William Peter Heinrich Gylstorff, f. 1852, fotograf fra 1884 til o. 1899
De to brødre Gylstorff (også Arthur Gylstorff, fra 1884 til ca. 1900 fotograf i Aarhus, se HER) havde fra 1881-1884 atelier i Brogade 86 i Svendborg. Gylstorff var fra o. bogholder ved A/S Randers Rebslageri.
Demokraten, Aarhus, 6. juni 1896.
|

Randers, Niels Brocks Gade. Pladsen hvor Olympia ligger. Original på Randers Stadsarkiv, Kilde Arkiv.dk.
Et ægtepar, fotograferet af W. Gylstorff, Torvegade 10 ved Løveapotheket.
Beretningen om Niels Ebbesen, der "vog Den Kullede Greve" (Grev Gerhard den 3. af Holsten), holstenerne havde dengang Nørrejylland i pant og havde en hær i landet, er nok den historiske begivenhed flest forbinder med Randers, og byen har da også hædret sin berømte krigshelt med en statue foran det gamle Rådhus på Rådhustorvet.
Ifølge den populære overlevering skete selve drabet i dagene omkring den 1. april år 1340. Med et ikke helt fastslået antal væbnede svende (47-60) rider Niels Ebbesen fra Norring Riis om aftenen den 30. marts og kommer hen på morgenen til Randers. I en sluttet vagtstyrke drog de gennem gaderne til stenhuset, hvor greven havde taget kvarter. Her huggede Niels Ebbesen hovedet af den sengeliggende greve. Niels Ebbesen faldt i slaget ved Nonnebjerget ved Skanderborg den 2. november år 1340. |
Statuen af Niels Ebbesen blev afsløret på Rådhustorvet i Randers i 1882 den 2. november, datoen for Niels Ebbesens dødsdag i 1340.
Indskriften lyder: GUD GLÆDE DIN SJÆL NIELS EBBESEN Der blev den dag holdt indvielse af monumentet, købmand J. H. Heerford fra komitéen bag monumentets opstilling foretog afsløringen og borgmester C. Fischer modtog statuen på byens vegne. Monumentets skabere F. E. Ring og Vilh. Dahlerup var til stede ved indvielsen. Sønderjyske kvinder sendte til lejligheden en krans bundet af løv fra krigergravene på Als og Sundeved. Netop her var mange danske faldne fra krigen i 1864 begravede. Dermed bliver denne statue af Niels Ebbesen en slags uofficielle monument for krigen i 1864 og Danmarks tab af Sønderjylland. Kilden er HER. |