Daguerreotypien
Om daguerreotypien i Danmark, mit foredrag HER.
Topografiske dags HER, Københavner do HER,
Hallmarks HER. Min samling HER, BM samling Her Amerikanske HER
Daguerreotypier i Hamburg se siden HER. 

H.C. Andersen - af brev til  Henriette Hanck - 24. februar 1839

H.C. Andersen var den første i Danmark, der forstod at udtrykke sin begejstring for den ny "opfindelse" daguerreotypien.
Det var den franske teatermaler, Louis Daguerre, der først kunne publicere en metode til med kemi at fastholde en præcis virkelighedsskildring på en forsølvet metalplade. De første rygter nåede Danmark i januar 1839.
H.C. Andersen var en stor brevskriver. Den første udgivelse af nogle af hans mange breve kom i 1878, kun tre år efter hans død. I et brev til veninden i Odense, Henriette Hanck, dateret 24. februar 1839, skrev H.C. Andersen:

"Har jeg talt med Dem om den daguerreske Opfindelse? Den opfylder mig saa ganske. Læs derom i "Journal des Débats" eller i det sidste Nummer af "Portefeuillen", hvori der findes en Oversættelse deraf. Jeg har talt længe og meget med Ørsted derom; det er som i et Speilbillede alle Gjenstandene opfanges og forblive; seer man med Microscopet, da udvikler det fineste Punct sig til en detailleret Gjenstand. En Prik, der paa Kobberstikket antyder et Skilt, viser sig nu med hele sin Indskrift; man seer det Baade paa Stenene og Timen paa Dagen, eftersom Solen lyser. Nu kan man da faa de mest troe Afbildninger af Oldtidens Levninger, de ypperligste Prospecter af tropiske Egne."

Ukendt kunstner, Portræt af en mand (ligner Jabez Hogg) med et daguerreotypikamera ca. 1845.
The Bodleian Libraries, Univrsity of Oxford.

Hans Christian Ørsted, 1777-1851

Aalborg Stiftstidende 3. april 1841. Videnskaberbnes selskabs møde 26. marts i København. H. C. Ørsted foreviste en Daguerreotypisk Sølvplade ...
Løverdagen den 22de October, (1842) Kl. 6 Eftermiddag. H. C. Ørsted holder foredrag over de ved Daguerreotypien foranledigede nyeste Opdagelser over Lysvirkningernes Natur.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (1759-1854).  20. okt. 1842.

Der er meget i aviserne om H. C. Ørsted og daguereotypien. Og vil du dykke dybt ned i historien vil jeg varmt anbefale Marie-Louise Berners: Lysavlede Fuldtegninger, Årg. 36 (1997) i Fund og Forskning . HER. 
Ukendt Daguerreotypist. Porträtt i profil av den danske fysiker och kemiker Hans Christian Ørsted (1777–1851).  1840-tal. Nordiska museet inv.nr 22204. Bagsiden til højre. 
Hvem daguerreotyperee?  Daguerreotypisten Mads Alstrup fik professor H.C. Ørsted, der også i 1843 gjorde daguerreotypi-teknikken til genstand for en af sine månedsforelæsninger, til at give sig en anbefaling, som han lod trykke i Adresseavisen den 10. april 1843.
Kvitterede Mads Alstrup med et portræt af Ørsted? 
Dguerreotypi af Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted, født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København, dansk fysiker, kemiker og farmaceut. I den sammenhæng spillede han en vigtig rolle ved introduktionen af fotografiet (daguerreotypien) i Danmark.
Daguerreotypien her er taget af franskmanden Antoine Claudet i London ca. 1846. Han var både daguerreotypist og opfinder, og de to har vel haft noget at tale om? Portrættet tilhører Danmarks Tekniske Museum - og jeg har lånt det af den fremragende bog om H.C. Andersen af Henrik G. Poulsen, "Det rette udseende", 1996.
H. C. Ørsted døde i 1851 - medens man stadig daguerreotyperede. Så vi kender kun til daguerreotypier af ham. De blev siden affotografret af forskellige fotografer, her Tillge (efter familiebilledet), det svenske daguerreotypi, og det engelske af 
H.C. Ørsted, født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) kom til at spille en betydelig rolle for introduktionen af daguerreotypien i Danmark. Nu (2026) kender jeg tre daguerreotypi af H.C. Ørsted (+og familie, den er på Teknisk Museum, Helsingør). Billederne herover er dels to affotograferinger af den samme daguerreotypi, hele billedet af Julie Laurberg & Gad. udsnit af Hansen, Schou & Weller. Begge på KB.
Portrættet til højre findes i Sverige, Ukendt Daguerreotypist. Porträtt i profil av den danske fysiker och kemikr Hans Christian Ørsted (1777–1851).  1840-tal. Nordiska museet inv.nr 22204.
Familien Ørsted daguerreotyperet, antagelig i anledning af Birgitte Ørsteds 60-års-fødselsdag i 1849. På forreste række sidder fra venstre Hans Christian Ørsteds datter Sophie, gift Dahlstrøm. Derefter H.C. Ørsted og hans hustru Birgitte født Ballum samt hans bror, Anders Sandøe Ørsted. Bagerst  står H.C. Ørsteds søn Anders, svigersønnen F. Dahlstrøm, datteren Karen Scharling, svigersønnen E.A. Scharling og sønnen Nikolaj. Daguerreotypiet måler 18x24 cm (helplade, meget stort af et daguerreotypi). Ukendt "fotograf". Det tilhører Danmarks tekniske Museum.

Første historie om daguerreotypien i Danmark - januar 1839

Kiøbenhavnsposten 28. januar 1839, Daguerre. Den første artikel i et online dag/ugeblad, jeg hidtil har kunnet finde. (Klik på teksterne, så er de til at læse). Bedre herunder:
Daguerre januar 1839.
Jvnf. ovenfor.
Forskel på kalotypi og daguerreotypi:  Opfindere: Fox Talbot - kalotypi - og Daguerre - daguerreotypi
​A calotype is a positive photographic print on salted paper, which was introduced in 1841. The peak years were 1852-1857. Usage waned by 1862.

A daguerreotype is a photographic image on a silver-coated copper plate, which was introduced in 1839.The peak years were 1852-1854. Usage waned by 1860.

The sensitizing agent for a calotype is silver nitrate; the developing agent is pyrogallic acid. The sensitizing agent for a dag is iodine; the developing agent is mercury.

One is on paper, the other on a copper plate.
En kalotypi er et positivt, fotografisk tryk på saltet papir, der blev introduceret i 1841.
Kulminerede 1852-1857. Anvendelsen aftog i 1862.

En daguerreotypi er et fotografisk billede på en sølvbelagt kobberplade, som blev introduceret i 1839. Kulminerede o. 1852-1854 (i USA, tidligere i Danmark?). Anvendelse aftaget inden 1860.

Det lysfølsomme kemi til en kalotype er sølvnitrat; fremkalderen er pyrogallinsyre. Det lysfølsomme middel til en dageuerreotypi er iod; fremkalder er kviksølv.

​Den ene er på papir, den anden er på en kobberplade.
Daguerres vejledning, manual til fremstilling af daguerreotypier. HER. Plancherne er derfra. I den danske udgave blev de samlet på en planche. Se hele professor Ursins oversættelse (oktober-november 1839) af manualen  HER.

Bertel Thorvaldsen, 1770-1844

A.C.T. Neubourg: The Thorvaldsens daguerreotype seen in its mount. July 1840, reversed.
Left original.
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, daguerreotyperet af Aymard Charles Théodore Neubourg i juli 1840. Thordvaldsens Museum. Fra Dansk Fotografi Historie, Kbh. 2004, red. Mette Sandbye.

Kilde: Marie Louise Berner: Bertel Thorvaldsen. A Daguerreotype Portrait from 1840. Kbh. 2005.

Daguerreotypiatelierer
Oversigt over danske daguerreotypister: HER
Dette er virkelig interessant - for os der er optaget af tidligt fotografi:
Det er et af/eller det første billede af et daguerreotypi-atelier i en have i London. Ca. 1843.
Et "drivhus" kan man vist mest sammenligne det med. Tilsvarende glashuse benyttede datidens danske daguerreotypister og første fotografer. Vi kender et tilsvarende ret unikt foto af Thora Hallagers atelier, fotograferet 1857. Det lå på hjørnet af Vesterbrogade og Værnedamsvej, København. (Fra Ochsner 1986).

Den britiske fotograf menes at være Jabez Hogg, 1817-1899 - eller en af hans ansatte.
Daguerreotypien tilhører National Portrait Gallery, London.
(Det er facebooksiden The Daguerreian Society", der har gjort opmærksom på billedet)
En tegning af et daguerreotypiatelier i en hovedstad.
Det har været en stor illustration (tegners signatur i nederste højre hjørne ulæselig).

I montren har der være forskellige daguerreotypier og andre tidlige fotografier. På væggen til højre prospekter i store størrelser.
Til højre ses det fotografi, ovenstående er et udsnit af. Desværre er der ikke særlige oplysninger, andet end at det er fra en udstilling i Industriforeningen selvfølgelig i København. Fotograf og årstal ukendt.
Fra Det Kongelige Bibliotek.

Hvordan det hele begyndte - kan du læse dig til utallige steder  .... fx HER

De fleste fotohistorikere holder på at det første foto i verden er Joseph Nicéphore Niépce's "View from the Window at Le Gras." omkring 1826. Det findes i Gernsheim Collection Harry Ransom Center / University of Texas, Austin. Fotograferet af J. Paul Getty Museum. Det kan googles ned i mindste detalje.

Louis Jacques Mandé Daguerre, 1787-1851, blev den person, der præsenterede verdens første fotografiske teknik, kaldt ”daguerreotypiet”. Det var et direkte billede, fikseret på en forsølvet kobberplade. Men englænderen William Henry Fox Talbot, 1800-1877, offentliggjorde kort tid efter, at han arbejdede med en anderledes fotografisk teknik, (den kom til at hedde kalotypiet), en negativmetode, der kom til at danne basis for den videre udvikling af ”fotografiet”. Man strides om, hvem der opfandt ordet “fotografi”, enten englænderen, naturvidenskabsmanden John Herschel, eller tyskeren, astronomen Johann von Maedler. Ordet kommer fra det græske, fotos lys og grafé, tegning og betyder således lystegning.   Fotografiet udvikledes hurtigt i 1840-50erne. Den første pionertid afløstes omkring 1860 af vådkollodiumteknikken, opfundet af englænderen Scott Archer. Første generation fotografer brugte denne krævende teknik, som dog ikke var så kostbar, så rigtig mange mennesker fik råd til at få ”aftaget” deres portræt. I 1880erne kom de færdigfremstillede tørplader. Det betød at det blev nemmere at være fotograf og at amatørerne også kunne være med. Efterfølgende udvikledes fotografien med rullefilm, farvefilm, levende billeder etc. Med det digitale billede er vi gået over i en helt ny, fotografisk æra.

Fotografiets pionertid, fra 1840erne til omkring 1860, er desværre næsten billedløs. De få billeder der findes fra denne periode, er næsten alle sammen anonyme. Det er også svært at finde oplysninger om de enkelte fotografer, som næsten alle sammen var rejsefotografer og havde en stor del af Skandinavien som deres arbejdsplads. Her er det dog ambitionen at forsøge at samle de historier, som heldigvis fra tid til anden dukker op.
Portræt af Daguerre fra Dansk Fotografisk Forenings årbog 1879. KB.
Americans loved the daguerreotype and by 1843, it had become widely popular, remaining the dominant form of photography for the next 20 years. The process made portraiture affordable to a broader public and covered a wide stylistic spectrum. In Europe, French daguerreotypes reveal a more consistent emphasis on creativity and artistry while many British daguerreotypes are distinguished by elaborate hand-painting. In Japan, photography–relatively unknown until 1868—was a means of adopting Western culture.

The daguerreotype is like no other photographic process. Each plate is a one-of-a-kind image. For viewers of the 1840s and 1850s, daguerreotypes seemed to be magical bits of reality. More than a century later, they still hold that kind of wonder and appeal.
Amerikanerne elskede daguerreotypi og fra og med 1843 var det blevet meget populært og forblev den dominerende form for fotografering de næste 20 år. Processen gjorde portrætter overkommelige for en bredere befolkning og havde flere forskellige udtryksformer. I Europa lagde franske daguerreotypier mere vægt på kreativitet og kunstfærdighed, mens mange britiske daguerreotypier er kendetegnet ved omfattende håndkolorering. I Japan - hvor fotografering var relativt ukendt til 1868 - var det et middel til at inddrage den vestlige kultur.

Daguerreotypiet er ulig enhver anden fotografisk proces. Hver plade er et unikum. For kunderne syntes daguerreotypierne i 1840'erne og 1850'erne  at være magiske stykker af virkeligheden. Mere end halvandet århundrede  senere, kan de stadig betage beskueren ved deres skønhed.
Vist det eneste eksisterende panorama af Daguerre. Fra 1842. Findes i ÉGLISE SAINT-GERVAIS SAINT-PROTAIS (Bry-sur-marne 94360) i Paris. Det er blevet restaureret i 2014.
21. september 1839.
Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende (1839-1855).

Den franske brig Malouine. Louis Edouard Bouët-Willaumez (24 April 1808 – 9 September 1871) var kaptajnen og han blev senere fransk admiral.
Om der kom noget ud af fotograferingen, daguerreotyperingen, kunne være interessant at finde ud af.

Camera Comics 1945, nr. 5.

Udenlandske daguerreotypier

Formentlig svensk daguerreotypi: DAGUERREOTYPI, 1800-talets mitt, damporträtt, ram med fasettslipat glas, listdelar i mässing och blå sammet, ca 10x7,5 cm. PROVENIENS: Lennartsnäs slott, Näs socken, Uppsala län . Lauritz.com juni 2018.
Ukendt daguerreotypist. "Daguerreotypi af hofdværg Michel Hüttmann fra Augustenborg Slot". Tilhører Museum Sønderjyllands Mediearkiv. #5490869. Brugt i Poul Duedahl: "Velkommen på bagsiden - Danmarkshistorien på vrangen".

Tidsbestemmelse af daguerreotypier ved deres indfatning

Fra Bjørn Ochsner: Fotografi på tryk, essays og artikler. Kongelige Bibliotek 1996.

"Er det et daguerreotypi, man har for sig, er billedet dermed tidsfæstet så nogenlunde til 1840'eme eller 1850'erne. Hvilket af disse årtier, det drejer sig om, kan ofte skønnes ud fra kartonen, der, under glasset, indfatter billedfeltet. Ligger billedet umiddelbart under denne karton, og er åbningen i kartonen rektangulær, eventuelt med knebent afrundede hjørner, eller ottekantet, er det formentlig fra 184O'rne; ligger billedfladen derimod et stykke under den da oftest sorte, med guld stafferede karton, forbundet med denne ved en skråt eller vinkelret på billedfladen gående strimmel forgyldt karton, der danner et billedfelt, som er ovalt eller rektangulært med afrundede hjørner, er der al mulig chance for, at daguerreotypiet er fra 1850'erne".

Hvis daguerreotypien er nærmest stålgrå kunne det være en tidlig daguerreotypi (bedømmes i sammenhæng med en original indfatning). Senere begyndte man at anvende guldklorid, som gjorde billederne mere varme i farven.