Søffren Degen, guitarvirtuos og fotograf

NAVN: Søffren Degen (Søfren Degen - Søren Degen)
DATA: Født i København 12.10.1816, død på Frederiksberg 7.7.1885
AKTIV: Vesterbro 58 [63], Kbh. 1849-ca. 1857 
Vesterbro 33 [74], Kbh. ca. 1863
ADRESSER: 1849-1863 (?) Vesterbrogade 63 og 74 København
Ca. 1861-1865, Pilestræde 15
UDDANNELSE: Guitarist, Violcellist, skuespiller, fotograf
TEKNIK: daguerreotypi og vådkollodium. Havde iflg. annonce i Hamb. Nachr. Daguerreotyp-Atelier Adolphsbrücke 8, im Hause von H & P Spiro. 
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS: ?
INTERIØRBILLEDER: ?
GENRE/REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: Stereoskop-portrætter
POSTKORT: nej
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER: Ingen, en af de første daguerreotypister
EFTERFØLGER: Søsteren Thora Hallager HER, 
ARKIV: Kongelige Bibliotek, Musikhistorisk Museum & The Carl Claudius Collection
KOMMENTARER: Forældre var negotieassistent Jens Degen og Anne Margrethe Degen. Faren døde inden Søffren var to år. Moderen giftede sig med musiker ved hæren, Andreas Hallager. I det ægteskab fødtes Thora Hallager 1821. 
KILDER: Ochsner 1986 med mange oplysniner s. 244-245. Thomas Nielsen, January, 2017, Søffren Degen HER. 
Ukendt fotograf, (Thora Hallager?). Portræt af Søffen  Degen. Kilde Musikhistorisk Museum & The Carl Claudius Collection)

Atelier sammen med søsteren Thora Hallager 1852-1858 ff.

Kiøbenhavns Kongelige alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. april 1852.
Berlingske 29. oktober 1853.
De to annoncer herover: Kjöbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 19. februar 1856. Gentages i Flyveposten 8. marts 1856.
Kjöbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 30. juni 1856. S. Degen & Th. Hallager.
Berlingske 3. juli 1858.
Ukendt fotograf. Søffren Degen, portræt, Kongelige Bibliotek.
Ukendt fotograf, Søffren Degen, portræt, cdv. Kongelige Bibliotek.
Foto (antagelig) Søffren Degen, 17x23 cm, albumin. Thora Hallager i atelieret Vesterbro 33 [74] Kbh. Dvs. bag hjørnet af Vesterbrogade og Værnedamsvej. 

Pilestræde 15 Kbh. Søffren Degens halvsøster Thora Hallager, 1821-1884 her.

Foto S. Degen & Th. Hallager, må være portræt af Thora Halager. Kilde KB, visitkortsamlingen. 
Foto Søffren Degen, papirnegativ, 18x14 cm. Ca. 1851. Fotograf Thora Hallager, Kilde Bjørn Ochsner, KB.)
Hans Kaarsberg, Memoirer, 1921, s. 178
En Dag traf jeg i en Familie, hvor jeg en kort Tid spiste min Middagsmad sammen med et par andre Pensionærer, en Mand, der fik afgørende Betydning for min Trofasthed mod mit Instrument [guitaren] : Musikeren, den forhenværende Skuespiller, S. Degen.
Han var ogsaa [ligesom guitaristen gamle Jessen] en ældre Mand, omkring Tredsaaret, af Middelhøjde, let foroverbøjet, - naar han ikke spillede: da sad han rank, næsten knejsende, som en triumphator. Han var mager, bleg; Trækkene markerede, aandfulde; Haaret og det "spanske" Skæg graanende. Hans lyse, sjælfulde Øjne havde et noget tungsindigt Udtryk, hans Stemme var smuk, musikalsk, og han talte usædvanlig correct dansk - med en svag Klang af dramatisk Diction. Degen var en smuk Mand i dette Ords bedste Betydning. Han var meget alvorlig, noget indesluttet. Men, hans Beundring, hans vakte Begejstring, forvandlede ham til en Personlighed skinnende af Liv og varm Følelse.
Som Adoptivsøn af Professor Degen antog han sin Velgørers Navn og arvede hans Formue. Denne har næppe været stor [Bjørn Ochsner mener ikke det er korrekt, S. Degen var søn af Jens Degen, jvnf. ovenfor] Ganske vist ejede Degen, da jeg c. midt i Halvfjerdserne lærte ham at kende, et ret stort, men lavt, gammelt Hus i Smallegade paa Frederiksberg, men selv boede han i et langstrakt, mere end tarveligt Kvistkammer i Husets Frontespice. Skønt han, naar han gik ud, altid var soigneret, net i Tøjet, glat friseret, næsten "pillen" at se til, var hans Kvistkammer omtrent af samme Art som "gamle Jessens". Han lavede selv Mad, stegte Rødspætter i Vindueskarmen paa Petroleumsapparatet. Iført en ældgammel, lang, graa Slaabrok, residerede han i dette Pulterkammer med synlig Velbehag: "Her er Fred, hér; ja".
Degen var ungkarl. Det var mig meddelt, at han i sin tidlige Ungdom havde trolovet sig med en meget smuk Pige. Det var den "store" Kærlighed, der havde betaget ham. Hun ledsagede ham en Sommer til Badestedet Vyck, hvor han spilede for Christian XIIIde. Under dette Ophold "tog en Person, der var saa højtstaaende, at han meget vanskeligt kunde naaes med en Dolk, hans Kæreste fra ham". Nu, - det kan jo godt være, at Damen har ladet sig indfange godvillig; Besynderligt nok synes just adskillige af de Kvinder, der virkelig er Genstand for en Mands "grandamour", hans ideelle, ophøjede Tilbedelse, ikke saa sjældent efterhaanden at blive utilfredse med Sjælefølelsen og kaste sig med pludselig Rasenhed over Tilværelsens solide, rosinfyldte Sorte-Pølse! Dét Syn har jeg ret ofte skuet paa min Vej gennem Livets Palmelunde. I hvert Fald forvandt denne Mand ikke sin dybe Skuffelse. Han forblev ugift, ensom; og han ytrede stundom en vis, efterhaanden noget overlegen Foragt for Kvinder i Almindelighed. 
Skønt Degen spillede mesterligt Violoncel, var og blev til hans Død Guitarren hans Yndlingsinstrument. Dette, i visse Henseender ret "fattige", ældgamle Instrument med dets sex à otte Strenge blev i hans Hænder rigt og vidunderligt. Han var en fuldendt Guitarre-Virtuos. Naar han sad for aabent Vindue paa mit Kvistværelse - Sct. Pedersstræde, 34, Bagbygningen - og, phantaserende paa min gamle, ottestrængede "Staufer", ventende min Hjemkomst fra Forelæsningerne, var hele Husets Befolkning paa Benene. Naar jeg gik over Gaarden, lød hans Spil med en Kraft som et Fortepianos, og ved alle Vinduerne stod Menneskene, stille lyttende. Det var i Sandhed ganske vidunderligt.
S. Degen 1846, Kilde Musikhistorisk Museum. Thomas Nielsen, 2017, Søffren Degen HER. 
Degen havde rejst meget i Udlandene. Han gav Concerter som Solospiller paa sexstrænget Guitarre med accompagnement af - fuldt Orchester. Man har ondt ved at forstaa dette, naar man ikke har hørt dette Menneske spille. Jeg forstaar det. Skade, at han i de mange Aar, han levede i København i sine ældre Dage, saa vidt jeg ved, aldrig nogensinde vilde lade sig høre offentligt.
Hvad jeg lærte af denne Mester, var væsenligst Anslaget og dét, at Guitarren ikke er et sentimentalt Klimpreinstrument, men, spillet retteligt, rummer den mandigste Kraft, den sjælfuldeste Karakter. Han spillede mere for mig, end med mig. Efter nogle ganske kortvarige Øvelser, tog han Plads paa en Stol midt i Kamret: - "Nu, - nu skal De kun høre". Og, saa "legede han paa Strænge", uforglemmeligt.
Han var ingen stærk Mand; plagedes som ældre af Fremfald af Tarmen [Hans Kaarsberg var læge]. Da jeg havde forladt København, nedsat mig i Skelby, giftet mig, vilde jeg indbyde Degen til et Sommerophold paa Landet; thi jeg tænkte ofte paa ham. Men, da jeg forhørte mig om ham, var han just i dé Dage død paa et Hospital.
Af Compositioner for Guitarre har han, saa vidt jeg ved, kun efterladt sig én eneste: "Piece facile pour la Guitarre", S. Degen, sidste Nummer i Samlingen "Sept Morceaux, - Sor, Guiliani, Degen, -pour Guitarre, recueillis par S. Degen, Copenhague & Leipzig; Vilh. Hansen, éditeur"