Fred. Vilh. Emil Heichelmann, 1837-1887, Stubbekøbing - Storeheddinge - København
NAVN: Frederik Vilhelm Emil Heichelmann
DATA: Født i Valløby 16.6.1837, død i København 18.1.1887 AKTIV: 1861-1887 ADRESSER: 1861- ff, Rödbye paa Lolland 1860'erne, Overgade 25, Odense 1860'erne Stubbekøbing April 1871-1879, Store Heddinge 1879-1887, København, syv forskellige adresser. UDDANNELSE: I sine unge år forvalter på Gjorslev, men lærte derefter fotografi i København hos Chr. Nielsen og Georg E. Hansen. NOTER: Fotografen, Frederik Vilhelm Emil Heichelmann, var født i Valløby 1837, og døde blot 50 år gammel i København 1887. Han var først forvalter på Gjorslev, inden han uddannede sig som fotograf i København. Han var aktiv som sådan fra 1861 og han har taget mange topografiske billeder på Lolland-Falster og især på Sjælland, fx Storeheddinge, specielt har han fotograferet mange slotte og herregårde. Det Kongelige Bibliotek har flere af hans optagelser. Hans far, Karl Emil Heichelmann havde været gæstgiver og bager i Vallø og før det ansat ved militæret i København. (Portræt af hans forældre og hans kone på KB). Heichelmann var en dygtig fotograf, god til at udvælge sine motiver, dygtig til det tekniske. Se nekrolog fra 1887, DfF nederst på siden. ARKIV: Kongelige Bibliotek har flere af de billeder, der omtales i annoncen til højre: Lolland-Falsterske prospekter, Bregentved og Bregentveds Have, Rosenfeldt, Vallø Slot, Billesborg, Vemmetofte mv. Stubbekøbing Avis 16. april 1877. De to annoncer fortæller, at Heichelmann kun var i Stubbekøbing ca. 1½ år. Til gengæld udbød han ti forskellige projekter af Stubbekøbing til tre kroner stykket. Ja tak!!
|
Emil Heichelmann,16.06.1837-19.01.1887, fotograf. KB.
Valløby Gamle Præstegård, Valløby Bygade. Foto ca. 1870, 6x9 cm (= cdv) Vallø Lokalhistorisk Arkiv. Tilskrives (af mig) Heichelmann, som var født her og hvis forældre havde været gæstgiver og bager i Vallø.
Stubbekøbing Avis, 26. april 1878. ff.
|
Heichelmann var fotograf i Stubbekøbing fra april 1877 til efteråret 1878
Stubbekøbing by set fra havnen 1877-1878. Kirkens tårn blev restaureret og forsynet med trappegavle 1881-1882. "Havnen ved Stubbekjöbing". Fotograf: E. Heichelmann. Stubbekøbings lokalhistoriske arkiv. Kilde arkiv.dk.
Stubbekøbing, foto o1877-1878. evt. Heichelmann. (Fra ukendt publikation). Originalfoto i visitkortformat på KB (herunder). Bemærk at udsnittene er forskellige, originalnegativet har været større, med mere på alle sider. Fra FB - "Gamle billeder fra Stubbekøbing og Omegn".
Stubbekøbing Havn o. 1870. Foto på Det Kongelige Bibliotek.
Stubbekøbing, Bagergade 10, set fra haven. Billedet tilhører Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv. Kilde arkiv.dk.
|
Foto Emil Heichelmann. Ejendommen Elversvej 11, Stubbekøbing. Med en landbrugsmaskine (bredsåningsmaskine) i gården. Billedet tilhører Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv. Kilde arkiv.dk.
|
Heichelmann var fotograf i Storeheddinge (Storehedinge) ca. 1871-1877
Pillesalen på Gjorslev, foto E. Heichelmann, Storehedinge, 1870erne. Dedikeret: "Fru Jerichau til venlig Erindring om Louise Scavenius". Jacob (Jakob) Frederik Scavenius, 1838-1915, havde arvet Gjorlev efter sin far. Han var kultusminister fra 1880 til 1891 og gift med Louise Sophie Castonier, født 1844 i Christianssted på St. Croix, død 1920 i Kbh. Fotografen Emil Heichelmann, 1837-1887, var i sine unge år forvalter på Gjorslev, men lærte derefter fotografi i København hos Chr. Nielsen og Georg E. Hansen. Han havde fotoatelier flere steder i Danmark. Han var i Storeheddinge fra ca. 1871-1879. Billedet er stort, fotografen har brugt en glasplade mindst 18 x 24 cm. Og gad vide om han ikke har taget flere billeder af Gjorslev ved samme lejlighed. ES.
Udsnit af det store billede af "Pillesalen" på Gjorslev. Her er samovaren stillet frem og der er gjort klar til et teselskab på det tykke tæppe, der har gjort sit til at øge komforten i den store pillesal. Til højre udsnit med nedlagt bytte på gulvet og (vist) ild i pejsen. Foto Heichelmann, 1870erne. I dag bruges pillesalen til koncerter. ES.
Bregentved Slot (før en ombygning 1887-1891.) Kgl. Bibl. (via arkiv.dk og Faxe Kommunes Arkiver. Fotograf er ukendt på Arkiv.dk, men tilskrives (af mig) Emil Heichelmann, idet Bjørn Ochsner omtaler, at KB har fotos af H. af Bregentved og Bregentveds Have, 1860'erne.
Heichelmann, Parti fra Bregentved Have, Faxe Kommunes Arkiver.
Hvil ved skovauktion i Gjorslev Bøgeskov. 1869-1870. Ved P.>V. Scavenius til Gjorslev. I forreste række nr. 6 fra højre: sognefoged Per Jensen, Kærgård, Mosxevej, Holtug. Foto Emil Heichelmann. Faxe Kommunes Arkiver og Stevns Lokalhistoriske Arkiv.
Stevns Klint, nord for den gl. kirke, Højerup Sogn. Klinten hvor der blev hugget kridtsten, bemærk "rampen" øverst på klinten th. Foto Emil Heichelmann 1870erne. Foto tilhører Stevns Lokalhistoriske Arkiv. Kilde arkiv.dk.
Foto af Faxe Kalkbrud med Faxe kirke og by i baggrunden. Emil Heichelmann, 1870erne. Faxe Kommunes Arkiver. Kilde arkiv.dk.
1875. Fotograf E. Heichelmann. Foto af Maes' hus. Huset var beliggende ved Køge landevej, der krydsede det nuværende Faxe Kalkbrud. I huset boede brudmester Maes. Faxe Kommunes Arkiver. Kilde arkiv.dk.
Faxe Stenværksteder Heichelmann, Frederik Vilhelm Emil (1837-1887) fotograf, forvalter. Det Kongelige Bibliotek.
Gruppebilleder og portrætter - Storehedinge
Foto E. Heichelmann, Storehedinge. (Visitkort). KB. Tekst: Skolen i Storehedinge. (Nr. 2 fra venstre siddende Nicoline Tauber, nr. 3 fra venstre siddende Julie Salicath, 1862-1927. ) Foto o. 1875. Kongelige Bibliotek. (Skolen må være en privat skole for piger).
E. Heichelmann, Storehedinge. Madsen Thaarup, Niels (29.09.1785-26.02.1876) urmager, politibetjent. KB.
|
Foto E. Heichelmann, Olsen, Siegfried Michael (08.08.1835-21.05.1905) boghandler, bogtrykker
|
Foto Emil Heichelmann. Karise Højskole med elever i haven foran bygningen. 1870erne. Faxe Kommunes Arkiver. Kilde arkiv.dk.
Heichelmann var fotograf i København fra ca. 1879 til sin død i 1887
Avlsbygningerne på herregården Hverringe nordøst for Kerteminde, o. 1880. ES.
Et rigtigt fint fotografi, monteret på fortrykt karton med indramning og fotografens navn. Forestiller herregården Hverringe nordøst for Kerteminde. Det er noget af et anlæg, med store avlsbygninger og en hovedbygning ved søen. Fotografen har arbejdet meget med billedet og fået rigtig mange mennesker med, stuepigen på trappen ind til boligens havestue, karle og røgtere med dyr, gartnere, håndværkere, malkepige osv. Tyve mennesker kan man få øje på. Hans baggrund som forvalter på Gjorslev betyder vel, at han er i god dialog med alle sine "statister".
Se også billedet her med luftfoto af Hverringe fra 1938-1939. HER.
Se også billedet her med luftfoto af Hverringe fra 1938-1939. HER.
Det nordlige hjørne af Wiedeweltsgade Heichelmann, Frederik Vilhelm Emil (1837-1887) fotograf, forvalter. KB.
Emil Heichelmann: Hellested Kirke, set fra forpagterboligen, 10x14 cm. Stevns Lokalhistoriske Arkiv.
|
DfF s. 162-164. 1886. Frederik Vilhelm Emil Heichelmann.
|