Danske anonyme - dvs. ukendt fotograf - daguerreotypister - privateje avk

1840'erne

Et daguerreotypi af en kvinde med fem børn. Det er et tidligt daguerreotypi fra 1840erne med en tegnet passepartout. Ingen yderligere indramning, og det har aldrig været ophængt, hvilket så til gengæld vil sige at det er ganske velbevaret.

Desværre er fotografen ukendt. Motivet er fæstnet på en spejlblank, forsølvet kobberplade (som er svær at affotografere). Man brugte forskellige kemikalier som jod, kviksølv og køkkensalt til processen. Man dageuerreotyperede også i 1850erne, men da var indramningerne anderledes, sædvanligvis sort med guldstaffering og med nogen afstand til glasset.

I 1850erne fik daguerreotypiet konkurrence af andre måder at fotografere på og blev sidst i 1850erne udkonkurreret af fotografiet på papir.

Det her viste daguerreotypi er ikke specielt vellykket motivmæssigt,
sikkert en grund til, at det har ligget gemt af vejen i en skuffe. Måske har det oprindelig ligget i et lille etui betrukket med læder eller fløjl.

De tidligste daguerreotypister havde problemer med eksponeringstiden, kunderne skulle sidde musestille i meget lang tid, hvilket man kan se på dette billede. Det har været svært at få de yngste børn til at sidde stille, de læner sig temmelig uskønt op ad moderen. Erhvervet i 2011.
Selve indramningen har oprindelig været særdeles fin, og ganske usædvanlig.
Hvor rammen nu fremtræder med det vi kalder en ”husmandsforgyldning”, aner man bladguld nedenunder. 
Det daguerreotypi jeg viser herover, har jeg  fundet i 2008 - på et loppemarked i Nylars. Det  er en halvplade daguerreotypi, dvs. 9,5 x 13,5 cm. Det forestiller -  er jeg nået frem til - den største og mest fremgangsrige skibsbygmester, Bornholm nogensinde har fostret, Søren Peter Bech f. 1815 samt hustru og søn. Det er dog et bud der er aldeles usikkert!
Den første daguerreotypist besøgte Bornholm i 1847 (altså blot otte år efter at Daguerre havde præsenteret sin opfindelse), han hed A. Olsen (læs om ham HER). Den succesrige skibsbygmester kunne være én af de første, der lod sig portrættere. Og havde råd til at blive portrætteret. Sammen med hustru og ældste søn, der skulle overtage virksomheden efter faderen. Søren Peter Bech kom til Bornholm med sin far, der også var skibstømrer, i 1824. Han byggede sit første skib i 1835 i Rønne og søsatte et skib hvert år de følgende år. Men i 1866 fik han ansættelse som mester på skibsværftet i Kalmar. Han døde efter et besøg i Rønne i 1879. Han havde da bygget i alt 84 fartøjer, nogle i Kalmar. 
Daguerreotypiet måler 9,5 x 13,5 cm, det er et temmelig stort daguerreotypi, såkaldt halvstørrelse, hvilket er ret sjældent. Det er ganske fint og delikat håndkoloreret, lidt rødt på kinderne, guld på smykkerne etc. Den stregtegnede indramning viser, at det er et tidligt daguerreotypi fra 1840erne.

Hele indramningen incl. bagsiden er fremstillet af fineste mahogni, hermetisk tillukket som et daguerreotypi bør være, for at det ikke skal gå til. Dette er da også meget velbevaret. På bagsiden er der i mahognien buede skurestriber, som om billedet kunne have hængt på et skib; men man spørger sig, hvorfor det skulle have gjort det, selv om det forestiller en skibsbygger. Husk: et daguerreotypi er spejlvendt - og et unika, man kunne ikke fremstille kopier efter det.
1847 - en daguerreotypi af en midaldrende kvinde med fin kjole med læg foran på brystet og skørtet, hvid kappe og krave med broche samt guldurkæde. "Doctorinde Fru Eversen, Hillerød, 1847." Står der på bagsiden. Hvem er hun: lægefrue Ewertsen i Hillerød! 
7,5x9,5 cm. Med original grenramme. (avk 2025).
Den danske Lægestand. 
1848 står der bag på billedet. Det er ikke engang ti år efter fotografiet/daguerreotypiet blev præsenteret som en ny opfindelse i Paris. Det er nok heller ikke hvem som helst, der havde råd til at blive foreviget med et fint daguerreotypi i en guldramme. Det er en daguerreotypi af en mor med sine to døtre. Det som springer i øjnene er kvindens hvide, blomsterpyntede kniplingshovedtøj med hængler. Både det, lommetørklædet på hendes skød og de forskellige blonder på kjolerne er retoucheret med hvidt. Rammen er usædvanlig fin og velbevaret, er knap så almindeligt i brug til daguerreotypier fra den tid. Ydermål: 15 x 16 cm. Daguerreotypien 6 x 7 cm. Fotograf og proveniens ukendt. Erhvervet 2017. avk.
Daguerreotypi, to børn, familien Langeland. (avk 2025).

Daguerreotypi. To søskende, forestiller "Rasmus Wilhelm August Langeland, født 12. April 1844, aftaget i August 1851. 7½ Aar gammel".
og "Marie Adamine Johanne Elisabeth Threse Langeland, født 4. Maj 1842, aftaget i August 1851, 9½ Aar gammel."
Daguerreotypi, ukendt fotograf. portræt af en kvinde i en stærkt udringet kjole, stort skørt, formentlig en krinoline. lang perlekæde. 1840'erne.  Et knæstykke.  Hun sidder - som man ofte gør på disse tidlige "fotos" - med hånden hvilende på en "gueridon", et lille rundt bord med et blomstret tæppe. Den sorte kant i venstre side af daguerreotypien skyldes oxydering, fordi daguerreotypien har været utæt. Den er nu renset for støv og tætnet, efter at være blevet fotoregistreret. Daguerreotypien er monteret i en fin lille "sølvramme". 
Ydermål: 12,5 x 14 cm. Daguerreotypien: 6 x 7 cm. Fotograf og proveniens ukendt. Erhvervet 2013. 
Formentlig et ægtepar, Niels Hansen f. 22. februar 1824, d. 19. september 1889, fotograferet ved en blomstret dug på en guéridon og foran bagtæppe med landsby. Hun, Louise Marie Hansen, f. 18. december 1826, d. 30. marts 1886. Fotograferet ved en mahogni guéridon og stoleryggen synes at være fra en louisseize-stol. avk. Erhvervet 2025, Fotomuseet.
Mærkning: En senere håndskrevet etiket bag på billedet fortæller, hvem kvinden på billedet forestiller:  ”g.m Apoteker …  Helms, født Mandix fra Bisgård”. 

"En efterkommer, Jesper Ratjen, Kolding, fortæller om portrættet: Daguerrotypiet forestiller Elisabeth Cathrine Mandix (f.1796 † 1858), som blev gift med apoteker Adam Helms, Horsens. Apotekerfruen skal have været "en dygtig, men skrap Kone i sit Hus". Apotekerparret fik 10 børn.
Adam Helms (f.1786 † 1852) og Nicolai Gotfred Helms (f.1788 †1867) var brødre og sønner af apoteker i Horsens Jacob Helms (f.1738 † 1816). De blev begge gift 3. okt.1817 på Tamdrup Bisgård med søstrene Elisabeth Cathrine Mandix (Adam) og Anna Kirstine Mandix (Nicolai). Pigernes stedfar Steen Hasselbalch, som var blevet enkemand i 1813, benyttede også lejligheden til at gifte sig: Han med pigernes lærerinde, så der den dag var 3-dobbelt bryllup på Tamdrup Bisgård.
(Nicolai var ikke gårdejer i Tamdrup, men var ved vielsen "landmåler" uden fast ejendom. Han købte for sin og hustruens fædrende arv en gård i Lundumskov, som han senere udskiftede med Gedvedgård. – Gårdejerparret fik 11 børn – hvoraf den yngste er min kones oldefar).Af Nicolai Helms findes intet Billede. De Narrestreger vilde han ikke have med at gøre", fortæller en nevø – Måske havde apoteker-broderen Adam det ligesådan, for ham kan vi heller ikke finde et foto af, men heldigvis måtte konerne gerne lade sig afbilde". Erhvervet 

Daguerreotypi i en sortmalet oval ramme med perlestaf og en håndklippet, oval, brunlig papirpassepartout. Knæstykke, forestiller en midaldrende kvinde. Kjolen har spidst liv og hvid kniplingskrave og tilsvarende blonder ved ærmerne. Hovedtøj af hvidt tyl og blonder, bundet med silkesløjfe. Frisure med midterskilning, kvinden bærer briller, hvilket ikke ses ret tit på daguerreotypier. Vielsesring på den ene hånd. Den ene arm hviler på en gueridon, hvorpå man aner et stormønstret bordtæppe. Mål: ⅙-plade. Billedets ydermål er 11,5 x 13,4 cm. Datering: Omkring 1850.

1850'erne

Daguerreotypi, ukendt fotograf, "kvinden med de blå øjne", Barbara Kirstine Bohn Jespersen, 1781-1864. Maleren Kristian Zahrtmanns bedstemor, hun var gift med købmand mm. Peder Dam Jespersen. Hun var nice af den rige Marie Kofoed, som blev udnævnt som etatsrådinde, pga. sin velgørenhed - og store rigdom. Barbara Bohn boede som barn hos fasteren på Christianshavn og hun og hendes familie arvede en stor formue efter Marie Kofoed. Erhvervet 2021.  Samling avk
En lille treårig (tror jeg) pige i sidste barnemode i velhavende kredse: en meget udringet, ternet kjole. Hendes små ørelokker er blevet dekoreret med guld. Bemærk den fine porcelænsdukke, hun holder i sin ene arm, også en tidstypisk dukke med det lille hoved med sort, bemalet hår og med hat. Pigens ansigtsudtryk minder slående om en lille forkælet, utilfreds pige anno 2017 [det var det år jeg erhvervede daguerreotypien]. Hun synes at læne sig op af et lille firkantet bord, dækket med en mønstret dug.

Ydermål: 10,5 x 12,5 cm. Daguerreotypien: 6 x 7 cm. Fotograf og proveniens ukendt. 1850erne. Erhvervet 2017. avk.
Er hun ikke sød! En daguerreotypi, desværre af en ukendt fotograf. En ung kvinde i mørk udringet kjole, med halsudskæringen dækket af mørk tyl med blomsterbroderi. Hvide underærmer. Smykkerne har fotografen efterfølgende retoucheret med guld. 
Bagsiden er lukket med buntpapir, og - sandelig - en datering: "Den 29. November 1850". Samling avk, erhvervet 2025.
Fotograf/daguerreotypist ukendt, daguerreotypi af ukendt herre, o. 1850. udsnit. (Erhvervet samtidig med ovenstående, men forskellige optagelser, jvnf. borddugen.) Samling avk.
En lille samling daguerreotypier, samme proveniens. En gammel, rynket bedstemor, en datter - måske - de to daguerreotypier ikke i bedste stand - og et lille barn. (avk 2025)
Den lille samling daguerreotypier her er fra 1850'erne, typisk med det sortmalede glas og guldindramningen (som mangler på det ene dag)´og den grågrønlige passepartout med oval udskæring. 
Jeg har fundet den mindste daguerreotypi - som jeg endnu har set. Den er meget sød, forestiller et lille barn, med en beroligende mor/mormors arm og hånd ved og omkring sig. Det er velbevaret, har vel mest ligget i en skuffe.
Det er blot 1/16 plade, dvs, ca. 3,5 x 4 cm. Bagsiden er dækket af buntpapir. (avk 2025).
Tre daguerreotypier, med samme proveniens, af en bedstemor, en mor og et lille barn. (Tror jeg). Daguerreotypierne af kvinderne er desværre ikke i bedste stand. Den gamle, rynkede bedstemor er sød med sit hvide tylshovedtøj med kniplinger og broderier. Kjolens ærmer er samlede i en håndlinning. Datteren, moren, har silkebåndsbundet kniplingskyse, kjoleliv med spids og rynker fortil, (vist) vide polkaærmer med overærmer og hvide underærmer. Barnet har en knappet kjortel med hvid krave - og læg mærke til hånden og håndlinningen, det kunne være mormorens. 1850'erne.
Et daguerreotypi med indramning med farvet sort glas og guld. Det er et knæstykke, forestiller en ukendt, siddende kvinde i en udringet kjole i 1840-50ernes stil, hendes frisure er tilsvarende tidstypisk med midterskilning og opsat hår.

Hun bærer et halsbånd af mørkt fløjlsbånd med et vedhæng samt øreberlokker. Desuden en broche midt på kjolens udskæring. Kvinden er yngre, formentlig i 20erne. Hun sidder med den ene hånd på en næsten
usynlig gueridon.

Tilstand: Billedet er lukket og intakt.
Mål: ⅙-plade. Billedets ydermål er 11,2 x 13 cm.
Mærkning: Der er ingen tekst på billedet.
Datering: 1850erne.

Erhvervet 2011. avk
Mine billeder er ikke alle i lige god tilstand; det betyder til gengæld, at man kan komme lidt tættere på dem – og blive lidt klogere på daguerreotypiens og vitrotypiens teknik. Her ses et daguerreotypi af en ukendt herre, omkring 50 år, siddende, iklædt jakke og hvid skjorte og med nogle ringe på den ene hånd, som har fået påmalet lidt guld. Han støtter den ene arm på en gueridon (et lille søjlebord).
Tilstand: Billedet er ”gået op i limningen”, så man har ”adgang” både til passepartouten, der er forgyldt og placeret bag glasset. Og til selve daguerreotypien, som har været fæstnet til en papbaggrund.  Det hele har oprindelig været limet hermetisk sammen.
Mål: Den daguerreotyperede, forsølvede kobberplade måler 8x10 cm. (¼-plade). Billedets ydermål er 12,7 x 15,3 cm.
Mærkning: Den forsølvede plade er stemplet med den franske virksomhed Christofle’s varemærker og de fire hjørner på pladen er bukket en lille smule op – så man har kunnet håndtere pladen ved klargøring, eksponering og efterfølgende fremkaldelse og fiksering. Derudover er der ingen tekst på billedet. 
Datering: Billedet er fra 1850erne med den i Danmark mest almindelige, sorte glasindramning med en bølget guldkant. Erhvervet 2011.b avk.
Ukendt daguerreotypist. To kvinder kigger på os - og på de mange andre, som de efterhånden har gjort i 180 år. Kvinden til højre har pyntet sin kjole med en fin, hvis hedebobroderet halskrave. Sidst i 1840'erne. (avk 2024).