Camera Obscura - mørkt rum - pinhole camera
|
Camera obscura.
Nej, det er ikke en mand, der er ved at tage et billede ud af sin hoveddør. Men i flere hundrede år har folk tænkt, at man med noget kemi burde kunne fastholde det billede, man så på camera obscura'ens matskive. Her er det en dygtig kunstner og perspektivlærer fra Amsterdam, Jurriaan Andrissen, der med en laveret blyantstegning fra o, 1810, har foreviget en ung mand, som fanger og skitserer det korrekte perspektiv på matskiven i sit camera obscura. Som altså er en tegnehjælp. Kilde: Frühen Photographen in Schleswig-Holstein, 1985. |
|
Fra Lex.dk: Camera obscura er et mørkt rum eller en lystæt kasse, hvori lysstråler fra genstande udenfor, der falder gennem et hul i den ene side, danner et omvendt og formindsket billede på den modstående side. Billedet af genstande, arkitektur eller landskab kan aftegnes med stor nøjagtighed og perspektivisk præcision. Samme princip i pinhole kameraet. Camera Obscura, New York o. 1890.
|
Foto E. V. Harboe, Kbh. Langelinje - kalder Harboe dette billede. Samling Gerhard Ryding. Udsnit. Bemærk den lille pavillon lidt til højre i billedet. Allerede omkring 1880 må der have været en Camera Obscura-pavillon på Langelinje.
|
Peter Elfelt (?), Postkort Langelinje med Camra Obscura. Omkring 1900. "Camera Obscura. Ved optiske Glas & Spejle fremstilles levende Billeder af Livet paa Langelinje og Sejladsen paa Rheden. Entre Voxne 25 øre, Børn 10 øre. 6 Personer 1 Kr. .
Foto Peter Elfelt, Camera Obscura, Langelinje, o. 1900. KB.