Album - med glaspladesamling - 2019
Jeg har erhvervet en lille samling 9x12 cm glasnegativer. Som jeg ikke ved noget som helst om. Andet end at de er fotograferet mellem 1918 og 1925. En dygtig - formentlig -amatørfotograf? Og så skal man til at lægge puslespil.
To negativer, optaget kort tid efter hinanden.Vimmelskaftet set fra hjørnet af Skoubogade. Glaspladesamling 2019. es.
To af billederne, næsten identiske, er taget af Vimmelskaftet, København, set fra hjørnet af Skoubogade. Vimmelskaftet 47. Tuteins fornemme ejendom vist fra slutningen af 1700-tallet.
Det er måske gaden med det herlige liv, der er fotograferet, men i nr. 47 kan man se, at der har boet en fotograf i ejendommen. Med udhængsskabe med mange portrætter i. Hun hed Laura Petersen og var fotograf på denne adresse fra 1913. |
Men kigger man i vejviseren, var der på samme adresse firmaet ”AMATØR-FOTOGRAFEN ved Enna, Specialforretning for Amatører”. Vist nok den ældste fotoforretning i København. Den havde en meget beskeden forretning, smal og lang som en sporvogn. (Kilde: Objektiv nr. 62).
På adressen fandt man også Københavns Biograf-Teater og på første sal Fotoramas Filmbureau. Laura Petersen huserede på fjerde sal, hvor der sikkert var indrettet et dagslysatelier. Foto ca. 1920. ES. |
"Bangs Boder" står der på gadeskiltet. H.C. Andersens Hus i Odense. O. 1923. Glaspladesamling 2019. es.
Badeanstalten Hornbæk. 1921. Glaspladesamling 2019. es.
Kraftværk 1923. ES.
I samme samling af glasnegativer er disse to billeder, af samme herre, 1919 i sit laboratorium. ES.
Man piller sild, er det skovserkoner? Ved Kattegat/Øresundskysten. 1919. ES.
På høstvognen. 1921. ES.
Fisker på bådebro - med og uden kasket - ved båden "Solhøj". 1921. Der er blevet kælet meget for motivet. Glaspladesamling 2019. es.
To hjem - måske i Nordsjælland et sted. ES.
Selvportræt af fotografen? Kjøbenhavns Telefonhaandbog under telefonen. 1921. (Samme mand som i laboratoriet).
|
Familie og venner i en have. ES.
|
Tre kvinder i en have. 1918. ES.
Tre kvinder - og en cykel. 1918. De tre kvinder er de samme på de to billeder. ES.
Tarot? Bliver der spået i tarotkort (?). 1923. ES.
|
Familiehygge omkring sofabordet. 1923. ES.
|