Georg Waldemar Alexandersen, 1843-1931. Vesterbrogade 43, 46 og 41 København

Søn af maleren Georg Alexandersen. Svoger til Hauerslev.
Ca. 1865-72 ansat hos Georg E. Hansen. 1873 overtog han Pet. Chr. Kochs atelier. HER. Søgt børnefotograf.
Iflg. Ber. fra Da. fot. Foren., XI, 1897-98, etabl. 1.10.1873.
Nekr. m/portr. i D.t.F., LIII, 1931, s. 106f.
Alexandersen, Georg W, 11.11.1843-11.10.1931
1873-1889 ca Vesterbrogade 43, "Bjørnsdal".
1889-1900 (efter) Vesterbrogade 46, Atelieret er beliggende i Stuen.
1902-1910 ca Vesterbrogade 41. P.C. Kochs Efterf.
Alexandersen var også stereofotograf, se ex. nederst på siden.
Herover Alexandersens atelier, Vesterbrogade 41-43, Bjørnsdal.
Foto af Chr. Neuhaus, Kbh.
G. Alexandersen: Vesterbrogade 46 er en af bygningerne på kabinetfotografiet fra Det Kongelige Bibliotek?
Industriforeningen. Alexandersen, Georg W. (1843-1931) fotograf.
Landbohøjskolens facade, set fra Bülowsvej. Foto: Alexandersen, Georg W. (1843-1931) fotograf. Fra Det Kongelige Bibliotek.

Vesterbrogade 43 1873-1889 ca.

Fotograf Georg Waldemar Ferdinand Alexandersen (11. november 1843 - 11. oktober 1931) tog dette særprægede julefoto med voksfigur i sit atelier på Vesterbrogade, i 1880'erne. En familie med en "rædsom Voksfigur kom op og skulde fotograferes". Familiens lille mops er også kommet med. Nationalmuseet.
Georg Alexandersen, P.C. Kochs Efterf. Vesterbrogade 43, Kjøbenhavn. ES.
Kgl. livberider Carl Johan August Gautier (1812–1897) og Adelaide Caroline Isabella Westermann (1827–1897). Foto G. Alexandersen, Kbh. Bang-album2. ES. HER.
Carl Johann August Gautier blev født 22. april 1812 i Mühlberg an der Elbe i Sachsen. Han var det ældste barn af cirkusdirektør Didier Gautier (1792-1872) og dennes kone Johanna Katharina Wilhelmine Grunert (1783-1869).
Carl voksede op og blev uddannet i sine forældres cirkus, hvor han var en af de artistiske hovedkræfter under de mange rejser rundt i hele Europa, ikke mindst i Norden. Cirkus besøgte mange gange København, hvor man kunne spille i flere måneder ad gangen.
Da Didiers selskab i 1837 optrådte nogle måneder i København, fik Carl til opgave at undervise en ung prins i voltige (akrobatik til hest). Det fik væsentlig betydning for hans fremtid, men foreløbig fulgte han pænt med sin fars selskab, der fortsatte sine mange rejser i Skandinavien, i Rusland, de baltiske lande og Tyskland.
Under disse rejser spillede selskabet flere gange i København, og her skete der så en anden afgørende begivenhed: Han mødte en køn ung pige. Det var sikkert hende, der fik ham til i 1846 at slå sig ned i den danske hovedstad, hvor han blev ansat som ridelærer i det nyoprettede etablissement ”Kjøbenhavns Hippodrom”. Selskabet eksisterer endnu, bedre kendt som Folketeatret.
Pigen hed Adelaide Caroline Isabella Westermann og var datter af Det Kgl. Teaters billetkasserer Johann Wilhelm Gottfried Westermann, en indvandrer fra hertugdømmet Lauenborg, og dennes første kone, som var dansk. Det var næppe tilfældigt, at Carl Gautier mødte frøken Westermann, for Westermanns var gode venner af de omrejsende teater- og cirkusfamilier, som i de år besøgte København, navne som Kuhn, Pettoletti og Price. En del af dem var ligefrem faddere til mange af familien Westermanns børn.
Året efter ansættelsen ved hippodromen blev Carl Gautier gift med Adelaide Westermann. Vielsen fandt sted i den tyske lutherske Sct. Petri kirke, hvor familien Westermann hørte til. I de følgende år 1848, 1850 og 1852 fik parret tre børn, som blev døbt i Sct. Petri kirke. Men så kom den store koleraepidemi i 1853, og da det gik dårligt med hippodromens økonomi, rejste Carl med kone og børn ud i Europa for igen at medvirke som artist i sin fars cirkus, der på den tid optrådte i Sydfrankrig. Også Adelaide og de ældste børn optrådte. Rejsen varede til slutningen af 1855, hvor cirkus i november kom tilbage til København. Opholdet kom til at vare til april 1856.
Carl Gautier og hans kone optrådte under opholdet i København i mange af forestillingerne. Fx var der den 6. februar 1856 beneficeforestilling for Carl, men fra foråret 1856 blev han privat ansat ved hoffet, uden tvivl med henblik på en særlig stilling, når Carls gamle bekendt, prins Christian, til sin tid skulle overtage den danske trone. Og sådan gik det i hvert fald. I februar 1864 (midt under den skæbnesvangre situation i hertugdømmerne) blev han udnævnt til kongelig livberider for den nye konge, der i november 1863 havde efterfulgt den barnløse Frederik VII som dansk konge under navnet Christian IX. Denne udnævnelse ledsagedes af dansk statsborgerskab, og hermed var den gren af familien blevet dansk.

Carl var nu kommet til sin blivende stilling, og den beholdt han til sin død den 24. juli 1897 på Bernstorff Slot i Gentofte. Gennem de mange år udvikledes et nært forhold mellem kongefamilien og berideren. Foruden diverse officielle dekorationer modtog Carl Gautier signerede billeder og gaver fra kongefamiliens medlemmer. En del af disse ting befinder sig fortsat i familiens eje. Ved Carls begravelse fra Holmens kirke den 30. juli 1897 var kongeparret til stede. Adelaide døde kun to måneder efter sin mand og begravedes ved hans side på Assistens kirkegård i København.
Carl og Adelaide fik i alt 4 børn. De tre var som nævnt ovenfor født før cirkusrejsen til udlandet, mens det sidste barn blev født efter udnævnelsen til kgl. livberider.

Her er de fire bøn:
 
Didier Johann Otto Christian Gautier, født 9. september 1848, død 4. maj 1913. Blev dyrlæge
Johanne Maria Anna Nannette Gautier, født 23. april 1850, død 18. oktober 1919. Blev gift.
Gottfried Ludwig Jean August Gautier, født 12. januar 1852, død 21. august 1873. Døde som ung styrmand af en tropesygdom.
Elise Johanne Marguerita Gautier, født 1. august 1856, død 30. september 1902. Gift med højesteretssagfører Axel Bang.

Kilde: HER, http://www.gautier.dk
Carl Gautier, 1812-1897, KB.
Kbh. Efterretninger 2. november 1842
Morgenposten 31. marts 1856
Jyllands-Posten, 31. juli 1897. Jordefærd.
I Gaar Middags fandt kgl. Livberider C. A. GAUTIERS Jordefærd Sted fra Holmens Kirke. Paa Kisten saaes signerede Kranse fra Kongen, Dronningen, Kejserinde Marie Feodorowna, Kongen af Grækenland, Prinsessen af Wales, Prins Valdemar og Prinsesse Marie. I det talrige Følge saaes Chefen for Kongens Adjutantskab, GÜLDENCRONE, Kabinetssekretær ROSENSTAND, Staldmester SCHEELE og mange Medlemmer af Hofetaterne, Yachtkaptajn, Kommandør GAD, Veterinærfysikus BANG m. Fl. Noget efter Kl. 12 indtraadte i Kirken Hs. Maj. KONGEN og Ds. kgl. Højh. KRONPRINSEN og Prins VALDEMAR. Ved Hovedindgangen modtoges Herskaberne af Overhofmarskal LØVENSKJOLD, Generalmajor V. d. MAASE og Domprovst POULSEN. Jordfæstelsen fandt Sted paa Assistents Kirkegaard. I den kgl. Kirkestol overværede Hds. Maj. DRONNINGEN og Prinsesse MARIE Højtideligheden
Herover: To visitkort, samme bagside. En ældre ukendt herre - og det som der er flest billeder af, to yngre kvinder. ES.
Ukendte kvinder. ES.

Vesterbrogade 46 - efter 1889

Tre børn, foto G. Alexandersen, Kbh. Bangalbum2, ES.
G. Alexandersen, Vesterbrogade 46. Kbh. Christian Hansen Tranberg og hustru Katrine Tranberg født Trane og børn, Elisa, Vilhelm og Julius. Gudhjem Museum. Lbnr. 1819.
Ukendt ung mand. Fotograf G. Alexandersen, Vesterbrogade 46, Kbh. V. Krusealbums. ES.
De fire portrætter herover er alle fra samme familie (Skovgaard, Westh) i Vestermarie, Bornholm. BØA 2002-03.
Kabinetkort, flot midaldrende kvinde. G. Alexandersen, Vesterbrogade 46, Kjøbenhavn V. ES. Th.: G. Alexandersen, Vesterbrogade 41, Kjøbenhavn V. CDV. Blank Bagside. BØA 2004-16.
G.W. Alexandersen, stereoskopbillede af tre kvinder. Fra Frederiksværk. (Kunne måske ligne en privatoptagelse, der er blevet monteret hos fotografen?). Fra "Registrant over Danske Stereobilleder (RDS)" ved Peter Randløv.