Danske anonyme - dvs. ukendt fotograf - daguerreotypister - privateje - forskellige
1840'erne
1840'erne. En af mine fotovenner, Ole Hesager, har dette fine daguerreotypi. En både dateret og navngivet daguerreotypi: "Carl Rydberg. Köpenhamn d. 20 August 1847. S?? till J.A. Rydberg i Christianstad". Hvem daguerretypisten er, vides ikke.
(Grosserer Carl Johan Rydberg (ca. 1822-1883) og Hanna Sophie f. Grundfør (1830-), begge født i København. Ved folketællingen i 1880 boede familien i Tordenskjoldsgade). Vi ved desværre ikke hvem fotografen/daguerreotypisten er. Typisk tegnet passepartout fra 1840'erne, En (for vore breddegrader), usædvanligt dekoreret ramme. Også tekst i hvert af de fire hjørner på bagsiden, ikke til at tyde.
(Grosserer Carl Johan Rydberg (ca. 1822-1883) og Hanna Sophie f. Grundfør (1830-), begge født i København. Ved folketællingen i 1880 boede familien i Tordenskjoldsgade). Vi ved desværre ikke hvem fotografen/daguerreotypisten er. Typisk tegnet passepartout fra 1840'erne, En (for vore breddegrader), usædvanligt dekoreret ramme. Også tekst i hvert af de fire hjørner på bagsiden, ikke til at tyde.
1850'erne
|
1853. Skibsfører Hans Kjøller, Bornholm, 4.10.1819-1899.
En historie om hvordan myter opstår: Det er ikke hver dag, man bliver præsenteret for et velbevaret daguerreotypi, uden tvivl "aftaget" i København. Desværre er etiketten med daguerreotypistens navn ikke læselig. En efterkommer har sendt disse billeder af et familieklenodie. Et fornemt indrammet daguerreotypi af "N. Kjöller født 4.10.1818 så vidt jeg ved i Rønne". Familien fortæller videre "Min tip tip oldefar fotograferet i 1853 35 år gammel. Han hed Kjøller, var kaperkaptain, blev adlet af kongen for sin store indsats mod englænderne. I daglig tale kaldes han for sørøveren". Nu var han jo født, da kaperkrigen (1807-1814) var overstået, så den historie holder ikke. Men han kan sagtens have været kaptajn, siden han har haft råd til at lade sig daguerreotypere i 1853. Sikkert, og formentlig i København. Jeg kiggede i kirkebøger, men umiddelbart uden resultat. Det kunne virkelig være fint, hvis man kunne finde frem til hans data, det er meget sjældent, at der er "fotografier", her et daguerreotypi, af navngivne bornholmere før 1860. Ved at gå til både kilder og lokalhistoriske opslagsværker lykkedes det faktisk: Skipperen (det var han) hedder H.H. Kjøller, som der står: Skibsfører Hans (Hansen) Kjøller, f. 4.10.1817 (i Ibsker, der har jeg fundet ham i kirkebøgerne). (Altså var 1818 husket forkert). |
Søn af ritmester - bonde og løjtnant ved dragonerne - Hans Kjøller, Brændesgård i Ibsker og hustru Christine Sophie Kofoed fra Ladegård i Klemensker. Han blev gift med købmand og skibsbygger i Svaneke, Jens Müller Nansens ældste datter af andet ægteskab, Marie Nansen f. 1826, g. 1854. Boede først i København, senere i Rønne. "Sørøver" var vel en overdrivelse.
Hans svigerfar, Nansen, blev næsten "adlet". Han var købmand Jens Müller Nansen, f. i Rønne 1796, d. i Svaneke 1864. Han blev i 1851 dekoreret med fortjenstmedaljen i guld. Så det med adlingen passer jo næsten også. Nansen var ikke hvem som helst, der er skrevet meget om ham, han er en af Svanekes store mænd, han var både købmand og skibsbygger i den store stil. Nansen byggede skibe af fornemt format til firmaet Heering på Christianshavn, hvor man stadig har oliemalerier af de skibe, han byggede. De har jo selvfølgelig også en Nansensgade i Svaneke. Hans Kjøller døde 21.11.1899 i Rønne. I folketællingerne i 1880 og 1890 står han til at være fraskilt og partikulier. Daguerreotypisten? Måske kan han genkendes ved sammenligning med det blomstrede tæppe på gueridonen, det lille bord? |