den fine porcelænsdukke, hun holder i sin ene arm, også en tidstypisk dukke med hovedet med sort, bemalet hår og med hat. Pigens ansigtsudtryk minder slående om en lille forkælet, utilfreds pige anno 2017. Hun synes at læne sig op af et firkantet bord, dækket med en mønstret dug. 1850erne. Ydermål: 10,5 x 12,5 cm. Fotograf og proveniens desværre ukendt. Se mere om daguerreotypier HER.
For mig er dette billede fra o. 1880 af Bjernede Kirke på Sjælland, nord for Sorø, nærmest ikonisk. Specielt med tanke på hvad der videre skete med kirken. Men det er måske fordi jeg bor på en ø med ikke færre end fire rundkirker. Desværre blev kirken i Bjernede ved en voldsom restaurering 1890-92 ført kirken tilbage til det man dengang opfattede som den "oprindelige skikkelse". Det skete under ledelse af professor H. B. Storck. Man genskabte kegletaget, koret blev forsynet med apsis og hvælving, alterpartiet blev fornyet. Og så kan man jo diskutere, om alle ikke havde været mere tjent med denne charmerende kirke, som mange har kaldt en "bispehat". Fotografen er H.F.G. Hansen, Sorø, det er i kabinetkortformat.
Dette fantastiske billede af fotograffirmaet Budtz Müller, Bredgade, København, må være fra 1870-80'erne. Det tilhører Nexø Museum. Men proveniensens vides der ikke noget om. Hvordan kan det ende så langt væk fra "hovedstaden" !? En lærerinde må have haft det med sig. Jeg tænker, at det forestiller nyudklækkede skolelærerinder. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at Natalie Zahle sidder i anden række som nr. fire fra højre. Zahles Skole på Nørre Vold? Andre billeder derfra ser anderledes ud. SE mere HER.
Riddersalen med sølvløverne på Rosenborg. Foto Budtz Müller omkring 1870. Se flere tidlige fotografier fra kongelige slotte og borge HER. Og om fotograffirmaet Budtz Müller & Co. HER.
Måske er der nogen der synes, at det er interessant at se så gamle fotografier af kirkernes indre. Her er det "Holmens Kirke. Det Indre" som Budtz Müller & Co. kaldte dette billede i stort format, 18x24 cm glasplade. Det findes på Nationalmuseet. Budtz-Müller blev Kgl. dansk hoffotograf i 1870 (som der står på billedet), så det er fra 1870'erne. Måske er det fra en serie til udstillingsbrug, incl. fotografier af kirkernes eksteriører. Der findes næppe mange ældre fotografier af kirkens indre? Man begyndte først at kopiere sine billeder på papir sidst i 1850'erne. (Billedet er gengivet i kirkeværket). Det er forresten et spændende og tæt pakket kirkerum, bl.a. med pulpiturer, vist på begge sider. Se et udvalg af de fornemme kirkebilleder, vist fra 1870'erne HER.
Fritz Emil Hansen var en af Roskildes første fotografer. Her er et af hans stereoskopbilleder. Ochsner fortæller (i Fotografer 1986) at Det Kongelige Bibliotek har 22 optagelser af F.E. Hansen fra Roskilde Domkirkes indre. (Om det er stereoskopbilleder beretter han ikke). ES. Der er et andet stereoskopbillede af F.E. Hansen i RODS er Registrant over danske Stereoskopbilleder v. Peter Randløv. Se mere om fotografen HER.
|
|
|
Fra sidst i 1890'erne poppede der det ene "Atelier" op efter det andet. I København og i provinsen. Bjørn Ochsner har i sin bog om danske fotografer oplistet 89 der kaldte sig "Atelier ...". Der har sikkert været flere. Alene "Atelier Moderne" var der 13 af, foruden i København også i Faaborg, Herning, Nyborg, Nyk.S., Reykjavik, Slagelse, Sundby, Svendborg og Aalborg. Bag på det ene billedet står der: "Fru Lærerinde Hansine Echsteen, Nexø Realskole, Distrikt 38, Lbnr. 5244". Atelier Moderne, Købmagergade 12 v. Marius Christensen, Kbh. Se flere fotos fra Atelier Moderne HER.
|
|
|
|
Jeg har fået en lille samling visitkortbilleder af fotograf og boghandler Laurits Jonathan Lassen, 1874-1951, i Ranum i Vesthimmerland fra o. 1900. Billederne - helt anonyme - er fra et bornholmsk album, endda med rødder i Snogebæk på Bornholms sydøstkyst, så længere væk kan man dårligt nok komme. Måske var det havet, fiskeriet, der knyttede de to steder sammen? Ranum var kendt for sit lærerseminarium og da der er mange portrætter af unge mænd, tænker man, at det må have været en, der har uddannet sig til lærer her. Ingen tvivl om, at seminariet var grundlaget for det lille samfunds eksistens. Fotograf Lassen har også taget de dejligste billeder af kvinder og børn. Han fortjener at blive set pga de billeder, bedøm selv: (det er blot visitkortfotos, altså 6,5 x 10,5 cm). Se mere HER.
Sådan et billede bør ikke bare gå i glemmeposen. En gammel, dansk bondegård, firlænget, måske bindingsværk, måske grundmuret, overkalket, stråtag uden rygningstræer, helvalmede gavle på udlængerne, halvvalmede på stuelængen. Den byggetradition antyder, at vi kan være nord for Limfjorden, måske vest for Jyllands højdedrag? Gården ligger og skjuler sig bag et bakkedrag - hvor der går heste, der ses i silhuet. Bemærk de to herrer i billedets midte, far og søn? To brødre? Fotografen har monteret sit sit billede på et stykke almindeligt købekarton med guldtryk, der var meget benyttet i 1890'erne. Det var dyrere at få ét med navnetræk på, men den sparsommelighed var ikke bare et jysk fænomen, vi har mange anonyme fotografier af denne kaliber desværre. Hvor er vi?
Er der nogen der har forstand på mejerier? Dette må være et af de tidlige mejerier med høj skorsten, udluftning midt i bygningen og rampe til aflæsning af mælkejunger. Og så kunne det være formanden for andelsmejeriet, en mejerske og mejeristen ved hoveddøren. Jeg tror dette billede er fra før eller o. 1890 og da var der endnu "blot" ca. 700 mejerier i Danmark. Intet fotografnavn, bagsiden blank.
En landejendom. Men hvor? Til gengæld et vidunderligt "ministykke" Danmarkshistorie, selv om billedet er aldeles anonymt. Det er fundet på Bornholm, men én ting er sikkert, Bornholm er det ikke... At flaget er hejst er en selvfølge på dette billede, som er bestilt, for at man kan forevige en dygtig families liv på det rigtige tidspunkt. Billedet er monteret på et stykke trykt karton med indramning med knækkede hjørner - og DESVÆRRE - uden fotografen har givet sig tilkende. At finde ud af hvor det er taget og af hvem, er desværre nok som at finde den berømte nål i en høstak. Se mere HER
På Bornholm tror vi, at alle ved, at russerne bombede Rønne og Nexø i maj 1945. 10 bornholmere og et ukendt antal tyskere døde og 750 familier i de to byer stod uden tag over hovedet. Et stort genopbygningsprojekt forestod. Den svenske befolkning var berørt over, at der var sket så alvorlige menneskelige og materielle skader på en så nær nabo. Derfor tilbød man at stille et antal præfabrikerede træhuse med alt inventar til rådighed. Den danske stat og kommunerne fandt egnede byggegrunde og støbte fundamenter og kældre. I juli 1945 startede leverancerne af træhuse, og i september, inden vinteren, var de første huse klar til indflytning. Bornholm fik i alt 300 træhuse, bungalows i en etage og villaer i to etager. 225 blev opstillet i Rønne, 75 i Nexø. Svenskehusene er stadig velbevarede og dertil eftertragtede boliger. Forresten besatte sovjetrussiske tropper Bornholm og forlod først øen 5. april 1946. Billedet her er taget af en fotograf, vist Th. Hansen, Odense. Det er fra Lindebergvej, Nexø, må være fra 1946 og viser de to typer svenskehuse. Det er håndkoloreret. Se mere om husene HER.
Jeg får/ser hen ad vejen ganske mange soldaterbilleder. Det var en indbringende forretning for flere fotografer, alle skulle selvfølgelig foreviges i uniform og dele billeder med kammeraterne. Hvis man lå på Sølvgades Kaserne var der adskillige fotografer i de nærliggende gader. To af dem var Brødrene Sild, Gothersgade 86 (ved Sølvtorvet). Sammen var de blot aktive 1897-1902, men de må da have taget tusindvis af soldaterbilleder. Næsten altid af en poserende soldat, det ene ben foran det andet og støttende sig til et birketræs-"stakit" på "græs" og foran en malet fotobaggrund. Nu har jeg fundet et ekstra fint "soldaterminde", det sædvanlige billede er monteret på et stykke karton med litografier, bl.a. af Sølvgades Kaserne. Iflg. tekst bag på billedet er det fotograferet 1900, og soldaten var senere bosat i Svaneke. ES. Se flere af fotograferne Silds portrætter HER.
Fra Bådsmandsstrædes Kaserne. Fotograf Joh. Hansen, (glasplade 18x24 cm, beskåret. Brogade 12, Christianshavn. (Står der på kartonet. Fotograf 1887-1915). Kunne det være Christian X på besøg? Egen samling. Joh. Hansen specialiserede sig i at fotografere soldatergrupper, især fra Bådsmandsstrædes Kaserne, Jægersprislejren. Fæstningsartilleriets kaserner og lejre, Skytte- og Øvelseskompagniet samt de tekniske afdelinger. Dertil har han fotograferet mange soldater. Artilleriet lå på Bådsmandsstræde Kaserne inden man flyttede til Sjælsmark i dag er flygtningelejr). Det nuværende Christiania med Pusherstreet mellem bygningerne. Til venstre Fælleskøkkenet og på den anden side af street'en Psyk. I baggrunden Den Grå Hal. Se mere HER.
Har fået en scanning af et af fotograf Peter L. Fangels (Middelfart) stereoskopbilleder fra Fanø. Men jeg har fået det af en samler af danske fotografier i USA - og han har fået billedet af en ven i Californien. Det har #3035 og kan dermed dateres til 1892. Mon ikke billedet har tilhørt en dansk familie, der er udvandret til USA? Bemærk motivet: Vi er på havnen på Fanø og den fine kuffert er klar til udskibning - til Amerika forstås. Symbolsk et vældigt fint billede af udvandringen til USA. Stereoskopbilledet tilhører Bill Jones, USA. Se mere HER.
En hilsen fra Neuhaus-familiens efterkommere i Australien: Eva Neuhaus med Cykel, 1905. Foto af faderen, Even Neuhaus. Even had two daughters, Rigmor and Eva. Eva married a Norwegian, Edvard Kjekstad, and they migrated to Canada. Photo belongs to a relative of the family, Bob Peake, Australia. Jeg har moidtaget flere digitale billeder af de to fotografer, far og søn Christian og Even Neuhaus. Christian Neuhaus var en af de danske pionerfotografer se HER.
Dette fine billede var endt sit hidtidige liv i Luthersk Missions genbrugsbutik i Nexø. Det viste sig at være Svane Apoteket i Randers. Fotograf Gebh. Zehngraf, Randers ca. 1895. Jeg er optaget af at få et overblik over de tidligste og mest betydningsfulde danske fotografer i 1800tallet, der som de første fotograferede og dermed forevigede deres byer. Vigtigst i Randers var atelieret "Gebh. Zehngraf". Den flotte bygning fra 1802 er fredet, men ophørte som apotek i 2004.
Køkkenet på Krabbesholms Tuberkulosesanatorium. Foto N. Nielsen (HER), Skive. ES.
Et murersjak, o. 1880. 14 murere og en kvinde, der måske sørger for bespisningen, eller er hustru til byggelederen. Eller noget helt andet. Hvad laver murersjakket? De murer flere mure! Hvorfor skal den foreviges? Vi er formentlig på en teknisk skole, og der bliver aflagt svendeprøve!
Det er en kontaktkopi af en 18x24 cm glasplade (stor), kopieret på det gullige, fine albuminpapir og klæbet på et stykke karton. Flot fotografisk arbejde. Fotografen har ikke signeret sit billede (suk), måske fordi det var en ekstra, extra kopi - måske har murerne fået hvert et foto til en billig penge. Fotografen? Kunne være en af de mange omrejsende fotografer, der var en gang. Fotografens navn havde betydet en forskel mht. billedets fortælling, men alligevel er det dog en dokumentation af et håndværk. Og bemærk. Som man ofte ser på den slags billeder, har de alle hvert et redskab i hånden. ES. Se mere HER. Hvor jeg takket være hjælp på min FB side: www.facebook.com/Arvegods/ HER
Det er en kontaktkopi af en 18x24 cm glasplade (stor), kopieret på det gullige, fine albuminpapir og klæbet på et stykke karton. Flot fotografisk arbejde. Fotografen har ikke signeret sit billede (suk), måske fordi det var en ekstra, extra kopi - måske har murerne fået hvert et foto til en billig penge. Fotografen? Kunne være en af de mange omrejsende fotografer, der var en gang. Fotografens navn havde betydet en forskel mht. billedets fortælling, men alligevel er det dog en dokumentation af et håndværk. Og bemærk. Som man ofte ser på den slags billeder, har de alle hvert et redskab i hånden. ES. Se mere HER. Hvor jeg takket være hjælp på min FB side: www.facebook.com/Arvegods/ HER
Johan Frederik Busch, 1825-1883, var uddannet på Kunstakademiet i København, men slog sig ned i Næstved som bygningsmaler "for ikke at sulte ihjel". Fra 1859 var han fotograf og boede i Næstved indtil 1872. Fra 1872 boede han bl.a. på Falkoner Allé (i 1874-1875 var han vist tilbage i Næstved), men siden da boede han i København til sin død, i 1880 i Lille Helliggeiststræde 15, (som fra 1881 hed Niels Hemmingsensgade). Vist sydhjørnet af Gråbrødre Torv. Serien fra Bornholm er fotograferet 1879. Se mere HER.
"Vesterbros Passage", mellem Halmtorvet (senere Rådhuspladsen) og Frihedsstøtten, o. 1895. Har været heldig at finde dette foto hos en marskandiser. En kontaktkopi i albuminteknik af en 18x24 cm glasplade, så detaljerne er meget fine. Hvem fotografen er, melder fotografiet desværre ikke noget om. Billedet findes både på Kongelige Bibliotek og Stadsarkivet, men der har man gjort billedet ældre end jeg tror det er. For går man i detaljer mener jeg billedet kan dateres til lige efter 1895. ES. (Opdateret februar 2016). Se detaljerne HER.
|
Et virkelig fantastisk billede af Svendborg, et sandt "prospekt" af byen med de to kirker; Vor Frue Kirke og Sct. Jørgens Kirke. Forrest vist Christiansmindevej. Der er livlig trafik bl.a. i havnen og ved Svendborg Station, som blev anlagt til åbningen af Svendborgbanen mellem Svendborg og Odense 12. juli 1876. Foto J.A. Braae, Svendborg, 1880erne? Egen samling. Se mere HER.
|
|
|
|
|
Den meget smukke barokejendom, der lå på hjørnet af Købmagergade og Klarebodernes nordside blev revet ned o. 1896. Her havde bl.a. fotograf Ludvig W. Meyer sit atelier på anden sal indtil 1895. På billedet til venstre ses hans reklame på hjørnet af ejendommen og formentlig skulle hans kunder ind gennem porten i Klareboderne, der ses på billedet til højre. Se mere om fotograf Meyer HER og se meget mere om ateliererne i København HER. (Siden om ateliererne er under opbygning.)
|
Jeg vil gerne vide, hvor de mange fotografer havde deres atelierer, hvordan så de ejendomme, de som regel lejede sig ind i, ud? Da de store samlinger (Kgl. Bibl., Københavns Bymuseum, Nat. Mus, arkiv.dk m.fl.) har lagt deres billeder på nettet er det muligt at hente dem ned i en opløsning der gør at man kan få fornemmelse for sted og miljø. Billedet til venstre er fotograferet af Mejborg, inspektør på Nationalmuseet, o. 1895. Det andet, næsten samtidige billede er fra Københavns Museum.
|
Dette usædvanlige billede finder man på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, uden voldsom mange oplysninger, andet end at det er fra Industriudstillingen, årstallet 1905 (?). Ukendt fotograf. Den store illustration (tegning/maleri?) viser, hvordan man daguerreotyperede fra begyndelsen af 1840erne og det man ser på væggen kunne være en mindeudstilling for fotografiets historie. Den havde jeg gerne set! Mon nogen ved noget om dette foto?
Studeforspand på den jyske hede. Jysk Kunstforlag Skive, Eneberettiget. 39x28 cm. Hvem fotograferede for Jysk Kunstforlag i Skive? Jeg ved det ikke, ved du? Se mere HER.
Dette foto stammer fra Svanekekanten - omend det er fotograferet i Marstal af den lokale fotograf Herman Jacobsen. Takket være Marstal Søfartsarkiv ved vi, at skiber skonnerten "Argo" er fotograferet 30.11.1903. Man må tro, at der har været bornholmsk mandskab ombord, fx. skipper Clausen? Forresten var fotografen gift med en pige fra Rønne - så der har været god kontrakt mellem de to søfartsdestinationer. Juli 2015. Se HER.
Et vidunderligt foto fra Brogade i Middelfart, med Hotel Behrendt og det gamle gavlhus i bindingsværk, Henner Friisers Hus til højre. I dag Middelfart Museum. Fotografen er ukendt - men billedet er dukket op i fotograferne Kjøllers arkiv på Bornholms Museum. Gad vide om fotografen er Fangel fra Middelfart? Han besøgte Bornholm o. 1890 tog billeder til sin serie af stereoskopbilleder - og måske havde han egne fotografier med som gave til en kollega? 1890erne? Se HER. Billedet kendes som postkort HER.
Fotograf Fangel fra Middelfart med prospekt af Allinge o. 1890. ES. Se enkelte af Fangels stereoskopplader HER.
Arbejderbilleder som disse er fascinerende - synes jeg - og der er taget rigtig mange af dem i årenes løb. Mange er vel nok beskrevet bag på - men ligeså mange er desværre anonyme. Som dette. Vi ved blot, at fotografen (heldigvis er hans navn på fotokartonnet), Carl Hansen fotograferede sidst i 1880erne og at han havde atelier i Møntergade i København. Her er det direktør og ansatte på en fabrik - et sted i København. 53 mand incl. den lille arbejdsdreng. ES. (Købt i København). Se mere om Carl Hansen, der udvandrede til Amerika HER.
|
Stereofoto nr. 2580. Kgl. Hoffotograf Peter Elfelt.
Bag på står: Singapore. Botanisk Have 1901. Peter Elfelt havde en stor stereoskopforretnig, han er uden sammenligning den i Danmark, der har produceret flest af disse billeder. De fik numre (de fleste) og han nåede vist i 1930erne op i nærheden af 9000. Han førte protokol over sine billeder, heldigvis, for her får vi bl.a. oplysninger om, hvem der tog de mange bileder fra hele verden. Billedet her er fra en serie, som åbenbart dækker et af ØK's skibes jomfrurejser, ved at skibslægen fotograferede - helt givet efter aftale med Elfelt. |
Fotografen (amatørfotograf) er Gunni Busck, læge. 8.11.1872-27.12.1964.
Han var 1899-1901 skibslæge i ØK og Amerikalinien. Det er Kgl. Hoffotograf Peter Elfelts protokol der fortæller, at billedet er taget af dr. Gunni Busck. Han var skibslæge på S/S Annam, som sejlede til Østen 1900-1901. Annam blev bygget på B&W 1899, var på 6750 brtrgt. og havde 1500 hestekræfter. Det tilhørte ØK. Dette stereoskopbillede er fra serien med motiver fra Annams jomfrurejse til Vladivostok, såvel af livet ombord som af diverse anløbshavne. (Oplysninger fra stereoklubbens samling). |
|
Tre tidlige, fotografiske portrætter, formentlig sidst i 1850erne. Ukendt fotograf. Billedet af den unge mand er klæbet (nok af fotografen) på bagsiden af portrættet af herren til højre. (Billederne har været leveret indrammede, så man har ikke kunnet se bagsiderne). Det er en karakteristisk hårdt retoucheret saltpapirkopi.
Og det ældste af de tre portrætter. |
De to andre portrætter er arrangeret, som da man optog daguerreotypier eller vitrotypier. Kunden siddende på en stol med armen på et lille bord, en gueridon, dækket af et mønstret bordtæppe. Det er svagt håndkoloreret på portrættet af kvinden. Billederne er bredere end visitkortets 5,5-6 cm, altså er de - formentlig - fra før visitkortet blev enerådende o. 1860. ES.
|
Det er sjældent at støde på belgiske fotografer i Danmark. Men her er en: Louis Belle, som hørte til i en lille by Malmedy i det østlige Belgien. "L. Belle, Photograph. Malmedy. Vye de Malmedy, prise de Floriheid." Louis Belle var den første fotograf i Malmedy. Albumin foto 25x17,5 cm på fortrykt karton 33x25,5,cm. Billedet er indrammet, men er et i en serie (ukendt antal) prospekter, i et album, o. 1880 (?). Malmedy er en lille by øst for Liège, nord for Luxemburg. ES.
"Faldt" over dette flotte billede af en mølle. En stor mølle. Fotografens navn kan lige netop tydes: "Krogh, Valby Langgade 31, Kiöbenhavn". Og da der er en Mølle Allé i Valby tænkte jeg, at det var nok der (Står også bag på billedet med blyant: (møllen ved siden af huset Møllealle)).
Man kan så også Google sig frem til en møllehistorie, om møllen der stod på Vestervold, en af de københavnske volde, og blev flyttet til Valby. Hvor den endte som hjem for forsømte og husvilde børn. Blev revet ned i 1899. Det er da en god københavnerhistorie!
Valby Mølle, fotograferet af Krogh, Valby Langgade 31, Kiöbenhavn. (Var ejet af Louis Holger Krogh i hvert fald fra 1897, hustruen Johanne Krogh fra 1904.) Et stort glaspladenegativ: 17,2 x 22,5 cm. Et fornemt og meget professionelt fotografi af møllen, måske bestilt af møllens nye ejere i 1898?
I 1873 stod Vestervold (en af de københavnske volde) for tur til at blive fjernet, og voldens store mølle blev revet ned. Men dens dage var dog ikke hermed talte, idet fabrikant og møller Demont i 1874 købte den af ejeren og flyttede den til sin grund i Valby. Demont havde købt et stykke jord fra den, efter branden i 1865 udflyttede, Vingård. Detvar grunden til, at Valby Mølle, som den nu blev kaldt, kom til at ligge midt i det gamle Valby med tilhørende kornmark, som det fremgår af gamle fotos.
Demont ejede møllen lige til sin død i 1898, hvorefter den store grund blev sat til salg. Den blev købt af et konsortium med proprietær Ostenfeld og sagfører Valdemar Nielsen i spidsen. Begge de to herrer havde tidligere foretaget store grundopkøb og udstykninger i Valby. Konsortiet videresolgte grunden i 1899 til byggeselskabet ’Valby Mølle’ for 160.000 (købspris i 1898 120.000) – en ganske net fortjeneste på 40.000 på et år, i 1899. ES.
Se HER.
Man kan så også Google sig frem til en møllehistorie, om møllen der stod på Vestervold, en af de københavnske volde, og blev flyttet til Valby. Hvor den endte som hjem for forsømte og husvilde børn. Blev revet ned i 1899. Det er da en god københavnerhistorie!
Valby Mølle, fotograferet af Krogh, Valby Langgade 31, Kiöbenhavn. (Var ejet af Louis Holger Krogh i hvert fald fra 1897, hustruen Johanne Krogh fra 1904.) Et stort glaspladenegativ: 17,2 x 22,5 cm. Et fornemt og meget professionelt fotografi af møllen, måske bestilt af møllens nye ejere i 1898?
I 1873 stod Vestervold (en af de københavnske volde) for tur til at blive fjernet, og voldens store mølle blev revet ned. Men dens dage var dog ikke hermed talte, idet fabrikant og møller Demont i 1874 købte den af ejeren og flyttede den til sin grund i Valby. Demont havde købt et stykke jord fra den, efter branden i 1865 udflyttede, Vingård. Detvar grunden til, at Valby Mølle, som den nu blev kaldt, kom til at ligge midt i det gamle Valby med tilhørende kornmark, som det fremgår af gamle fotos.
Demont ejede møllen lige til sin død i 1898, hvorefter den store grund blev sat til salg. Den blev købt af et konsortium med proprietær Ostenfeld og sagfører Valdemar Nielsen i spidsen. Begge de to herrer havde tidligere foretaget store grundopkøb og udstykninger i Valby. Konsortiet videresolgte grunden i 1899 til byggeselskabet ’Valby Mølle’ for 160.000 (købspris i 1898 120.000) – en ganske net fortjeneste på 40.000 på et år, i 1899. ES.
Se HER.
Et meget betænksomt menneske kunne ikke nænne at kassere flere hundrede glasplader og celloluidnegativer, der havde stået i et hus i over 50 år. De var sendt på loppemarked i 1991 - men ingen ville købe dem. Så kom de med Christian Bille Nielsen med hjem - for de skulle da ikke på lossepladsen.
Så gik der små 25 år - og så skulle der ryddes op. Ad kringlede veje havnede negativsamlingen hos os. Vi smøgede ærmerne op og gik i gang med støveklud og scanner.
Efterhånden fandt vi ud af, at billederne var fra Sakskøbing, mange af dem. Folk fra Sakskøbing er usikre på, hvem fotografen kan være. Måske er det urmager og guldsmed Harald Krogh, som flyttede til Bogø i begyndelsen af 1930erne. Der er billeder af hans forretning i Sakskøbing i samlingen.
Kig med på siderne HER. Der er mange billeder, og mange gode billeder - men vi mangler at sætte ord på de fleste af dem. Der er også billeder fra resten af Danmark. ES.
Så gik der små 25 år - og så skulle der ryddes op. Ad kringlede veje havnede negativsamlingen hos os. Vi smøgede ærmerne op og gik i gang med støveklud og scanner.
Efterhånden fandt vi ud af, at billederne var fra Sakskøbing, mange af dem. Folk fra Sakskøbing er usikre på, hvem fotografen kan være. Måske er det urmager og guldsmed Harald Krogh, som flyttede til Bogø i begyndelsen af 1930erne. Der er billeder af hans forretning i Sakskøbing i samlingen.
Kig med på siderne HER. Der er mange billeder, og mange gode billeder - men vi mangler at sætte ord på de fleste af dem. Der er også billeder fra resten af Danmark. ES.
|
Peter Elfelt, 1866-1931, var Kongelig Hoffotograf - og en af Danmarks dygtigste fotografer, teknisk som forretningsmæssigt. Han var uddannet hos fotograf Rathsack i Hillerød, var derefter fotografassistent hos først Johannes Petersen senere Johannes Hauerslev i København. I 1890 etablerede han sig med eget atelier i Købmagergade 64 i København. SE mere om ELFELT HER
Billedet til højre er skoleelevers udflugt til København 1898. Hvorfra de kommer ved vi desværre ikke. De er alle forsynet med samme "festsløjfe" og er fotograferet et sted i København, fx ved indgangen til Zoologisk Have. Peter L. Petersen. Kjöbmagergade 64, Kjöbenhavn. 1898 - skrevet bag på med blyant. Skolebørn på udflugt med nogle lærere. Fotograferet ved en trappe med gelænder i midten. Billedet måler 17x23 cm, dvs. der er benyttet en 18x24 glasplade. ES. |
|
|
Fotografi i kabinetstørrelse 9 × 12 cm. tilsendt Nationalmuseet af revisor Otto v. Spreckelsen, august 1955.
Fotograf Carl Nielsen, Mogensgade 20, Viborg. Rasmus Carl Nielsen, f. 12. marts 1850 i Lyngby sogn, Sdr. Dyrsherred, gift 10.maj 1878 sammesteds, død 1891 i Grenå. Forældre: Indsidder Niels Christensen Høg og Pouline Poulsdatter i Adelykkehuset. Carl Nielsen etablerede sig som fotograf i Sct. Mogensgade i december 1884. I april 1899 åbner frøken Elise Jonstrup fotografisk atelier i samme ejendom. Otto von Spreckelsens oplysninger stammer fra en sønnesøn af fotograf Carl Nielsen samt fra Viborg Stiftstidende, skatteligninger og en vejviser for Viborg amt 1891–1893. Oplysningerne meddelt i brev fra samme den 11.oktober 1955 (brevjourn. nr. 278/55.) Gave fra revisor Otto von Spreckelsen, Viborg, august 1955. - See more at: http://samlinger.natmus.dk/DNT/5514#sthash.BuXMGEE3.dpuf Se hele kortet HER. |
|
|
Peter Hansen Bech, f. 1882, fotograf i Vejen ca. 1904-1920. HER
|
|
|
I Malaysia som plantagebestyrer 1914-1938
Thorvald Nielsen, 1889-1979, var født på Sofiendal i Aarsballe, Klemensker. Han var landmandssøn og uddannede sig indenfor landbruget, men blev optaget på ØK's tropeskole i 1914 og kom netop som Første Verdenskrig brød ud til Malaysia. Vi har erhvervet to negativmapper med ca. 150 billeder, dels fra Klemensker og Bornholm - dels og især fra Malaysia fra årene 1919-1921. Takket være Th. Nielsens erindringer fra 1976 (udgivet "Mine Erindringer"), og takket være teksterne i negativalbummet, kan vi sætte mange ord på billederne. En formidabel kilde til et liv i mellemkrigsårene i Østen. Læs mere HER - siden vil efterhånden blive udbygget med et udvalg af de mange billeder). Se også Th. Nielsens bornholmske billeder - han var ikke en ringe fotograf! HER. |
|
|
En verden i blåt!
Erik Jespersen var præst på Grønland fra 1904 til 1921. Han var født i Rønne og var gift første gang i 1904 med en bornholmsk kvinde. Hun døde i barselsseng i Grønland i 1905, men deres lille pige, Martha, overlevede. Fra hende har Bornholms Ø-arkiv - gennem efterkommere - modtaget tre albums med mange gode billeder fra faderens tid i Grønland. Blandt dem 14 cyanotypier, en slags blåtryk eller lystryk, fra 1904. Det har været enkelt og billigt at fremstille disse cyanotypier efter glaspladenegativer. Billederne har ikke samme kvalitet som kopier på godt fotopapir, men de har en egen charme. Erik Jespersen var de første år i Jakobshavn, Ilulissat. Billedet kalder han. "Kajakmand kastende med Fuglepil". Se alle 14 cyanotypier fra Grønland og læs bl.a. mit bud på hvorfor Erik Jespersen har benyttet denne teknik.HER. |
|
På besøg i Horsens, 1890erne og 1921
Fascinerende foto- & fotograf- fund: (maj 2014). Fotograf Peter Christensen, Søndergade 42, Horsens. (I blindtryk):
Horsens. Torvets østlige del - set fra vest: Hjørnet af Gavlgade og Kattesund. Gavlgade 2: Beværtning og logi, Gavlgade 4 "25 og 50 øres Bazar" samt Børstebinder J. Nielsen, Gavlgade 6: Kolonial og Urtekramforretning, Torvet 20: Horsens Lædervarer og Drivremmefabrik, Torvet 22: Hotel Hads Herred.
Peter Christensen var både fotograf i Næstved, Nakskov, Helsingør, Horsens og Kolding - og havde arbejde i Berlin. Broderen Carl Christensen havde opfundet et kollodiumpapir da han var bosat i Jamestown, USA. Det solgte han til den verdensberømte "Kodak"-opfinder mm. George Eastmann. Brødrenes far var også fotograf - i Næstved. Se mere HER.
Horsens. Torvets østlige del - set fra vest: Hjørnet af Gavlgade og Kattesund. Gavlgade 2: Beværtning og logi, Gavlgade 4 "25 og 50 øres Bazar" samt Børstebinder J. Nielsen, Gavlgade 6: Kolonial og Urtekramforretning, Torvet 20: Horsens Lædervarer og Drivremmefabrik, Torvet 22: Hotel Hads Herred.
Peter Christensen var både fotograf i Næstved, Nakskov, Helsingør, Horsens og Kolding - og havde arbejde i Berlin. Broderen Carl Christensen havde opfundet et kollodiumpapir da han var bosat i Jamestown, USA. Det solgte han til den verdensberømte "Kodak"-opfinder mm. George Eastmann. Brødrenes far var også fotograf - i Næstved. Se mere HER.
|
Horsens. Jeg faldt lige over endnu et fotografi af Torvet i Horsens. Fra pastor Erik Jespersens samling (HER). Jespersen var præst på Grønland og senere i Horsens i 1920-30erne.
Foto Reinau, Horsens, 1921. (Fotografens navn i blindtryk). Der er blot 30 år mellem de to billeder. Bilerne udgør en særdeles stor forskel! Og der m være et automobilvæddeløb i gang. Fotograf Christian Frederik Reinau, 1863-1939. Var født i København, døde i Horsens, hvor han havde atelier fra 1912-1939. Hans forældre var: Kunstmaler Johan Jochum Reinau, mor: Leontine f. von Støcken. Faderen var talentfuld, fik bl.a. Kunstakademiets sølvmedalje, var udenlands, i Italien, men døde allerede i 1867 af tuberkulose. Han har bl.a. malet portræt af hustruen med sønnen Christian (1863). Se mere HER. |
|
Valdemar Myhre, 1864-1916, Bornholms største fotograf
|
|
Ny bog om den bornholmske fotograf Valdemar Myhre, udkom 27. maj, 344 s. 500 billeder. Pris 300 kr. Se meget mere HER.
Se oversigten over mine - Ann Vibeke Knudsens - publikationer HER.
Se oversigten over mine - Ann Vibeke Knudsens - publikationer HER.
Et af Valdemar Myhres formidable stereoskopbilleder, fotograferet fra Ringebakkerne med udsigt over Slotslyngen med Hammershus og Hammeren. Et bornholmsk landskab - der desværre ikke kan opleves på denne måde længere - en del er sprængt væk. Fra Byforeningen Svanekes Venners samling.
Fotografiet blev allemandseje i årene ca. 1890 til 1920
|
Om gamle fotografier, ca. 1840-1940, og den historie man kan læse ud af et gammelt billede. For: "Det kan være lige meget med et billede, hvis der ikke er nogen der ser det".
Efter at have arbejdet med "Kulturarven" i mange år, bruger jeg nu min erfaring med gamle billeder bl.a. på denne måde: Efterhånden som der dukker nogle interessante billeder op - bliver de præsenteret og beskrevet her - fordi jeg er fascineret af den historie, der næsten altid findes i et billede, det være sig fotografen der har taget billedet eller motivets egen historie. Og kombinationen. Jeg bruger de meget forskellige billeder til studier i fotografiets historie - til artikel- og bogskrivning og meget andet. Det kan måske synes noget uoverskueligt, men det gennemgående er et gammelt, fint, originalt billede, som man kan liste en historie ud af. Billederne på hjemmesiden er fortrinsvis mine egne. Teksterne er så at sige mine studier i billedernes teknik, historie osv. Mit udgangspunkt er Bornholm, hvor jeg har boet og arbejdet i mange år - men min nysgerighed bringer mig vidt omkring i verden. Jeg støver gerne gamle billeder op, hvor jeg kan komme til det for at få dem bevaret. Formentlig kan de også interessere og være anvendelige for andre. Kan du bruge et af billederne er du velkommen til at downloade dem - og har du brug for at erhverve en bedre skanning, måske en papirkopi i en bestemt størrelse, så kontakt mig på min mail annvibekeknudsen@gmail.com eller på kontaktsiden eller bloggen - under intro. Det er jo vores fælles arvegods! |
Dette billede understreger, at det ikke er uden grund, at vi har store mængder af gamle billeder fra årtierne omkring 1900: man samlede portrætterne i tykke fotoalbums med messingspænder, man samlede postkort i særlige postkortalbums, de vi...gtigste billeder blev indrammet og hængt på væggen og det man nyligt havde modtaget af postkort og visitkort blev anbragt i en særlig fin glasskål på fod på bordet i den fine stue. Dette foto af en desværre ukendt mor og datter er fra Bornholm, så derfor er her også bemalede terrakottaplatter fra en af de bornholmske keramikfabrikker på væggen. Billedet ser ud til at være taget med datidens "blitzlys" - en "magniumbombe", der gav et "blødt lys".
Borgmester Andresens samling, Bornholms Ø-arkiv. |
En hel masse om fotografierne - hvor de findes og lidt om ophavsretten
|
Se også billederne på www.facebook.com/arvegods
History of photography: www.fotohistorie.com Ann Vibeke Knudsen, juni 2014 Ophavsret: De billeder jeg især beskæftiger mig med er fra årene ca. 1840-1940. Efter dansk lovgivning er de pga. alderen ikke behæftede med ophavsret. Skulle der være problemer af nogen art, så kontakt mig venligst på kontaktformularen, bloggen eller min mail. Rettighederne til fotografier tilhører i henhold til Ophavsretslovens § 70 fotografen i 50 år efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet. Der gælder dog en længere beskyttelse for fotografier, der er egentlige kunstneriske værker, jf. Ophavsretslovens § 1. Om et fotografi er et "billede" eller et "værk", afhænger af en konkret vurdering. Særlige emner lægges på tilknyttede hjemmesider, se også:
Valdemar Myhre, fotograf i Svaneke 1889-1916 www.myhresvaneke.dk Gamle Rønnebilleder. www.roennebyarkiv.com Bornholmske fotografer: www.fotobornholm.weebly.com Bornholmske bøndergaarde: www.bornholmskebondegaarde.weebly.com Bornholms Ø-arkiv: www.bornholmshistorie.weebly.com Stereoscopi 3D pictures: www.stereolaternamagica.weebly.com Fotograf Budtz Müller, 1837-1884. (Har taget fotografiet af den yndige kvinde). Firmaet videreført efter 1884 som engros fotoartikler og kunsthandel. Navnetrykket under billedet har synligt årstal 1866 (udstillingsmedalje fra Stockholm), og er altså taget i årene derefter.
Det smukke fotografi forestiller Marie Marqvardt, f. 1851 i Nykøbing F, datter af skipper Marius August Marqvardt, der må have ført sejlskib, hjemmehørende i Nykøbing, Guldborgsund. Marie kunne derfor sejle med sin far til København og blive portrætteret. Marie Marqvardt var gift første gang Heilmann, anden gang med skovkasserer Hans Vilhelm Larsen. Bosat i Nykøbing F. Se om Budtz Müller HER. |
|
Fascination af fotografiet
|
Vi er fascineret af fotografiets historie fra starten i 1840erne. Bornholm er som "Verdens Navle" - fordi det er her vi har tilbragt det meste af vores arbejdsliv - vores udgangspunkt, det er omdrejningspunktet for mange af de historier vi fortæller. Men vi kan selvfølgelig ikke lade være med at kigge op over rælingen og ud i Verden og derfor finder du også historier fra mange forskellige steder på Kloden. Begrænsningen på denne side ligger alene i det billedmateriale vi finder hos andre samlere, på loppemarkeder, antikhandlere og andre steder. Billedhistorierne bringes også på facebook.com/arvegods.
Vores indgang til det historiske materiale skyldes mere end 30 års tilknytning til Bornholms Museum, hvor vi bl.a. fik mulighed for at indsamle store glasplade- og negativsamlinger fra Øens mange fotografer, foruden dagbladenes store billedarkiver. Samt uendeligt meget andet billedmateriale. Efter et langt livs arbejde med "Kulturarven" bruger vi nu vores erfaring med gamle billeder bl.a. på denne måde. Efterhånden som der dukker nogle - for os - særlige billeder op - bliver de præsenteret og beskrevet her - fordi vi ikke kan lade være, fordi vi samler på gamle billeder og fordi de måske kan interessere andre. Det er jo vores fælles arvegods! |
Har nogen skrevet en tekst på bagsiden af et fotografi er det muligt at finde billedets historie, men ofte er der intet skrevet på bagsiden. Der kan være et fotografnavn stemplet på for- eller bagside af billedet – det giver så en geografisk placering. Der kan være navn og tekster inde i selve billedet. En viden om fototeknikken kan være med til at datere billedet. Men uden Internettet var det ikke muligt at finde så mange oplysninger, som man trods alt ser her. Det er et spændende detektivarbejde, der giver udsyn og viden, og forhåbentlig kan andre få glæde af historierne. Af og til leveres billede og historie videre til relevante arkiver, museer eller hvor de nu kan gøre gavn.
Fotografierne? Dem gemmer vi, de bedste i glas og ramme på væggene, andre i arkivkasser til ”bedre tider”, og måske dukker der supplerende oplysninger op. Med venlig hilsen fra "Foreningen til bevaring af det fotografiske arvegods" |
Brugen af de gamle billeder: vi følger de samme regler som Københavns Stadsarkiv, se HER.
