De første fotografer på Dansk Vestindien apoteker og daguerreotypist Hans Hansen

Daguerreotypierne tilhører Museet for Søfart i Helsingør. Teksten er af museets tidligere direktør, Henning Henningsen.

DU ER HER: > Øerne >Foto Dansk Vestindien > Foto H. Hansen, Vestindien

Charlotte Amalie og havnen set fra bjergene, Skt. Thomas, i begyndelsen af 1850'erne. Daguerreotypi af Hans Hansen (1819-82). provisor på Riises Apothek.

Teksten her er fra: Henning Henningsen, “De ældste fotografier fra Dansk Vestindien” i Dansk Vestindisk Selskab, okt. 1980.

At der allerede i midten af forrige århundrede har været fotograferet i Dansk Vestindien, ved vi. I det bekendte værk Bærentz'ens "Danmark" fra sidste halvdel af 1850'erne med talrige skønne litografier fra Danmark, hertugdømmerne og de danske besiddelser,  findes der fra 1858 to prospekter fra Charlotte Amalie, St. Thomas, der er betegnet som værende litograferet af A. Nay efter daguerreotypier af H. Hansen.
Der eksisteret desuden et større litograferet blad fra Charlotte Amalie, set fra det gamle Frederiksfort, nu hotel Bluebeard's Castle, og det har samme oplysninger.
Ingen af disse originale daguerreotypier synes dog at være bevaret, ligesom fotografen, H. Hansen, er forblevet ukendt.

I foråret 1980 spurgte en gammel ven af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, fhv. læge A.H. Riise i Hørsholm, om museet ville være interesseret i at modtage to originale daguerreotypier fra Sct. Thomas som gave fra ham. Han stammer fra den bekendte apotekerfamilie Riise, som i generationer har ejet St. Thomæ Apothek i Charlotte Amalie. (Vi ældre husker sikkert alle Riise Bay-Rum, som vi forfriskede vore stride lokker med i vor barndom). Han fortalte, at disse billeder havde hængt i hjemmet på St. Thomas indtil 1917, da familien drog hjem til Danmark, og senere hang de på hans egen væg lige op til vor tid.
Det lød vældig spændende, og det viste sig tilmed, da vi så billederne, at de var intet mindre end en sensation. Vi undersøgte dem og lod eksperten på ældre fotografier, førstebibliotekar på Det kongelige Bibliotek, mag. art. Bjørn Ochsner, se på dem og udtale sig om dem. Det viste sig da, at de ganske vist ikke var identiske med de nævnte billeder, men lignede dem meget og måtte være optaget af samme mand, dvs. at de måtte være de ældste kendte og bevarede fotografier fra Vestindien. De er derfor nok en omtale værd.

I værket Bærentz'ens "Danmark" fra sidste halvdel af 1850'erne med talrige litografier fra Danmark, hertugdømmerne og de danske besiddelser,  findes der fra 1858 to prospekter fra Charlotte Amalie, St. Thomas, der er betegnet som værende litograferet af A. Nay efter daguerreotypier af H. Hansen.

Charlotte Amalie set mod vest, Skt. Thomas, i begyndelsen af 1850'erne. Daguerreotypi af Hans Hansen (1819-82), provisor på Riises Apothek.

De to omtalte daguerreotypier, som her ses afbildet, efter af de ved moderne metoder er blevet affotograferet, må være optaget i begyndelsen eller midten af 1850'erne. Fotografen har stået på den østligste af de tre bjergknolde, som rager op over Charlotte Amalie, nemlig den, hvorpå Blackboard's Castle, det gamle Skytsborq, ligger, dvs. mellem den trappe, der går op langs Government House og trappen med navnet "The 99 steps", vel omtrent hvor den reformerte præstegård ligger. Fotografierne, der tydeligt nok er taget samme sted fra og på samme tid, danner tilsammen en panoramaoptagelse, idet det ene fortsætter det andet, hvad man kan se ved at sammenligne husene i det enes højreside og det andets venstreside.
På venstrefotoet ser man ud over Charlotte Amalies tage, nærmest mod syd-sydvest. Ned mod havnen ligger de lange varehuse med smalle slipper  imellem, og til højre derfor beboelseshuse. Skråt over midten af billedet kan Dronningensgade (Main Street) følges op mod højre side, og parallelt dermed løber til højre den krogede Vimmelskaftsqade (Back street). I Dronningensgade ses Riises apotek (den 3 etaqer høje, lyse bygning lige th. for midten), men ellers ser man ingen af byens mest karakteristiske huse. Christiansfort er således ikke kommet med, da det ligger til venstre for billedet, ejheller selvfølgelig guvernørhuset og den lutherske kirke. I havnen (fjorden) ligger talrige større og mindre sejlskibe, både og lægtere, for anker. T.v. ses havnens østkyst ud mod havneindsejlingen med Flagbjergets fod.  T.h. ligger halvøen, der nu benævnes Hassel Island. Det er mærkeligt nok ikke lykkedes at fastslå, hvad den tidligere hed.

På højrefotoet, som er taget mere mod sydvest og vest, ser man fortsættelsen af bebyggelsen. Gaden, der går op i venstre halvdel, er Krystalgade (tidligere Skidenstræde) med den hollandsk-reformerte kirke (set bagfra forneden t.v. på hjørnet af Nygade) og synagogen højere oppe. Helt forneden t.h. ses Grønnegade. T.h. i mellemgrunden bjergsiden med vejen op til den midterste knold, hvorpå viceguvernør Bergs palæ ”Denmark Hill" ligger; den er dog ikke kommet med på billedet. I mellemgrunden t.v. fjordens inderste hjørne. Man bemærker, at landtangen ikke er gennemgravet, hvilket først skete 1860 for vandcirkulationens skyld. I baggrunden Crown Bay og Water Island samt bjerget med Niesky missionsstation.
Med disse to daguerreotypier havde familien Riise et skønt minde om deres by at hænge op i stuen. De blev da også fornemt monterede, hver forsynet med en passepartout med guldtrykte kanter og ornamenter og en dybsort, lakeret ramme af træ, udstyret med stukforsiringer i 1850'ernes begyndende klunkestil. Festlige ser de ud, men de er skrøbelige og stukken stødes let af.
Pladerne måler hver for sig 14,7 x 19,5 cm. og lysmålet er 20,1 x 26,1 cm.
Som nævnt i indledningen var de daguerreotypier, det var brugt som forlæg for litografierne, taget af H. Hansen, og på vore to er der med en fin nål ridset en signatur ind i pladen: Hansen. Da læge Riise kunne oplyse, at de var optaget af en provisor på apoteket, var det ikke svært at finde frem til ham, og magister Ochsner kunne da fortælle følgende om ham:

Hansen, Hans (20.02.1819-18.02.1880) cand. pharm., bageriejer (Optog daguerreotypier på St. Thomas) KB.

Han hed Hans Hansen og var født i Helsingør 20. februar 1819. Hans far var vognmand med postbevilling for ruten Helsingør-København.
Han blev cand. pharm. i 1840 og drog i 1848 til Dansk Vestindien, hvor han blev ansat hos A.H. Riise på dennes apotek.
Med ham rejste forøvrigt den ene af hans to brødre, Julius Carl, f. 1825, der var pædagog. Han døde dog allerede i 1856 i Frederiksted, St. Croix.

Hans Hansen, der øjensynligt tidligt lærte fotograferingens kunst, var ikke tilfreds med at være provisor - muligvis kunne han ikke enes med Riise - så omkring 1862 nedsatte han sig som selvstændig bageriejer i Charlotte Amalie. Han blev gift med en dame fra Helsingør, Emilie A.M. Lynns f. Meyer. Hun døde på St. Thomas, vist i 1871, hvorefter Hans rejste tilbage til Danmark i 1872.

Han var dog en urolig sjæl, for straks efter hjemkomsten tog han til Kimberley-diamantfelterne i Sydafrika via Kapstaden, og derfra senere over Australien og Honolulu til San Francisco (1876). I 1877 rejste han til New York, måske fordi hans yngste bror Georg blev ansat ved det derværende toldvæsen samme år. Hans vendte i 1878 tilbage til San Francisco, hvor han døde 18. februar 1882.

Forøvrigt synes Hans Hansen at have haft en kollega i kunsten, som det fremgår af en dagbog på Det kgl. Bibliotek, ført af Jens Paul Julius von Wahlmann (f. 1828). Han var også uddannet apoteker og var i 1855-58 ansat son medhjælper hos Riise. Som det ses i dagbogen, der ved et tilfælde faldt mig i hænde sidste år, var Wahlmann en ret stridbar herre og kunne slet ikke med Riise, hvorfor han efter en voldsom batalje med sin chef sagde op før tiden. Han kan have lært at fotografere af Hansen, og han fattede den plan at ernære sig ved at rejse rundt i Sydamerika med sit daguerreotypiapparat, som han havde købt i 1857 - man spørger sig selv, om det var Hansens, han havde købt?

Det blev dog ikke til noget, da nogle af hans danske bekendte, som havde villet udnytte samme fidus og var taget derned med store forhåbninger om at kunne tjene på at fotografere på mere eller mindre primitive steder, fik en krank skæbne. Gad vide hvad det var for danske fotografer, der drog ud i den store verden på så tidligt et tidspunkt? I stedet for tog Wahlmann så hjem til Danmark, hvor han i 1860 startede et fotografisk atelier i Odense og 1867 et i Fredericia. Det gik øjensynlig stadig dårligt for ham og han vendte så tilbage til apotekergerningen. Han døde 1896 som bestyrer at Brovst Apotek.

Det er, som man vil se, ikke kedeligt, hvad undersøgelsen af et par gamle fotografier kan lede til.  Henning Henningsen.